The Parity Complex - The Parity Complex

The Parity Complex

· Udkom

Type:Album
Genre:Alternativ metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Det kan også blive for specialiseret

The Parity Complex definerer sig selv som værende et Alternativt rock/metal band med elektronisk/ambient elementer. Der er desværre en tendens inden for metalmusikken at skulle skille sig så meget ud som muligt og at skulle finde lige dén niche, som ingen andre har fundet på. Nogle gange er der ikke noget galt i at bruge genrer, som andre har brugt, og lave sit eget deri. Det virker, som om man som band har fundet alle elementer af metal og forsøgt at få så mange med som muligt, i stedet for at finde noget, der passer sammen. Nogle gange sukker man som anmelder bare dybt.

Nogle gange favner man for bredt med ens tanker

Bandet fortæller selv, at de med deres projekt forsøger at skabe en terapiform for unge med angst. Som de selv beskriver det: ”We aim to address people who is experiencing constant invisible pressure and is need of emotional relief”. Det er så her Onkel Morfar kommer op i mig som anmelder. Hvad er der i vejen med at skrive musik, fordi du vil fortælle en historie, eller fordi du har en tanke, som du vil ud med eller lignede. Hvorfor skal det være så omfavnende og socialpolitisk?

Desværre fungerer den tilgang til musikken slet ikke. Der må være noget gemt i de svenske skove, som får The Parify Complex til at tro, at de med musikken kan behandle psykiske sygdomme, og de dermed kan guide folk til at bruge deres musik som afladning for deres forkerte tanker og følelser. Der er ikke noget videnskabeligt belæg for, at musik kan behandle psykiske problemer, men for en som har været oppe at slås med det uhyre, der kaldes Sorte Tanker og dets følge, kan jeg med ro i sjælen sige: Musikken hjælper ikke en til at få det bedre. Musikken får en til at tænke på andre ting, det får en til at falde til ro, så der er plads til den professionelle assistance.

Nok om det. Vi kom ud på et sidespor. Fungerer musikken egentlig? Nej. Det bliver jeg nødt til at sige. Der ligger alt for mange ting og rumsterer mellem hinanden, uden at der er en sammenhængende forståelse mellem de forskellige elementer. Det er, som om der derimod er tale om forskellige elementer, der slås om, hvem der skal være forrest og hvem der skal fokuseres mest på i den pågældende sang. Når der så er uenighed, dukker der noget growl op – typisk steder, hvor det slet ikke passer ind.

Især i ”Sleepwalk” er den ekstra slem. Her er der både en slåskamp mellem de to synthesizers, men så sandelig om ikke også at trommesampleren vil lege med. Og så growl. Jeg ved snart ikke hvor jeg skal ende og begynde med denne her skive, for den fungerer bare ikke. Hvis jeg dog skulle nævne noget positivt, så er Johanna Wennströms clean vokal ganske fornem, så hvis hun kunne finde et projekt med mere fokus på hendes stemme, så ville der være gang i noget særligt.

Der favnes for bredt

I og med at der flere steder opnås den følelse, at der er tale om en slåskamp mellem de forskellige elementer af musik, er det nemt at se, at de favner for bredt. Man prøver med for mange forskellige ting på én gang i stedet for at holde det simpelt og ligetil. Desværre er jeg som anmelder efterladt med en følelse af, at der mangler noget. Det er, som om bandet har bestemt sig for at spille både dam, mølle og skak på samme tid, og kun kender reglerne til skak. Hold det nu simpelt i første omgang! Jeg ender desværre, på grund af denne vilde rejse, på en samlet score på fire kranier.

Tracklist

  1. 73 - (Intro)
  2. Abandon Ship
  3. Underdog
  4. Save Our Souls
  5. Sleepwalk
  6. The Withering
  7. Violence
  8. Flames
  9. Shackles(YourBurden)
  10. WideAwake

Tilføj kommentar