Dragonforce - The Power Within

The Power Within

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Power metal, Heavy Metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: 7,3/10 baseret på 6 stemmer.

Dragonforce er et utroligt populært powermetal band fra Storbritannien. De blev dannet i 1999, og er mest kendt for deres single "Through the Fire and Flames". Deres femte studiealbum hedder The Power Within, og man får rendyrket powermetal for alle pengene.

Albummet starter med nummeret "Holding On", som begynder med et lavt tempo. Det ender i en kort pause, hvorefter det eksploderer, og man nærmest bliver væltet af stolen. Sådan foregår det i de fleste numre på albummet, og man bliver lige overrasket hver gang.

Dragonforce er kendt for deres guitarspil, og The Power Within er bestemt ikke nogen undtagelse. Der er heftigt tempo og komplicerede rytmer hele vejen igennem, og så fede guitarsoloer, at de får den mest hærdede guitarist til at ligne en musikskoleelev.

The Power Within er deres første album med sangeren Marc Hudson, som man kan høre er rigtig dygtig. Man kan høre hvert ord han synger, og han kan synge både dybe og rigtig høje toner. Dette høres bedst på nummeret "Cry Thunder".

Nu hvor vi er ved "Cry Thunder", så skal det nævnes, at nummeret, efter min mening, nemt kan blive den næste "Through the Fire and Flames". Tempoet er godt nok lavere end det de plejer at spille, men alligevel bliver man blæst af stolen. Vokalerne på nummeret er klare og tydelige. Man får helt lyst til at synge med.

Deres bassist hører man ikke så meget. Men når man gør, giver han den gas. Han bruger sine øjeblikke rigtig godt, og man bliver ikke andet end imponeret. Det bedste eksempel på dette er i sangen "Wings of Liberty".

Deres trommeslager er helt ekstrem. Han spiller lynhurtigt gennem langt det meste af albummet, og man ender med at undre sig over hvordan han kan blive ved. Jeg synes han får langt mindre opmærksomhed end han burde, for han løfter albummet en tak opad.

Deres keyboards ligger meget i baggrunden. De spiller rigtig godt, men man lægger ikke så meget mærke til dem.

Lyden passer super godt til. Jeg kan ikke forestille mig musikken med en anden lyd. Dog ligger bas og keyboards i baggrunden, som nævnt før.

The Power Within er en fantastisk plade. Den har hurtigt tempo uden at være rodet, super fedt guitarspil og imponerende trommespil. Albummet indeholder både numre med hurtigt tempo, og numre med ganske almindeligt tempo. Man når aldrig at kede sig, og man kan høre den igennem igen og igen uden at den bliver kedelig.

Trackliste

1. Holding On 2. Fallen World 3. Cry Thunder 4. Give Me The Night 5. Wings Of Liberty 6. Seasons 7. Heart Of The Storm 8. Die By The Sword 9. Last Man Stands 10. Seasons (Arcoustic Version)

Her er det muligt at lytte til nummeret Cry Thunder

Kommentarer (9)

Claus Ljørring

Claus Ljørring

Redaktør

Indlæg: 378

Cry thunder er sku en fedt

Cry thunder er sku en fedt nummer og syntes sku forsangeren er KLART bedre end den forrige... Ham ku jeg sku heller ik lide...

Claus Ljørring gav Dragonforce - The Power Within 8/10.

Claus Ljørring

Claus Ljørring

Redaktør

Indlæg: 378

80% herfra... albummet er

80% herfra... albummet er absolut en af deres bedste... men jeg tager mig sku tit mig selv i, at syntes den guitar bliver ensformlig....

Claus Ljørring gav Dragonforce - The Power Within 8/10.

Agent_Egern

Agent_Egern

Tidligere anmelder

Indlæg: 87

Hvis dette her nummer sætter

Hvis dette her nummer sætter standarden for hele albummet, så bliver dette det første Dragonforce album jeg rent faktisk kunne blive fristet til at købe. Jeg er helt enig med #1 i at den nye sanger er markant bedre end ham skrigeballonen de hang på før i tiden - godt de slap af med ham.

stev

Indlæg: 4

kan godt li numret seasons

kan godt li numret seasons

i de første 30 sekunder begynder det at lyde som dream theater men det ikke fordi det er en dårlig ting :)

stev gav Dragonforce - The Power Within 9/10.

Keitel

Keitel

Tidligere anmelder

Indlæg: 425

Forstår ikke den store hype

Forstår ikke den store hype omkring dette band, de spiller da kanon og laver ok sange, men så er det ikke værre, sangene er det rene middelmådighed, og denne nintendo lyd, burde da kun prelle af på computer nørder idag.

Keitel gav Dragonforce - The Power Within 5/10.

Kasper Olsen

Tidligere anmelder

Indlæg: 32

Hver har vel sin smag :)

Hver har vel sin smag :)

Claus Ljørring

Claus Ljørring

Redaktør

Indlæg: 378

Det kan man ikke diskutere.

Det kan man ikke diskutere. Dog må man sige, de har en af verdens bedste metal guitarister...

Claus Ljørring gav Dragonforce - The Power Within 8/10.

Kasper Olsen

Tidligere anmelder

Indlæg: 32

Hvor er jeg dog enig!

Hvor er jeg dog enig!

Beikes

Indlæg: 80

Jeg var færdig med

Jeg var færdig med Dragonforce allerede efter deres to første skiver, som dog var rigtig fede. Men havde man hørt dem, havde man hørt det hele. Nu har man formået at forny sig, og det troede jeg godt nok ikke var muligt i dette, ellers vanvittigt tekniske band. Det lyder VIRKELIG lovende, og selvom jeg godt kunne lide den gamle forsanger, så er der sgu langt mere bund i ham her, og jeg kan ikke lade være med at tænke 'Sebastian Bach' når jeg hører ham, og det er et kvalitetsstempel i sig selv.

I'm buying this album!