DETEKTOREN
Anger As Art - Ad Mortem Festinamus

Ad Mortem Festinamus

· Udkom

Type:Album
Genre:Thrash metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Thrash metal-veteraner på nye togter

Når pladeselskabets navn ikke lyver!

Anger as Art var, indtil denne skive landede i bunken af promoer, totalt ukendt for mig. Men bandet har faktisk spyttet skiver ud siden 2006, hvor den selvbetitlede debut udkom. Det er nu blevet tid til deres 5. skive. Anger As Art er et band bestående af veteraner fra den amerikanske 80’erthrash-scene, og de har bla. figureret i combos som Evildead, Abbatoir, Dreams Of Damnation og endda helt tilbage til S/M heavy rockerne i Bitch! Og ophavet lyver ikke, her er virkelig tale om old school thrash metal, der lyder som om 90’erne og 2000’erne aldrig har eksisteret.

Thrash y’all!

Som sagt var jeg totalt uvidende om bandets eksistens, så efter den obligatoriske Metal-Archives/Promo-søgning, kastede jeg mig over skiven. Den starter med en intro, som sætter tonen for hvad der venter. Fra the word go kører Anger As Art på med thrashede riffs, relativt enkelt trommespil, der dog fanger essensen af musikken effektivt! Numemret med den poetiske titel, ”Pissing on Your Grave”, hamrer med store fede syvtømmersøm fast, at her er hen ved nul nytænkning, nul originalitet - men hul i det, når energiniveauet er på højde med en løbsk nuklear reaktor i en gammel russisk republik! Der thrashes på bedste 80’er vis igennem med musik, der gnistrer af spilleglæde og energi. Track nummer 3, ”Aim for the Heart” indeholder endda nærmest noget der kunne minde om et blastbeat, som bliver erstattet af fede groovy riffs - og sådan fortsætter det nummer efter nummer, indtil de sidste toner af ”Dim Carcosa” lukker skiven. Vokalen på skiven er vældigt varieret, hvilket formentlig skyldes, at alle medlemmer lægger stemme til, så nogle gange er der tale om rendyrket 80’erthrash-vokal, mens vi andre gange er ovre i nærmest death metal-lignende vokal!

Er du til thrash er du til Anger As Art

Så såre simpelt kan det udtrykkes. Her er simpelthen en masse at komme efter, hvis man kan lide sin musik aggressiv, old school og varieret uden at blive eksperimenterende og ikke mindst fængende som et cigaretskod i en tør australsk ødemark - og ja METAL! Anger As Art har rutinen og evnerne til at spille thrash som thrash i mine ører helst skal spilles - og jeg skal i hvert fald i gang med at opstøve bagkataloget fra bandet! Anger As Art lander flotte 8 kranier. Og lad os håbe, der er mere godt i vente fra bandet.

Tracklist

  1. Ad Mortem Festinamus
  2. Pissing on Your Grave
  3. Aim for the Heart
  4. Tombward (Bryan)
  5. L.A. State of Mind
  6. Unknowing, Undead
  7. Hammer, Blade, and Twisting Fire
  8. We Hurry into Death
  9. Two Minutes Hate
  10. Praise of the Firehead
  11. Dim Carcosa

Tilføj kommentar