Portrait - The Murder Of All Things Righteous [EP]

The Murder Of All Things Righteous [EP]

· Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Speed metal
Spilletid:13.05
Antal numre:2

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

"The Murder of All Things Righteous" er titlen på det svenske band Portraits 2010 EP (deres sidste udspil før den er albummet "Portrait" fra 2008), og de to numre, der findes på EP'en er faktisk ret fede.

Der er tale om god gammeldags heavy metal uden dikkedarer og svinkeerinder, og det er faktisk meget forfriskende i denne tid, hvor der er så mange underlige, men fede (!), afarter af metalmusikken. De to numre på "The Murder of All Things Righteous" trækker - og mon ikke det er et bevidst kalkuleret træk fra bandet - på musik af 70er- og 80er-metal.

Således er der elementer i titelsporet der leder tankerne henimod både Mercyful Fate (vokalen), Iron Maiden (galloperende guitarer og twin leads) og AC/DC (omkring 3:46 dukker e boogie-rock riff op ud af den blå luft) blandt andre genkendelige heavy metal-elementer. Og Jeg synes faktisk, at alle disse elementer blandes sammen på fornem vis, og hele nummeret virker fortrineligt.

Det andet nummer "Son of All Graves" er mere ovre i power metal-universet, og lyder lidt som en power metal-udgave af Mercyful Fate - der gøres også brug af nogle King Diamond-lignende riffs i flere steder i sangen. (Lur mig om ikke Mercyful Fate og King Diamond er Portraits hovedinspirationer).

Selv produktionen har en retro lyd. Den er ulden, uden at være elendig, og der er en 70er-lyd på guitarernes forvrængning.

Anbefalet til fans af god gammeldag heavy metal og af Mercyful Fate selvfølgelig. Jeg synes i hvert fald, at de to numre på denne EP er ren klasse.

Tilføj kommentar