Episk kamp-metal så blodet flyder!

Fra pudekamp til stridsøkser

Når man taler om power metal, så er der ofte episke kampe, mytiske væsener og vilde helte involveret. Det er bestemt også tilfældet her, ihvertfald med de episke kampe. For det er nemlig det, Human Fortress laver. Episk kamp-metal, efter egne ord, og denne gang lever de op til dem! Der har desværre før i tiden været tale om en form for innovativ pudekamp, men nu er der lagt op til sadlet hest og trukket sværd!

Less is more - much more

Allerede fra første nummer, Amberstow, er man grebet af en god stemning. Harpespil og cello som går over i hurtige og hårdtslående guitarriffs. Og det slipper aldrig, især fordi man hurtigt bemærker en markant ændrig i Gus Monsanto's vokal. Han er meget mere aggressiv end på forrige plade og er ikke bange for at lyde som andre vokalister. Og netop denne indstilling gør, at han pludselig lyder unik. I stedet for at opfinde den dybe tallerken, så gør han brug af den, og det samme kan man også sige om resten af bandet. Efter et par numre, hvor man virkelig bemærker ændringerne, er man sgu bare solgt! Især numre som ”Thrice Blessed” vinder hos undertegnede. Der er dog stadig gode takter at spore fra den forudgående skive, Raided Land (2013), i numre som ”Hellrider” og ”Dungeons of Doom”.

Det femte slag er det største!

Human Fortress har formået at lave en plade, som både lyder som meget andet ower metal, og som samtidig skiller sig ud. Skulle man pege fingre af noget, ville det være af, at det godt kan minde lidt for meget om en standardopskrift nogle gange. Men det er til gengæld en utrolig god en af slagsen! Derfor fortjener den også sin karakter. Hvis jeg skulle introducere en til power metal-genren, ville denne skive sagtens kunne være et godt bud på noget, der kunne anvendes!