Earn Your Scars spiller koncert på Support Our Scene Fest 2024.
Earn Your Scars - The World is Yours

The World is Yours

Udkom

Type:Album
Genrer:Hardcore, Metalcore
Antal numre:13

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Earn Your Scars kommer fra de sydligere egne af vort smukke hjemland og spiller hardcore som det er hørt hundredevis af gange før. Voldsom, vred og grum i stil med bands som Terror eller Subzero.

Earn Your Scars følger en sikker og gennemprøvet formel. Musikken er hurtig, tung og enkel, vokalen er vrede råb, der fra tid til anden understøttes af et tilsvarende arrigt råbekor. Alt i alt en 100% forudsigelig omgang, helt ned til de hyppige breaks. I forlængelse af en sådan analyse er det relevant at spørge sig selv om i hvilken grad intet nyt er godt nyt. Personligt mener jeg at hardcore er en genre, der fungerer ganske glimrende efter dette princip, og selvom dette album langtfra er nogen milepæl, er det et solidt stykke håndværk indenfor en noget fastlåst scene.