Dimebag Darrell - Dimevision Vol. 1

Dimevision Vol. 1

/ Target Group · Udkom

Type:DVD
Genrer:Heavy Metal, Rock
Antal numre:0

Officiel vurdering: 3/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Vi kender jo alle den tragiske historie om skudepisoden på den legendariske Pantera/Damageplan guitarist, Dimebag Darrell. Jeg havde derfor med "DimeVision vol. 1" forventet en mere seriøs skildring af manden, der som få, nåede at bjergtage horder af metalfans verden over med sin velkendte spillestil og særegne lyd. Desværre går denne dvd ikke i dybden med ret meget, og fungerer mest af alt som en udstilling af Dime’s festlige væsen – herpå ofte dokumenteret af manden selv i beruset tilstand, og med en pose fyrværkeri. Bevares, det er da ganske morsomt til tider, men der går altså for meget ligegyldigt jackass i den. Ingen tvivl om at han levede sit liv fuldt ud festligt til det sidste, hvilket de mange overgearede branderter herpå viser, men det havde nu været en kende mere interessant, hvis denne dvd havde meget mere substans at byde på. Der er stort set ingen fortælling at spore, hvilket den medfølgende korte biografi også på trist vis indikerer – for ikke én eneste gang bliver hverken Pantera eller Damageplan nævnt. Så er stilen ligesom lagt! Utroligt at dette makværk er gået guld i USA og Canada. Dog er der nogle gamle klip fra midtfirserne hvor Dimebag allerede dengang viste et imponerende guitar talent, men disse få klip ændrer ikke ved det faktum, at man skal være ualmindelig stor fan af Dimebag, for at finde valuta for pengene herpå. Taget i betragtning af hvor meget guld denne dvd kunne indeholde, er resultatet desværre lige til lukt at skide i. Føj for en fæl skuffelse!