Tilbage til rødderne
Det er svært nok at begribe, at Ashes of Billy begyndte deres eventyr i en garage et sted i Roskilde for mindre end to år siden. Endnu mere bizar fremstår den kendsgerning, at bandet allerede er på trapperne med deres tredje EP, Obscene. Og så har vi end ikke berørt det faktum, at trioen endnu hverken har fået stemmeret eller har haft mulighed for at erhverve sig førerbevis til firehjulede befordringsmidler. Ungersvendene Daniel (vokal/guitar), Johan (trommer) og Anton (bas) har ikke desto mindre imponeret stort på deres forholdsvis korte rejse. Således også her på redaktionen, hvor de løb med en flot 2. plads for ’Årets Danske Håb 2023’. Med nyligt overståede ’When Copenhell Freezes Over’ vendte gruppen i starten af februar snuden mod mere familiære egne, hvor spillestedet Gimle stod klar til at byde byens stolte sønner velkommen hjem.
På tærsklen til voksenlivet
Der ligger noget kuriøst i, at Obscene deler navn med Roskildes famøse metalscene. I henved 20 år har spillestedet ageret affyringsrampe for håbefulde heavy-aspiranter, om end vi skal endnu længere tilbage i tiden for at finde kimen til AoB’s musikalske præferencer. ”Down the Hill” er fuldstændig som at træde ind i tidslomme, hvor væggene på drengeværelset er prydet med plakater af The Offspring, Green Day, Blink-182 og Sum 41. En poppet, men særdeles vellydende omgang punkrock, der udmærker sig gennem Daniels myndige vokal. ‘Say goodbye to all your friends, say goodbye to all you know.’ Ak ja, tiden efter puberteten er i sandhed en kompleks størrelse. Og tematikken læner sig da også næsten for meget op ad den afsluttede scene i American Pie, hvor de lovende fremtidsudsigter overvejer vemodet ved at tage afsked med de sorgløse ungdomsår.
Så finder vi straks mere riv, ’raunch’ og rungende bas på ”Feel You Around”. Her er vi tilbage i trygge omgivelser på 90’ernes scene for grunge og alternativ rock. Det er tydeligt, at gutterne er mere bekvemme i dette miljø. Der ligger således langt mere personlighed i både fraseringer og riffs, og ikke overraskende står nummeret som skivens ubestridte højdespringer. Det klæder virkelig produktionen, når bassen får lidt ekstra albuerum, også selvom ”Something About Your Smile” stilistisk befinder sig tættere på åbningsnummeret. Ligeledes leveres lyrikken om ungdommelige kærlighedskvaler med samme reflektion og ræsonnement, som man ville forvente at finde hos et menneske i midten af 20’erne.
I det hele taget emmer udgivelsen af modne dispositioner, og man må sige, at tiden med henholdsvis Tue Madsen og Flemming Rasmussen har været særdeles godt givet ud. Nu skal det hele jo ikke gå op i Kleenex og kærestesorger, synes AoB at have tænkt forud for den eponyme udgangsreplik. I en flabet fusion mellem Green Day og Foo Fighters bliver vi sparket ud ad døren med en charmerende anretning af punkrock og post-grunge ’to go’. Tak for måltidet, drenge, og på forhåbentlig snarligt genhør!
Er du god nok, er du gammel nok
Vi har i løbet af de sidste par år udtømt nærmest alle tænkelige superlativer, som den danske ordbog råder over. Og med rette. Obscene er solidt håndværk og endnu en flot milepæl i fortællingen om Ashes of Billy. Med fare for at lyde som en konfirmationstale, går modenhed hånd i hånd med ansvar og forventninger. Deri ligger først og fremmest, at gutterne bliver endnu mere bevidste om at finde deres eget udtryk og formår at blive ved med at udvikle sig. Lige om lidt venter voksenlivet, og et ny kapitel begynder. Her skal Ashes of Billy så beslutte, hvilken vej de vil ned ad. Talentet, netværket og dermed mulighederne mangler i hvert fald ikke. Spørgsmålet er så hvor langt viljen, modet og ikke mindst lysten rækker?
