Mnemic - The Audio Injected Soul

The Audio Injected Soul

/ VME · Udkom

Type:Album
Genrer:Industrial metal, Metalcore
Spilletid:44:35
Antal numre:10

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: 6,7/10 baseret på 3 stemmer.

Mnemic's debutskive, "Mechanical Spin Phenomena", blev stort set alle steder rost til skyerne, hvilket da også var ganske fortjent. Produktionen var suværen, men skiven forekom mig noget rodet og ikke specielt fængende, da stykkerne havde svært ved at sætte sig fast og virkelig rykke igennem for alvor. Personligt havde debuten ikke fået mere end 70% i min bog.

Nu er efterfølgeren klar i form af "The Audio Injected Soul". Her er der virkelig blevet ryddet op i rodet, og skiven virker langt bedre på de fleste punkter. De fede, og til tider ultra tunge riff og rytmer, samt de særdeles fængende melodiske stykker, gør "The Audio Injected Soul" til et godt dansk mesterværk. Mnemic forstår virkelig at holde energien oppe, selv i de melodiske omkvæd, der bare sidder fast efter ganske få gennemlytninger. Check bare tracks som "Dreamstate Emergency", "Illuminate, den geniale "Door 2.12" og den super fede "Deathbox" og bliv overbevist om at der her er tale om klare danske klassikere. Rent faktisk kunne man roligt nævne hele skiven, for det her er sgu bare for fedt! Sidste track på skiven er det gamle Duran Duran nummer, "Wild Boys", der virker mere skægt end godt, men samtidig aktuelt, når man tænker på Duran Duran's nylige gendannelse. Men den historie må i sgu læse mere om i Vi Unge eller what so ever... Stilen har som sådan ikke ændret sig ret meget fra debut-skiven; den er nærmest videreudviklet. Nuclear Blast kalder det for "modern future thrash" og det er sikkert meget rammende. De elektroniske indslag tager aldrig rigtig overhånd og det er fedt, at høre et dansk band med så meget international klasse. Mnemic fortjener at blive store... Rigtig store!

Produktionen er igen skabt af Tue Madsen og er af den fedeste slags. Der er brugt en speciel AM3D teknik, der skulle få skiven til at lyde 3-dimensionel i høretelefoner. Det fact ved jeg nu ikke helt, men lyden er så absolut fed. For mig er der ingen tvivl om, at det, indtil videre, er årets danske udgivelse, leveret af danmarks fedeste band pt. Check også Mnemic live og se hvordan man banger igennem, på en ordenlig og energisk måde. Jeg kan ikke lade være med gang på gang, at blive imponeret af Mircea, der efter min mening er danmarks absolut fedeste guitarist at se på live. Sammen med Obeast (b), Michael(v), Rune(g) og Brylle(d), udgør han uden tvivl Danmarks fedeste live-band og måske endda bare Danmarks fedeste band i det hele taget!

Tracklist

  1. The Audio Injection
  2. Dreamstate Emergency
  3. Door 2.12
  4. Illuminate
  5. Deathbox
  6. Sane Vs. Normal
  7. Jack Vegas
  8. Mindsaver
  9. Overdose in the Hall of Fame
  10. The Silver Drop
  11. Wild Boys" (Duran Duran cover)

Kommentarer (1)

D-niz

Indlæg: 5

kunne ikke være mere enig....

kunne ikke være mere enig.....mnemic sparker røv, og med denne skiver osse dine boller.

Tilføj kommentar