Mystic Circle - Open The Gates Of Hell

Open The Gates Of Hell

/ VME · Udkom

Type:Album
Genrer:Black metal, Melodic Black Metal
Spilletid:34:28
Antal numre:11

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Folk der kender mig ved at Blackmetal, med nogle få undtagelser, normalt ikke lige er min kop blod, da jeg mener at alt for mange bands syntes at det er fedt med elendig lyd. Jeg har dog altid syntes at tyske Mystic Circle er fede, netop fordi de har god lyd på deres skiver, hvilket heldigvis også gælder i dette tilfælde. Lytter man til tidligere skiver som "The Great Beast" fra 2001 eller "Damien" fra 2002 vil man høre at deres Blackmetal er meget keyboard domineret, som man kender det fra f.eks Dimmu Borgir. Det er der lavet helt om på på "Open The Gates Of Hell", der er gået hen og blevet mere Deathmetal agtig, selvom vi stadig taler om Blackmetal, og det klæder Mystic Circle langt bedre end den mere traditionelle Blackmetal, de fyrede af tidligere. Tracks som "Beyond The Black Dawn" og den meget stemningsfulde "Wings Of Death" med den kvindelige vokal går rent ind, og skiven er klart det fedeste udspil til dato fra disse tyske Blackmetal freaks. Der er langt federe riffs på "Open The Gates...", end på de tidligere skiver, hvilket også gør helheden langt bedre. Lyt f.eks. til det fede grund-riff i titelnummeret. Alt i alt kan man konkludere at der er sket en klar forbedering! Grunden til at jeg giver den samme karakter, som til "Damien" er ganske enkelt den, at "Damein" burde have haft 10% mindre end den fik.