Sin City åbning

Sin City

Længe har vi ventet. Tøjet trænger til at blive brugt igen, denimwesten ulmer i skabet, håret er stadig uvasket og sollyset svier i vores øjne. Nu starter vanviddet igen. The Rock væltede i svinget og ligger nu som en gravsten på metallens kirkegård. Vi, som elskede stedet, tørrer tårerne væk fra vores kinder og vender nu blikket mod kødbyen. Atter engang er ondskaben vendt tilbage til KBH og ikke mindst Synden, ”Sin city” er nu den ondskab vi vil befinde os i. Det er den 12-2-2012 kl. 17 og Sin City åbner nu dørene op for en, da jeg skal se dette sted an. På min side har jeg fotografen og kunstneren Michael Würts Overbeck. Han vil tage billederne da jeg ikke kan håndtere et kamera som ham. Da vi ankommer tager Camilla Cock Rock (herligt navn) imod os og hun skal vise os Sin City. Camilla er en af de tre der er bag hovedideen til Sin City. Hun fortæller at entreen kommer til at koste kr. 60,- og det er med en øl og garderobe. Ved indgangen er der en ”Accessories Store”, hvor man kan købe sin Sin City kop, bælte og ikke mindst forudbestilte tattoos. Tattoos kan kun fås indtil klokken 24, da man gerne vil undgå "fuldmands-Ink”, på ens spæde baller eller andre perverse steder.

The Main Floor

Vi fortsætter ind på The Main Floor, hvor der bliver spillet "Highway to the dangerzone” af Kenny Loggins. The Main Floor emmer af L.A.- agtigt clubbing miljø. Der er et arkade hjørne der er døbt efter Möterheads fader så derfor ”Lemmy’s Cörner”. Der er et Playboy flipperspil fra ’78, 80’er arkade spil med Bubble Bobble m.m. og et Fodbold bord med Möterheads maskot, Snaggletooth. Der skulle komme flere spil, så det er kun godt. Baren er i midten, lige overfor den,er Klubscenen. Klubscenen bliver til små up-coming bands, jam bands og et husorkester med Søren Andersen som orkesterleder. Det lover godt. Ved siden af baren er loungen, hvilket er noget mest fede, jeg længe har set. Store lækre stole, en stripper stang og ikke mindst en pris der siger ”spar to”. Prisen er 1500,- kr. i alt, for fem mennesker. Det lyder af meget, men konceptet holder, da pengene kun kan bruges i baren. Lige ved siden af Loungen og scenen, er Jägermeister baren. Her kan du smide 15,- i en Jägermeister-automat og få den kold. Cool! Rummet er med siddepladser af sofaer, små skamler betrækket med koskind og små borde med Jägermeister logoer. The main floor vil kun være Rock N’ Roll/thrash metal bar. Det er surverænt sat op, og det bliver en fornøjelse at pimpe bajer i et lokale der ulmer af Whisky a’ Go Go og Los Angeles.

Döwn Belöw

Nu går Turen nedad til ”Döwn Belöw”. En sort kælder, hvor man går igennem toilettet først. Wc'erne er unisex, der er kun to pissoire, hvilket måske er lidt til et stort klientel, men hva’ fanden, det er vel også det eneste. En lille detalje som jeg syntes er prisværdig er billedet på væggen, hvor man vasker hænder, er spejlvendt. Ind kommer vi til ”Döwn Belöw” baren, hvor grusomheden lurer. Man omhylles af skræk, rædsel og ikke mindst et ”FUUUCK!”, for det er da enhver metal dudes drøm hernede i hullet. Hernede er siddepladserne Euro-paller og bordene Jägermeister-tønner. Med et, føler jeg mig hjemme. Der er to rum et ved siden af baren, hvor der er bordfodbold i et rødt lys og man henledes hurtigt hen på et rum af blod, store slagterknive, døde kroppe og et spil fodbold. Overfor dette rum er rygerummet, som er med store bløde hynder og ikke mindst en udsugning der køler rummet dejligt ned og tager det meste tobaksrøg. Camilla lader os gå lidt rundt på egen hånd, så vi kan få en fornemmelse. Egentlig skulle jeg lige fordøje det, da jeg slet ikke havde troet at det var sådan det var, for Sin City er fedt. Efter rundturen støder vi på Martin d’Amour, som er den anden der er bag ideen. Han fortæller at det hele har taget 10 dage. De fik stedet den første april og har arbejdet hårdt siden da. Det er virkelig forbløffende og det tager jeg hatten af for. For hele huset er enten dekoreret med skulls, et billede af en dæmonisk kvinde, rødt lys og ikke mindst Jägermeister. Han fortæller også at det er Søren (han hedder bare Søren) der står bag den finansielle del af projektet.

SuperCharger

Som en lille gevinst for os der var der til åbningsdagen, spillede SuperCharger også. Klokken 19.00 indtog bandet scenen og spillede tre numre. "Rise and Fal"l var første nummer på Sin Citys lille scene. Scenen rummer ikke den største plads, men bandet fik da scenen til at svinge. "Are You Satisfied" er af den lidt bløder rock sjæler. Dog er SuperCharger ret gode til at spille op til dans, så festligt var det. "Join In and loose it", sluttede den lille intime koncert af, som var forrygende. Selvom Sin Citys scene ikke er den største i verden og der ikke var alverdens tilskuere, så formåede bandet at spille rummet op, for det kan SuperCharger! Formidabelt. SuperCharger skal spille på Sin City Fredag 13/4 og Lørdag 14/4, til deres åbnings weekend, alt held til det.

Sin City sagde tak for i aften som man altid gør, med ”Sidste omgang”. Aftenen sluttede senere af med en øl på Skippers Bodega og en hjemtur med fyrværkeri fra Tivoli. Det lover godt, for sommeren er på vej og jeg syntes Sin City skal være en del af det. Min indre metalfreak var glad for det er virkelig, hvad der er behov for i København. Så Sin City – ”Jeg glæder mig!”