Sådan kan death metal også spilles - fremragende udspil med et tårnhøjt teknisk niveau.

Genrepionerer

Amerikanske Job For A Cowboy blev dannet i 2003 i Glendale, Arizona. Dengang var medlemmerne kun 15-16 år gamle, og deres foretrukne genre var deathcore.
Nu, 11 år og nogle besætnings-udskiftninger senere, har JFAC bevæget sig mere over i rendyrket death metal fyldt med instrumentale lækkerier samt en masse progressive elementer. Denne nye skive, Sun Eater, er deres fjerde full-length.

Nye musikalske landskaber udforskes

At påstå JFAC udvikler sig fra det ene album til det næste, vil være lidt af en underdrivelse. Selvom de i store træk bevæger sig rundt inden for death metal som den overordnede genre, er der mildest talt ikke to plader der er ens - faktisk er der overraskende meget udvikling hver gang de udgiver nyt. Og det samme er tilfældet her; Sun Eater lyder ikke som noget man har hørt før. Firkantede sammenligninger skal vi derfor heller ikke ud i, for det ville slet ikke give mening, da bandets udvikling er en musikalsk dannelsesrejse, der for det første er uhyre spændende at følge, men for det andet også er så søgende og progressiv, at tilbageblik er unødvendigt.

Men hvad er så nyt? Jo, først og fremmest er tempoet skruet ned. Ærgerligt, vil nogle sikkert mene, men det synes undertegnede absolut ikke er tilfældet. Tempoet ligger nemlig lige præcis der, hvor der næsten begynder at snige sig lidt doom-elementer ind i lydbilledet. I stedet for bare at smadre derudaf, efterlades man med tid og rum til at fordøje musikken og dens tårnhøje tekniske niveau, og det er en stor nydelse hele pladen igennem.
Netop det høje tekniske niveau denne skive eksekveres på, er pladens helt store omdrejningspunkt. Sun Eater er nemlig en plade, hvor de progressive elementer og fine små detaljer er i højsædet. Både trommer, bas og guitar spilles på et imponerende højt niveau, og er man bare en smule nørd er der en masse lækkerier at lytte til. Hos nogle bands kammer det over og bliver for meget af det gode, men JFAC forstår at begrænse sig, hvilket pladens ni numre på 47 minutter da også vidner om, og dermed bliver man aldrig træt når de afholder nørdet musikalsk legestue.
Umiddelbart er her ikke nogle numre, der skal fremhæves på bekostning af andre. Sun Eater er nemlig en af den slags albums, der skal opleves i sin helhed. Ved første gennemlytning kan den måske forekomme lidt svært tilgængelig, men hæng endelig i - der venter en stor gevinst forude.
Slutteligt skal det nævnes, at produktionen er endnu en af skivens store forcer. Alt lyder fuldstændig perfekt, og særligt bassen ligger rigtig langt fremme i mikset, hvilket klæder musikken ufattelig godt. Bassens lydniveau er næsten så højt, at man kunne spekulere i om det var for vovet gjort at folkene bag knapperne, men sats eller ej, så virker det upåklageligt.

Mesterværk...?

Selvom JFAC gør rigtig mange ting rigtigt på denne fremragende prog-death plade, så er der stadig noget i denne anmelders mavefornemmelse, der vil mene at det kan blive endnu bedre. Det er suverænt det bedste jeg nogensinde har hørt fra JFAC, men noget siger mig, at vi stadig kan forvente store, og måske også endnu større ting, fra dem i fremtiden. Jeg kan sagtens forstå dem, der vil mene at Sun Eater er kandidat til at blive årets plade, men jeg kan højst rangere den som en farlig outsider. Inden for progressiv death er det helt sikkert det fedeste 2014 har budt på, men ikke overordnet set. Men derfor er det stadig en suveræn plade, som fortjener et lyt eller to, og min personlige death metal-horisont er da mildest talt blevet udvidet - og det skal JFAC have stor tak for. Magen til velkomponeret og velspillet death metal skal man lede længe efter.

Første singleudspil "Sun of Nihility" kan høres herunder