Omnium Gatherum - Grey Heavens

Grey Heavens

· Udkom

Type:Album
Genre:Melodisk Death Metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Omnium Gatherum kravler op af melodødsstien, med deres syvende album

Lineuppet fra forrige album er intakt

Omnium Gatherum har haft en del udskiftninger gennem årene, og har næsten præsteret et nyt medlem på hvert album, men de synes nu at have fundet ro og det kommer til udtryk på Grey Heavens. Lineuppet fra forrige album er intakt på deres nye og det teknisk dygtige band fra Karhula i Finland, har lavet deres bedste album siden New World Shadows fra 2011. Igen gør de to guitarister, Markus og Joonas sig særligt bemærket for deres sublime guitarteknik.

En mørk himmel har aldrig været flottere

Fra første sekund hører du lyden af et gevær der får taget ladegreb, og så bliver sangen ”The Pit” ellers bare skudt ud i hovedet på dig med en voldsom fart. Det er et hurtigt nummer, hvor der virkelig bliver kælet for de to Jackson guitarer. Det et utroligt behageligt nummer, men samtidig fuld af tempo og aggressivitet. Tempoet bliver skruet ned i den mere tunge og groovy ”Skyline”. Forsanger Jukka’s dybe growl presser sig igennem muren af tunge rytmer, og støber det sidste fundament i sangene og det virker fantastisk. Han mestrer sin vokal virkelig godt, da den er voldsom og tung, men samtidig går ordene fra teksten klart igennem.

Albummets ultimative klimaks opstår ved ”Frontiers”, der simpelthen er et storslået eksempel på hvad det her band har at byde på. Der bliver ikke holdt igen på det dynamiske guitarspil og de catchy vers. Det tager titlen som det bedste nummer på denne plade, ud af flere mulige emner, for der er masser af lækre sange på det her album. Grey Heavens har klaret mange afspilninger uden endnu at blive kedeligt, for der er så tilpas meget variation og fede sange til at det kommer til at holde, i lang tid.

Der er tydelige Insomnium referencer at finde, da guitarist Markus Vanhala også tæsker sin guitar der, men jeg kom også, af en eller andet grund, til at tænke på Dimmu Borgir ca. et minut inde i ”Storm Front”. Det var kun kort, men det var der og det gør det jo bestemt ikke dårligere.

Rigtig godt album, der dog stadig taber til New World Shadow, men…

De har fulgt stort set samme opskrift som på deres forrige albums, men Grey Heavens smager bare lidt bedre. Jeg må dog tilstå, at New World Shadows stadig kommer først hvis der skal Omnium Gatherum på anlægget. Men på trods af det taber til det album, så vinder det stadig rigtig meget da det er et rigtig godt album, som man som fan af melodisk død virkelig burde anskaffe sig. De største opfordringer skal uden tvivl lyde fra undertegnede. Gamle og nye fans har taget rigtig godt imod dette album, og det forstår man godt. Jeg vil derfor gøre det samme og kaster 8 kranier op i den mørke himmel.

Tracklist

  1. The Pit
  2. Skyline
  3. Frontiers
  4. Majesty and Silence
  5. Rejuvenate!
  6. Foundation
  7. The Great Liberation
  8. Ophidian Sunrise
  9. These Grey Heavens
  10. Storm Front

Tilføj kommentar