Holy Martyr - Hellenic Warrior Spirit

Hellenic Warrior Spirit

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Power metal
Spilletid:56:50
Antal numre:11

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Hellenic Warrior Spirit er et konceptalbum om slaget ved Thermopiles år 480 f.kr. Ringer det ikke en klokke? Har du set filmen 300? Der hvor 300 spartanere kæmper mod 150.000 persere? Det er dét slag, albummet handler om.

Holy Martyr er fra Italien og spiller episk metal, eller powermetal om man vil, og bringer os på en tekstmæssig rejse rundt i det gamle Sparta. Albummet føles som om det er delt op i 2 dele, den hurtige første del og den langsomme anden del (som dog speeder op igen til sidst). I det hele taget er der meget til fælles med Manowars The Triumph Of Steel, som jo også er et konceptalbum om et historisk slag. Holy Martyr mestrer deres instrumenter, men jeg savner en hel del POWER. Numre som "Spartan Phalanx" og "The Call To Arms" har begge to stor potentiale, men der mangler saft og kraft. Albummet vinder ved flere gennemlytninger men der er flere missere på. Et nummer som "Hellenic Warrior" får mig til at dunke hovedet i skrivebordet, på grund af dets dræbende langsommelige tempo. Hellenic Warrior Spirit er Holy Martyrs andet album og udkommer kun ét år efter deres debut. Måske skulle man have arbejdet lidt mere med melodierne inden man udgav det. Hvis du er til heltemetal eller er historieinteresseret, så kan du nok få glæde af dette album. Men det får kun 5 kranier i min bog.

Kommentarer (2)

Skjold

Indlæg: 4

Deres første album "Still At

Deres første album "Still At War" er væsentligt bedre end dette, men som du ganske rigtig pointerer, så vinder "Hellenic Warrior Spirit" ved flere gennemlytninger.

Keitel

Keitel

Tidligere anmelder

Indlæg: 422

#1 helt enig med dig, et

#1 helt enig med dig, et album man ikke skal opgive i forvejen, men debuten er for fantastisk, til at den udgivelse kan måle sig med den -men en unik true metal som kun få bands magter at spille i dag, spiller de.
Kan anbefales til alle fans af trad. Metal.

Tilføj kommentar