Kan en gennemført okkult messe friste? Så lad ritualet begynde!

Efter 4 år er italienske Abhor tilbage og præsenterer ”Ritualia Stramonium”.

Det er et gennemarbejdet album med en rå produktion, som er ret så velkendt for black metal-genren, men Abhor bevarer autenticiten og forsvinder ikke i mængden. Det slås fast fra start på åbningsnummeret ”Between Flames and Moon” med det dominerende kirkeorgel (På ”Ritualia …” er det et kirkeorgel, spillet af Leonardo Lonnerbach). Det kan måske først virke en anelse overvældende, men den symfoniske orgellyd er netop en vigtig del af Abhor’s ritualistiske og mørke lydlandskab.

Karakteristisk for bandet er midtempo-stilen, men jeg garanterer, det ikke på noget tidspunkt bliver monotont. Der er rig afveksling med hurtige passager - og tilstrækkelig mange blast beats - og atypisk for black metal ligger Abhor, til min store glæde, nu megen vægt på en fremtrædende bas. Den ligger (som) en massiv bund og giver nærmest en groove feeling, men en ildevarslende én af slagsen.

Ulfhedhnir’s stemme er et instrument i sig selv, og han forstår at bruge den som et sådant. Hans vokal er varierende fra det dybe og brummende til det skrigende og imponerende snerrende - i perfekt harmoni med musikken - og understreger stemningen, den skaber.

Bandet har aldrig været bange for at eksperimentere, og det høres på "The Chant of the Owl", som bidrager til at gøre albummet endnu mere interessant og ligger endnu flere lag til musikken. Jeg har hørt albummet mange gange og bliver ved med at opdage nye detaljer.

"Ritualia Stramonium" afsluttes perfekt med det instrumentale orgel nummer "Requiem for Errans Infernorum", som har medvirket på keyboard på tidligere udgivelser, og som døde i 2014.

Abhor’s esoteriske horror black metal begejstrer igen og tillykke med de 20 års jubilæum!