Immolation - Kingdom Of Conspiracy

Kingdom Of Conspiracy

· Udkom

Type:Album
Genre:Death metal
Spilletid:40.47
Antal numre:10

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

New York death metal - Yes, Sir!

Immolation er ude med deres niende album siden deres debut fra 1991. Bandet har aldrig skuffet mig, så hvorfor skulle de begynde nu? Forvent ondskabsfuld velproduceret dødsmetal med denne særlige crispy New York lyd.

1984

Albummet, som til dels er et konceptalbum, tager udgangspunkt i Orwells klassiske roman: “1984", og sanger Ross Dolan forklarer:It’s about real conspiracies, it’s about people conspiring every day to do very bad things, evil things in the name of greed and self-preservation and power. […] It’s easier to look the other way and not have to confront these things head-on. I think that’s what makes it a very dark album.

Coverart: Bundet på hænder og fødder

Temaet er illustreret på coveret udført af Pär Olofsson. En anonym slave af systemet, bundet på hænder og fødder - øjnene er syet sammen. Kæder trækker ham rundt, og ingen kan længere orientere sig. En reference til et fiktivt Kafka univers?, 30 ernes nazi Tyskland? eller måske vores tid?

Hårdslående dødsmetal

Albummet er hårdslående dødsmetal, men det er ikke 40 rendyrkede minutter i højeste gear. Der er en velfortjent pause i den tonstunge "The Great Sleep". Det skaber en god kontrast og modvægt til resten af albummet. Specielt når det forgående nummer "Indoctrinate" til tider er vanvittig hurtigt, og særligt trommeslager Steve Shalaty får her sit at se til.

Der er flere numre som positivt skiller sig ud: "Keep The Silence", "God Complex", "Indoctrinate", "The Great Sleep", "All That Awaits Us" og titelnummeret "Kingdom Of Conspiracy", så køb du bare hele albummet med god samvittighed.

Kingdom Of Conspiracy giver Immolation mulighed for, at gøre det som de gør bedst: Straight-up døds metal som de har leveret mange gang før, og som de helt sikkert også vil leverer igen.

Tracklist

  1. Kingdom of Conspiracy
  2. Bound to Order
  3. Keep the Silence
  4. God Complex
  5. Echoes of Despair
  6. Indoctrinate
  7. The Great Sleep
  8. A Spectacle of Lies
  9. Serving Divinity
  10. All That Awaits Us

Tilføj kommentar