Crimson Moonlight - Divine Darkness

Divine Darkness

· Udkom

Type:Album
Genre:Black metal
Antal numre:8

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Svensk black metal, der ikke kommer ud af sine sataniske slægtninges skygge

Metervare black metal uden bid

Der er en grund til at nogle albums bliver genreklassikere. Kigger man på alle de klassiske, legendariske black metal albums, har de – ud over at flere af dem kom i genrens morgen – det til fælles, at de har deres egen lyd og identitet, og det at musikerne var eminente til at skabe kolde, mindeværdige riffs og arrangementer. De er ikke nødvendigvis indspillet af verdens bedste teknikere, til gengæld er de umulige at overse pga. deres særegne udtryk. Og hvad har det så med denne anmeldelse at gøre? Det vender jeg tilbage til.

Divine Darkness er titlen på den nyeste skæring fra Crimson Moonlight, som har eksisteret siden 1997, og som insisterer på at spille black metal med et kristent udgangspunkt. Dette paradoks skal jeg ikke gøre mig til dommer over, blot konstatere, at det ikke kommer til udtryk igennem musikken, og at jeg formentlig ikke havde opdaget det, hvis ikke jeg var klar over det i forvejen. Stilen er temmelig hurtig og aggressiv black metal, lidt i stil med bands som Setherial, Naglfar osv. Bandet spiller upåklageligt, og specielt Gustav Elowson bag trommerne leverer en imponerende kompromisløs omgang trommespil – alligevel mangler der noget.

Sporadiske højdepunkter er desværre ikke helt nok

Pladen mangler efter min mening det vel nok mest essentielle for at gøre pladen vedkommende og relevant for mig som lytter, nemlig stemning. Kun sjældent, som f.eks. i pladens andet nummer ”The Suffering”, opbygges der en intensitet, som rent faktisk rører noget i mig. Og derved er vi tilbage til min indledende snak om genreklassikere. For det bliver Divine Darkness ikke – langt fra. Ud over de sporadiske højdepunkter, byder Divine Darkness desværre på alt for meget der er hørt før, og opnår ikke rigtig sin egen identitet. Der er simpelthen ikke nok ved denne plade, der ville få mig til at tage den ud af reolen og give den flere lyttere. Det var en udmærket omgang mens det stod på, men der er overordnet ikke nok selvstændighed og identitet at finde her. Det er ærgerligt, for når Crimson Moonlight fanger noget, er det rigtig lækkert, tjek f.eks. pladens sidste nummer ”In Silence In Chains”, som gennemgående er et klassenummer. Hvis de bare kunne levere det over et helt album, ville situationen – og min karakter – være en noget anden.

Konklusionen der står tilbage er, at pladen leverer enkelte fede lyspunkter, som klart illustrerer hvad bandet er i stand til, men på minussiden må jeg erkende, at der ikke leveres det der skal til, set over pladen som helhed. Derfor sniger karakteren sig kun op på fem kranier. Hvis du er til de svenske black metal bands, og bare ikke kan få nok, er der muligvis lidt at hente her.

Tracklist

  1. The Dogma Of Chalcedon
  2. The Suffering
  3. Divine Darkness
  4. I Am Tribulation
  5. Voistinu Voskrese
  6. Kingdom Of The Wolf
  7. Dusk
  8. In Silence In Chains

Kommentarer (2)

J.

Som longtime fan af Crimson

Som longtime fan af Crimson Moonlight er det særligt produktionen, der gør mig lidt skeptisk her. Det lyder som så meget andet, hvad deres ældre materiale ellers ikke gjorde. Selv deres første, lidt skramlede albums havde en ret unik lyd.

Deres forrige album "Veil of Remembrance" er en klar 10'er i min bog, som jeg vil anbefale alle at give et par gennemspilninger. Alt - produktion, sangskrivning, tekster, stemning - går op i en højere enhed, og det er en af de mest intensive death/black-albums nogensinde udgivet.
Lyt til sangen "My Grief, My Remembrance." I rest my case!

Anonym

Hej J.

Hej J.

Tak for kommentaren. Jeg er helt enig i dine betragtninger omkring produktionen. Det er ofte - og også i dette tilfælde - det springende punkt når det kommer til (black) metal i mine ører.