Icon In Me - Human Museum

Human Museum

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genre:Melodisk Death Metal
Spilletid:46:42
Antal numre:11

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Tag en svensk forsanger, Tony JJ (Tony Jelencovich) (bl.a. ex-Mnemic, ex-Angel Blake), en dansk trommeslager, Morten Løwe Sørensen (bl.a. Submission, Panzerchrist, ex-Koldborn) og tilsæt en håndfuld mere eller mindre ukendte russere (Konstantin på bass og Derans og Artyom Sherbakov (Reign the Absolute, Bezumnie Usiliya) på guitar) og hvad har du så? Ja, du har nok gættet rigtigt. Icon In Me. Det russisk/skandinaviske projekt startede i August 2007 og nu har de så udgivet deres første skive, Human Museum. Der er tale om melodisk dødsmetal, og forsanger Tonys ophavsland fornægter sig ikke i musikken. Den er ganske lig Soilworks. Men de Icon In Me når aldrig samme højder som Soilwork. De hurtige partier er ikke lige så hurtige, og de melodiske partier er ikke så fængende. Nuvel, de er jo ikke Soilwork, så nok om det. Cd’en starter med en god sang "Dislocated" og bliver fulgt op af hittet "That Day, That Sorrow". Det er også det nummer som bandet har lavet video til, så de er nok godt klar over kvaliteten af dette nummer. Efterhånden som man hører mere af pladen mister man interessen og det er synd, når de nu godt kan lave iørefaldende musik. Sidste halvdel af cd’en er nem at springe over, og tilbage er bare at konstatere at Icon In Me nok i højre grad skal udvikle sin egen stil, hvis de vil skille sig ud fra mængden. Middelmådige kopier af Soilwork er der nok af.

Tilføj kommentar