Stiv kuling med chance for ildvind

Siden 1998 har Firewind lavet en gedigen omgang power til os. Guitarist og skaber af bandet, Gus G, har dog altid mange jern i ilden og har været vidt omkring. Soloprojekter og en lille hyggeomgang med vores allesammens flagermusspisende Ozzy Osbourne har taget tiden fra Firewind, men nu er de her så med deres 8. album, Immortals.

Nye folk, gamle sange

Det er første Firewind-album med vokalist Henning Basse (folkekært navn!) og anden plade med den tidligere trommeslager fra Nightrage, Johan Nunez. Immortals er spækket med sange, som i princippet kunne have været med på mange af de første skiver fra Firewind. Åbningsnummeret, ”Hands of Time”, er et godt eksempel på dette. Det er et rent textbook-skoleeksempel på, hvad power metal skal have. Det første nummer, som virkelig stikker ud, er ”Ode to Leonidas” med sin utroligt stemningsfulde intro. En brandtale fra selveste Kong Leonidas til perserne (nej, ikke den rigtige Leonidas. Det er bare noget, vi leger!) sætter stemningen godt med de guitardrevne tunge passager. Firewind er desuden en garant for gode ballader, og ”Lady of 1000 Sorrows” er bestemt ingen undtagelse. Jeg kan nemt forestille mig, at det bliver en fast del af Firewinds sætlister – også, når de er færdige med at promovere Immortals. Hele skiven appellerer vel i stor grad til den mere ”hardcore” del af Firewinds fans – mest af alt fordi, at samtlige numre stort set lyder, som om de har været skrevet før.

Will it stay?

Jeg tvivler stærkt på, at mange numre fra denne skive finder vej ind i Firewinds faste repertoire, da der simpelthen ikke er nogen hits. ”Ode to Leonidas” og ”Lady of 1000 Sorrows” er skivens to absolut stærkeste numre, og selvom to numre lyder af meget, er det altså ret sløjt på en hel skive. Jeg håber, at der kommer et mere solidt udspil fra Firewind næste gang, men med Gus G’s kalender ved man aldrig, om det kommer til at ske igen.