Nej tak til lange danske titler
I Danmark er vi fantastiske til at navngive film, plader og bands med et enkelt ord – Bænken, Arven, Afskys plade Sorg, Bersærks Sol og selvfølgelig bands som Orm og Møl. Dog er der en tendens til, at jo flere ord, der bliver smidt på, jo mere fjollet og intetsigende bliver det. Kunsten at græde i kor, At Klappe Med en Hånd, Morilds Så kom mørket og tog mig på ordet En sort sky af minder I afgørende stunder Frosset fast til mit indre Jeg håber det forsvinder med lyset At dø eller blive fri og Farlige Typer i Modlys. Sidstnævnte er dog ikke længere i modlys, og går nu under navnet Farlige Typer på deres nyeste ep Langsomt Fald.
Mere bitterhed i dansk rock…
Navneskiftet har dog ikke ført til nogen nævneværdig ændring i trioens lyd. Farlige Typer byder stadig op til dans med rockmusik, der både trækker tråde tilbage til 80’er-rockens store melodier, men også har et strejf af noget mere simpelt og punket.
”Alene Med Mig” og ”Ih Hvor vi dog Hygger” er begge velfungerende og lige ud ad landevejen rocknumre, der i bund og grund gør alt, hvad man kan forvente af et par velskrevne rocknumre. Dog har man efterhånden kunnet fodre svin med god rockmusik i over et halvt århundrene. Så det er her, Farlige Typer trækker esset ud af ærmet – lyrikken. Specielt ”Alene Med Mig” er en fantastisk energisk og bitter opsang til alle dem, der er blevet kærestekedelige, har fået børn eller på anden måde har opgivet ethvert håb om nogensinde at få en meningsfyldt eksistens. Skulle man savne en powerballade med glimt i øjet om overdrevet landsbynostalgi, så leverer ”Hjem Kære Hjem” da også på samtlige parametre.
Inden Farlige Typer skiftede navn, indspillede de nummeret ”Vi Skulle Ses Lidt Mere På Hjorten” – og skulle man ikke være bekendt med Hjorten, så er det en bodega i stil med dine bedsteforældres hjem bare med 800% flere hjorte på væggene. Og hvor vil jeg så hen med dette? Jo, ser du – på ”Jeg Skulle Spørge Fra en Ven” og især den gudsjammerligt sløve ”Kom Lige og Læg dig”, går der lige lovlig meget fæl folkelig bodegafællessang i den. Var jeg 25 Ceres Top Pilsner dyb, så skrålede jeg gladeligt med, men det er som bekendt de færreste, der konstant er det – specielt fordi Ceres Top Pilsner er en helt igennem rædderlig øl. Dog vinder Farlige Typer igen et par point for have bedre lyrik end hovedparten af, hvad radioerne spiller i Spil Dansk Ugen.
… og mindre bodegastemning
Man kan dog ikke komme uden om, at Langsomt Fald er god gedigen rockmusik. Men selvom god gedigen rockmusik ikke er en niche, så når Farlige Typer tilføjer deres yderst humoristiske og velskrevne tekster, ja så får de lige akkurat stukket hovedet op igennem middelmådighedens dynd. Hvis trioen dog bare ville ryste den værste bodegastemning af sig, så ville ep’en have været noget bedre og ikke af og til tangere, hvad bandet selv kalder nosseløst pismusik.
