Iced Earth - Overture Of The Wicked

Overture Of The Wicked

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Power metal, Heavy Metal
Spilletid:22:25
Antal numre:4

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Der har været lidt stille omkring Iced Earth det sidste års tid, og gudebandet har desværre ikke beæret vore breddegrader med megen live optræden i lang tid, men nu endelig er de ved at være klar igen. Ved at være klar, da "Overture Of The Wicked" kun er en lille forsmag på hvad der venter os til efteråret med en helt ny plade, som ikke mindre er en fortsættelse af "Something Wicked" sagaen. Jon og Ripper er tilbage igen, de andre medmusikere er lidt ligegyldige, for de bliver nok skiftet ud mega hurtigt igen, i Iced Earth's næsten 20 årige beståen har de skiftet musikere ud konstant, så det er kun mastermind Jon der er det eneste oprindelige medlem endnu, men vi må håbe på at han kan holde på Ripper, fordi endnu et sangerskifte tror jeg ikke bandet kan klare. Der er 4 sange på denne mini cd, men kun ét nyt i form af "Ten Thousand Strong" som er et uptempo nummer i bedste Iced Earth ånd, ikke mindre end genialt. De resterende 3 numre er simpelthen genindspilningen af "Something Wicked" sagaen med Ripper på vokal, og slet ingen tvivl de lyder også fremragende med ham på vokal, men jeg har det nu lidt med at de sange synger Matt Barlow bedst; de er lavet til hans stemme, men alligevel er de spændende at høre med Ripper på vokal. Mini cd'en er en lækker forsmag på noget stort, dog har jeg min tvivl om at det nye album vil kunne overgå deres "Glorious Burden", men spændt er jeg i hvert fald.