DETEKTOREN
Desaster - The Oath Of An Iron Ritual

The Oath Of An Iron Ritual

· Udkom

Type:Album
Genrer:Black metal, Thrash metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Desaster brænder din kirke ned og smadrer dit hus med en panserværnsraket

Elementer af blackmetal og ekstrem vildskab

Er man på udkig efter et fedt black/thrash band, hvem skal man så gå til? Mit klare svar her vil være tyske Desaster, som tager alle de fede elementer fra black- og thrash metal og tilsætter det deres umenneskelige vildskab. Deres ottende album er igen et perfekt eksempel på, hvordan det skal gøres. Stort set intet har forandret sig i Desaster’s lyd siden deres start i 1993, og det er sådan, det er, med det her band. Så hvis man er på udkig efter et band, som konstant fornyer sig, så er det ikke Desaster, du skal give dig i kast med. De spiller kompromisløst heavy metal, og det gør de højt og hurtigt.

Tysk invasion

Der bliver virkelig gået til stålet i den tyske katastrofemaskine på den onde måde. Lige fra albummets start er der tændt op i bålet med en intro, der virkelig formår at skabe den rette stemning for, hvad du nu skal til at udsætte dig selv og dine omgivelser for.

Der bliver fra første spadestik på nummeret ”Proclamation In Shadows” skabt referencer til de tidlige black metal dage med den rå og aggressive guitarsmadder, der bryder ud, efterfulgt af et trommesæt, der bliver tæsket på, på den måde det skal gøres. Dette gør sig gældende på resten af albummet, hvor der i dets helhed bare er sindssygt smæk på, fra start til slut. Desaster gør det de er bedst til, nemlig at være vanvittige og spille ekstremt aggressivt. Og det gør de meget overbevisende. Dette gør sig også særligt bemærket på ”Conquer & Contaminate”, som uden sammenligning står for dette albums bedste nummer. Det kaster øjeblikkeligt tankerne hen på Sodom med det særdeles formidable guitararbejde og forsanger Satanic’s onde latter og modbydelige vokal.

Desaster leverer altid

The Oath Of An Iron Ritual tager dig igennem alt, hvad man næsten kunne ønske sig fra black og thrash-genren og giver referencer til bands som Sodom, Deströyer 666 og diverse satantilbedende skovvandrere. Så dette album er et must have, hvis du nyder bands som disse, og ellers bare er fan af hurtig og aggressiv heavy fucking metal. Der er i hvert fald ingen farer for, at man bliver skuffet, hvis man er fan af dette band, der igen har leveret et rigtig godt album.

Tracklist

  1. Intro
  2. Proclamation In Shadows
  3. End Of Tyranny
  4. The Cleric's Arcanum
  5. Haunting Siren
  6. Damnatio Ad Bestias
  7. Conquer & Contaminate
  8. The Denial
  9. The Oath Of An Iron Ritual
  10. At The Eclipse Of Blades

Tilføj kommentar