Kataklysm - Of Ghosts And Gods

Of Ghosts And Gods

· Udkom

Type:Album
Genre:Death metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: 10/10 baseret på 1 stemme.

Vi vil være verdens bedste

Kataklysm holder, hvad de lover

I november 2014 kunne man her på heavymetal.dk læse, at canadiske Kataklysm ville lave en efterfølger til Waiting for the End to Come fra 2013, og at albummet ville vise alle, ”at Kataklysm er et af genrens bedste bands”. Det er lidt at leve op til, specielt med bandets generelt flotte anmeldelser her på sitet. Nu er Of Ghosts and Gods på gaden, og selvom det er undertegnedes første møde med bandet, tør jeg godt garantere, at de holder hvad de lover.

Tonstungt og pokkers fedt

You say that you didn’t cause all this? Your god did?” starter intronummeret ud med, mens guitar og trommer langsomt bliver kraftigere og kraftigere. Introen munder ud i en aldeles headbanging-venlig sang, som også er bundsolid.

”The black Sheep” låner det solide feel fra nummeret før og pepper tingene op med en god variation i de forskellige vers. De gør det på en måde, der udfordrer lytteren, men på et niveau, der holder fokus på musikken.

Denne tunghed bliver ved gennem hele albummet, men den føles ikke generende. Med fede riffs og heftig vokal bliver musikken på ingen måde kedelig, og man ender med frivilligt at sidde i den tunghed bandet på fornem vis skaber. Det tager dog et par gennemlytninger rigtig at blive suget ind i atmosfæren, og ved første gennemlytning kan albummet godt virke kedeligt. Musikmæssigt er der nemlig ikke rigtig noget unikt, men det er sat sammen på en måde, der virker rigtig godt.

Vellykket dyster atmosfære

Of Ghost and Gods føles som at gå med en cementblok på ryggen. Og det er vildt fedt! Musikkens fylde og massive angreb på sanserne skaber en herlig følelse i lytteren. Og selvom musikken er tung og grå, formår Kataklysm altså stadig at gøre musikken så spændende, at man ikke mister interessen. Andre anmeldere kalder Of Ghosts and Gods bandets bedste album til dato. Hvis det har det mindste hold i sig, kan albummet nemt gå hen og blive en moderne klassiker. Uanset hvad får det i hvert fald en rigtig varm anbefaling herfra.

Tracklist

  1. Breaching The Asylum
  2. The Black Sheep
  3. Marching Through Graveyards
  4. Thy Serpents Tongue
  5. Vindication
  6. Soul Destroyer
  7. Carrying Crosses
  8. Shattered
  9. Hate Spirit
  10. The World Is A Dying Insect

Tilføj kommentar