Fjorsvartnir - Legions of the North

Legions of the North

Udkom

Type:Album
Genre:Black metal
Antal numre:6

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: 5/10 baseret på 1 stemme.

Hvis du ikke kender Fjorsvartnir i forvejen, så er det på tide, at du stifter bekendtskab med dem. Fjorsvartnir er et dansk melodisk black metal band der opstod i år 2007. Det er et enmandsband som benytter sig af gæstemusikere, når der spilles live og i studiet. Desuden er Onslaught fra Heidra en af gæstemusikerne, og al musik er komponeret og skrevet af Andreas Fjorgynn. Albummet Legions Of The North indledes med intro nummeret "Begyndelsen" som starter stille og roligt med keyboard, hvorefter der kommer en smule guitar og langsomme trommer på. Her er stilen allerede lagt; melankolsk og melodisk metal med lækker lyd. En intens stemning er skabt, og man er spændt på at høre mere. I sang nummer to gøres det herefter klart, hvilken undergenre af metal vi har at gøre med, da den indledes med growling og en ret dyb stemme. Her er trommerne hurtige og keyboardet mindre tilstede, men til gengæld er der masser af guitar. Det skal også nævnes at, jeg er vild med guitaren og keyboardet i sangen "Levende Begravet". Generelt kører alle sangene i samme stil, men eftersom det hele lyder fedt, gør det ikke cd'en mindre værd. Umiddelbart når man ser pladen, tænker man "øv… hvorfor er der ikke flere end seks numre på", men så snart man har sat den i pladeafspilleren, forsvinder éns irritation, da man opdager at halvdelen af sangene varer mere end 9 minutter. Så bare rolig, du får altså masser af musik for pengene, selvom det ikke ser sådan ud ved første øjekast. Men du bør ihvertfald tjekke Fjorsvartnir ud, hvis du er til folk/black metal eller bare black metal. Det er et band, der har talent, og ikke mindst fordi det blot er en enkelt mand der står bag det hele. Jeg kan desuden garantere dig for, at Fjorsvartnir ikke er et band der sådan lige kradser af, for jeg har hørt udkast til nye numre, og det kunne tyde på, at der snart kommer et album fra "dem", der er endnu federe! Så hvis du ikke er ligeså heldig som jeg og griber en cd til en af koncerterne, så bør du absolut betale det relativt lille beløb, som dette mesterværk koster... Tro mig, det er det hele værd. Trackliste Begyndelsen Legions of The North Levende Begravet Nat og Dag True Elite Den Sidste Rejse

Her er musikken til "Legions Of The North", og så kan du jo lige abonnere på Fjorgynn, nu hvor du ser en af hans videoer.