Interview med Andreas Norgaard

Iben Neergaard foto

Læs vores spændene interview, med en af bastionerne for metal-miljøet i Aalborg

 

For enden af Jomfru Ane Gade i Aalborg ligger Rocken. En musikbar, som henleder tankerne på, hvordan spillestederne i Californien så ud i 80’erne og 90’erne. På anlægget spilles både D-A-D og Slayer, Pearl Jam og Lamb of God. Der er en scene, hvor bands fra ind- og udland kommer for at optræde lige i ansigtet på publikum, præcis som rock og metal skal leveres. Vi har taget os en snak med Andreas Norgaard, som er en af mændene bag. Det er et spændende og dybdegående interview, så læn dig tilbage i stolen, og nyd fortællingen om en af Aalborgs vigtige aktører, der arbejder hårdt for at holde metallen i live.

 

Hvordan har rejsen været fra den tid, da du arbejdede på Rock Caféen til nu, hvor det er Rocken? Kan du beskrive nogle af de største forandringer og udfordringer, du har mødt på vejen?

For at forklare den rejse, tror jeg, at jeg bliver nødt til at tage den fra starten. Tilbage i 2006-2008 begyndte jeg at genfinde mig selv efter at have levet størstedelen af mit liv i skyggerne af, hvem jeg er inde i min kerne. Jeg var en pleaser, og det er jeg stadig til en vis grad. Jeg så mig selv udefra og formede mig ud fra omverdenens forventninger til mig. Det resulterede i, at jeg endte med at gå ned med stress og var sygemeldt i to år. I de to år genopfandt jeg mig selv, gennem kunst, yoga, afspænding, meditation, fest og ved at eksperimentere med forskellige alternative tilgange til livsstil og livsførelse.

Jeg var blevet fodret med rock og metal i mine teenageår og spillede også dengang i et black metal-band.  Derfor var de tre logiske steder for mig at hænge ud i Aalborg 1000Fryd, Rock Nielsen og Rock Caféen, da alle steder tilbød rock og metal. Jeg havde i forvejen en stærk relation til 1000Fryd, fordi jeg var CVR-registreret billedkunstner og stod dagligt og arbejdede med min kunst på 1000Fryds atelier, og når man var aktivist, som er ordet, der bruges om medlemmer på 1000Fryd, blev man også opfordret til at deltage i andre aktiviteter i huset, så der startede jeg min ”bartenderkarriere”, og jeg havde regelmæssigt vagter der fra 2006 til 2008. I det hele taget var jeg forbundet til de tre steder, fordi jeg havde hængt ud på alle tre steder helt tilbage fra 1996.

Jeg var i en periode selvstændig billedkunstner og levede af at sælge egenproducerede akryl- og oliemalerier. Når jeg så stod dengang og arbejdede med min kunst oppe på atelieret, kunne jeg altid mærke, når natten nærmede sig, at der var en slags usynlig line, der trak i mig. Den gik fra min krop og ind mod Rock Caféen. Jeg havde en slags hunger efter at komme ud og svinge garn på dansegulvet til god metal. Denne følelse havde total kontrol over mig, og jeg kæmpede ofte med mig selv om ikke at lade mig blive styret af denne impuls, indtil jeg til sidst kastede håndklædet i ringen og besluttede mig for at søge job på Rock Caféen. Jeg blev ansat som bartender på Rock Caféen i april 2008, og ved at være bartender kunne jeg dermed genvinde en grad af kontrol over den impuls, der altid trak mig ind til Rock Caféen. Jeg arbejdede i stedet for at drikke og var i et miljø, hvor jeg kunne være en del af festen og være med til at give andre en godt fest, og jeg sparede ikke blot penge, men tjente faktisk også lidt penge, selvom det var en meget ydmyg timeløn, man fik. I en periode arbejdede jeg næsten konstant på Rock Caféen. Om dagen var jeg kunstner på atelieret, og med tiden blev jeg også ansat som underviser på UCN, hvor jeg underviste i grafisk design, som jeg også stadig gør. Når jeg havde fri fra mit dagsarbejde, og Rock Caféen havde åbent for gæster, var jeg enten bartender eller festede med de andre glade mennesker. Jeg var stærkt forbundet til stedet, og med tiden blev jeg mere og mere forbundet til de mennesker, der kom på stedet. Til rock- og metalmiljøet.

For så at spole frem, så endte jeg jo med at varetage næsten alle roller, man kunne på Rock Caféen, indtil det lukkede i 2017. Sideløbende arbejdede jeg også på High Voltage i København, fordi jeg månedligt var i København, og Martin Jensen havde spurgt mig, om jeg ikke havde lyst til at arbejde der, når jeg en gang i mellem var i byen. Det gjorde også, at da Rock Caféen lukkede i 2017, hvorefter High Voltage Aalborg åbnede, så var det en selvfølge, at jeg skulle derned og fortsætte som bartender. Det var faktisk lidt tragikomisk, at jeg var på arbejde på Rock Caféen den dag, den lukkede permanent, og næste dag var jeg på arbejde på High Voltage på natklubbens første åbningsdag.

High Voltage i Aalborg levede desværre kun i cirka 11 måneder. Jeg tror, det var i august 2018, at Aalborg for første gang i over 30 år stod uden nogen natklub, der tilbød rock og metal. Det var en frygtelig følelse at vores folk ikke længere havde noget fast sted, hvor de kunne samles. Der var Vesterbro Rockbar, som er et fantastisk sted, men når klokken blev sent, og det sted lukkede, kunne man ikke rigtigt finde noget ordentligt sted at tage hen, så man endte med at sidde på et eller andet diskotek i Jomfru Ane Gade, hvor man mest af alt bare havde lyst til at tage hjem, med det samme man trådte ind ad døren.

Jeg havde aldrig drømt om, at jeg ville ende med at drive en natklub, men der gik godt og vel et halvt år, og stadig havde ingen taget initiativ til at åbne noget nyt. Flere snakkede i krogene, men ingen tog handling. Jeg følte, at vores familie gradvist var ved at blive mere og mere splittet i Aalborg. De gyldne dage var borte, og vi havde ikke længere et sted, hvor familien kunne samles. Det var en frustrerende følelse. Det føltes, som om jeg og mange andre ikke havde et tilhørsforhold til noget sted længere. Jeg blev rodløs. Weekenderne blev mere grå. Det kunne mærkes, at folk havde lyst til at mødes og feste, men der var bare ikke de rigtige rammer for det. Følelsen af afmagt blev for stor, så jeg blev nødt til at tage handling. Jeg kontaktede Lars fra ReKom og spurgte ham, om jeg kunne få lov til at leje Rock Caféens gamle lokaler. Lokalerne stod bare tomme og var omdøbt til Jomfru Ane Lounge. Konceptet var, at man kunne leje lokalerne til at holde sin egen fest, og så ville ReKom sørge for, at der stod bartendere parat. I starten blev idéen ikke modtaget så godt af ReKom. De var lidt træt af at have med rock og metal at gøre – nok fordi de havde brændt nallerne på Rock Caféen og især High Voltage-konceptet. Men jeg fik endelig overbevist dem, så jeg fik lov til at leje lokalerne, så jeg kunne køre et Rock Caféen-arrangement. Da jeg så gjorde det, blev det en sindssyg aften med en skyhøj omsætning, så ReKom gik med til, at jeg kunne få lov til at gøre det igen, muligvis som en månedlig tradition.

Det virkede som en stor håndfuld at skulle stå med det hele alene, og jeg havde brug for en, der var lidt mere fornuftig end mig til at styre administrative ting og lave rationelle beslutninger – det er nemlig ikke altid min stærkeste side, for selvom mit hoved er skruet rigtigt på, så lever jeg mere efter hjertet end hjernen. Derfor spurgte jeg Daniel Lehmann, som var min tidligere bestyrer gennem mange år på Rock Caféen, om han havde lyst til at gå sammen om at holde disse arrangementer. Han er en af de eneste, jeg stoler 100 % på, når det gælder forretning, så han var det oplagte valg.

Vi holdt så ni eller ti månedlige arrangementer på Rock Caféen frem til november 2019. Herefter lavede ReKom lokalerne til et morgenværtshus, og vi kunne ikke længere få lov til at køre vores arrangementer. Det havde været godt i en periode, også selvom det bare var en gang om måneden. Familien kunne igen samles, men nu mistede vi så vores sted igen. Igen følte jeg, at Aalborg stod uden et hjem for rock- og metalfolket.

Daniel og jeg blev enige om, at vi ikke kunne leve med det, så vi var i en periode på udkig efter sted, og det endte faktisk med, at vi fik et tilbud på lokalerne, som High Voltage Aalborg før var i. Det var ret perfekt, fordi de allerede havde et look, der passede til rock og metal. Selvom looket var smukt – et af de flotteste rockbardesigns jeg har set – så var looket lidt for industrielt og clean til den attitude, rock- og metalfolket har i Aalborg, så vi besluttede os for at plastre det til med billeder og plakater fra Rock Caféen og Rock Nielsen og fra koncerter, der havde foregået rundt omkring i Aalborg, for at hædre fortiden og rødderne i Aalborg, der havde bragt os til at åbne dette nye sted. For at gøre dette tog vi fat i alle mulige forskellige aktører indenfor rock- og metalmiljøet for at få fat i en masse lækkert til væggene.

Jeg er jo selv billedkunstner og uddannet grafisk designteknolog, så væggene er også fyldt med fotos, grafik og kunst, der er rock- og metalrelateret, som jeg har designet eller udformet. Meget af det er også gamle billeder fra folk, der fester på Rock Caféen, hvor jeg så har omdannet det til kunstværker, der pryder væggene. For at få billeder, der har betydning for folk i miljøet, har jeg lavet opslag på Facebook om, at folk skulle sende gode billeder ind af dem selv og deres venner fra deres fester på Rock Caféen, og så lavet en digital collage og smidt den op på væggen. Det hele handler om at skabe en følelse af, at vi er en stor familie. At vi går op i hinanden, og at alle mennesker har betydning i dette miljø.

Så dit spørgsmål om visionen for Rocken handler nok mest af alt om familie. Vi manglede et sted. Jeg kunne ikke leve med det, så jeg blev nødt til at skabe et sted, fordi ingen andre gjorde det. Jeg har ikke kunnet gøre det alene, fordi jeg er en analfabet til drift og økonomi – der kommer Daniel ind. Min trofaste støtte. Nu har familien et hjem igen, og så handler det bare om at gøre det så fedt som muligt for de dejlige mennesker, der er en del af familien, og om at få familien til at vokse ved at skabe et indbydende og inkluderende miljø.

Daniel har en masse andre visioner. Han er langt mere skarp på business, end jeg er, og han er meget kvalitetsbevidst om, hvad vi serverer, og hvordan vi gør det. Det vigtigste for mig er, at det kører rundt, og der stoler jeg på, at han har styr på den forretningsmæssige del, så jeg kan koncentrere mig om det, jeg er bedst til – at sørge for at folk har en god fest og føler sig hjemme, og at jeg selv har et sted at gå, når jeg skal svinge mit garn i de sene timer.

Jeg ved ikke, om det var et svar på det, du spurgte om, men for mig handler det hele om rødder, familie og om at have et sted, hvor man føler sig hjemme sammen med andre ligesindede. Da familiens eksistens blev truet, tog Daniel og jeg handling og skabte et nyt sted, så familien igen havde et sted, de kunne være. Og familie er ikke blot folk, der elsker rock og metal, men også alternative sjæle, skæve eksistenser, skøre individer, hr. og fru Danmark, artister og så videre – det vigtigste er, at de er venlige og accepterer den mangfoldighed af sjæle og individer, der er indenfor rock- og metalmiljøet.

Hvordan sikrer du, at Rocken fortsat er et sted, hvor rock- og metalmusikken i Aalborg kan trives og udvikle sig?

Jeg forsøger at gøre mit bedste ved at investere så meget af min tid og energi på at skabe et miljø, der både er indbydende, men også er i konstant udvikling. Jeg står for al markedsføring og planlægning af events. Jeg går meget op i at nå bredt ud med markedsføringen, og jeg går meget op i at planlægge events hele tiden, der appellerer til forskellige publikummer. Vi afholder alt fra almindelige aftener, hvor der bare er rock og metal, til aftener med livemusik, til rock- og metalkoncerter, og helt skøre arrangementer med Guitar Hero-konkurrencer eller Tetrisaftener. Planen er hele tiden at tilbyde noget variation, så hver aften ikke bare bliver den samme. Vi definerer os selv som en ”eventklub”. Hver måned har vi en eventkalender, hvor folk kan se, hvad der sker af diverse ting hele måneden, og der prøver vi så vidt muligt at dække alle behov, der kan være indenfor rock- og metalmiljøet – både gennem mainstreamarrangementer, undergrundsagtige arrangementer, men også gennem supernørdede arrangementer.

På flere af vores aftener har vi forskellige musiktemaer, ofte tilpasset hvad der ellers foregår ude i byen. Hvis der for eksempel er punkkoncert på Studenterhuset, jamen så er der god sandsynlighed for at det event, vi tilbyder den aften, er punkmusik-tema. Vi holder også ofte efterfester for koncerter – mest når det er noget, som 1000Fryd eller Baghuset har arrangeret, men også til nogle af Aalborg Rock & Metals koncerter. Vi har et stærkt samarbejde med 1000Fryd og Vesterbro Rockbar og laver ofte små samarbejder med Aalborg Rock & Metal.

Jeg går op i at inddrage mine ansatte i eventplanlægning, så vores DJ’s også nogle gange bestemmer temaet for aftenen, og til tider kommer en af vores bartendere med en fantastisk idé til et tema. For eksempel er vores årlige piratfest blevet et stort hit. Det er vores tidligere bartender Wilja, der kom med den idé.

Da jeg tog over i forhold til koncertbookinger tilbage i oktober sidste år, fordi Daniel gerne ville videregive det ansvar, har jeg også følt, at jeg virkelig har kunnet bidrage til miljøet, ikke blot i Aalborg, men også i resten af Danmark, ved at give bands en chance for at få en ekstra venue, de kan spille på. Det giver en varm følelse indvendigt, at vi er med til at give vores gæster og forskellige bands en fed oplevelse, og at vi kan hjælpe med at give en scene til bands, der måske kæmper for at finde venues, hvor de kan spille. Der er jo ikke utallige spillesteder i Aalborg, især for de små nye bands.

Ja, og så gør jeg jo så meget som muligt for at analysere og scanne markedet for hvad der kan være relevant og ikke relevant. Jeg lytter meget til vores gæster, og nogle gange bliver deres idéer også realiseret på Rocken. For eksempel holder vi nogle gange afstemninger, hvor vores gæster kan stemme om, hvilke events vi skal holde. Det vil vi gerne gøre endnu mere af i fremtiden.

Hvad gør du specifikt for at give nye talenter inden for rock- og metalmusikken en chance for at optræde på Rocken-scenen?

Først og fremmest skal det siges, at vi ikke er en koncertvenue på samme måde som Skråen, Studenterhuset og 1000Fryd. De har gjort det, de gør i lang tid. Vores kernekompetence er at drive natklub. Grunden til at vi har koncerter, er for at tilbyde variation til vores gæster og for at bidrage til miljøet. Det giver mest mening for at os, at vi bare har en koncert cirka en gang om måneden, og måske en festival eller to om året. Jeg er bare lige kommet til at gå lidt grassat på det sidste med koncertbookinger. Planen er på sigt, at vi gennemsnitligt har en koncert om måneden, og så er det ok, hvis nogle måneder har to koncerter, og andre måneder har nul koncerter.

Vi ønsker at give plads til nye, og vi ønsker at give plads til gamle. For mig handler det om, om bandet virker professionelt i sin holdning til musikken. Hvis jeg hører et band og tænker, det har noget i sig, så tænker jeg, at der også er god sandsynlighed for, at det måske kan være noget for vores gæster. Jeg har naturligvis også forretningsmæssige briller på, for hvis koncerten giver underskud, ved at der ikke er nok interesserede, jamen, så ender aftenen i underskud, og man skal naturligvis tjene penge for at kunne drive en natklub. Så det er altid vigtigt, at jeg tænker, at koncerten, vi afholder, kan trække mange mennesker til. Da jeg blev kontaktet af Sansera og Thus, som jo er ret nye skud på stammen, var jeg øjeblikkeligt hooked. Pissefed lyd og gennemført professionelt, så der var jeg naturligvis med det samme interesseret i at få dem ned på Rocken, fordi jeg ved, at vores gæster værdsætter talentfulde bands, og at de to bands lige har den lyd, som mange af vores gæster vil elske.

Jeg er også blevet kontaktet af en masse bands, hvor jeg er mindre sikker på, om de vil have den rette appeal for vores gæster. Nogle bands er stadig der, hvor det lyder lidt øvelokale-agtigt, og jeg vil helvedes gerne give dem en scene at spille på, men jeg er bare bange for, at det kommer til at give en dårlig omsætning, fordi deres evne til at tiltrække nok mennesker gør, at vi så ikke omsætter nok i baren. Så hvis man skal give plads til den type bands, skal man sammensætte dem med et eller andet hovednavn eller nogle lokale navne, der virkelig kan trække folk til, eller også skal man decideret lave et event, der handler om at støtte de små nye. Og det er der også planer om at lave.

Det er under planlægning, at der skal afholdes et årligt event, hvor spritnye bands, eller bands der kæmper med at finde et sted at spille, kan få mulighed for at gøre det på Rocken. Jeg har tænkt noget i retning af, at begivenheden skal hedde ”Giv undergrunden en chance” eller ”Giv de nye unge en chance”.

Så er der også bands, der bare er pissedygtige, men hvor jeg tænker, at de er svære at sammensætte med bands indenfor andre genrer. Det gælder for eksempel sludge og doom. Det kan være svært at sammensætte den genre med mere energisk rock og metal, fordi de tempomæssigt er så forskellige. For nylig blev jeg dog superglad for at finde en sammensætning af bands, der alle sammen er mega stoner: Trippelgänger, Goatsmoker og Patron. De spiller alle sammen på Rocken d. 4. april, og koncerten er arrangeret i samarbejde med Ina fra Offerblok.

Carsten fra Anger X Rage er også altid med til at udvide min horisont, fordi jeg ikke selv er så meget inde i hardcoremiljøet. Der kommer han altid med alle mulige forslag til mulige koncerter på Rocken, og nogle af dem ender også med at blive realiseret. For eksempel har vi dagen efter Mother of All releaseparty med support fra Shimmer, koncert med Disawov, Hour of Chaos og Sloevsind d. 11. maj, hvor det sidstnævnte er arrangeret sammen med Anger X Rage. Jeg ved godt, at de tre bands ikke er nye bands, men det handler mere om, at jeg får nye indsigter ved at have nogle arrangører, der kommer med forslag og tilbud i forhold til bands indenfor genrer, hvor jeg ikke selv har så meget indblik.

Sidst, men ikke mindst er jeg jo selv ivrig koncertgænger, så jeg opdager ofte nye bands til koncerter. Det er den måde, jeg opdagede både Speedslut og Crown the Beast, som vi sidenhen har lavet flere planer med om koncerter på Rocken. Ved begge bands kunne jeg bare mærke i krop og sjæl, at de virkelig havde noget fedt at byde på, som vil have stor appeal for vores gæster på Rocken. Og det har vist sig at være en kæmpesucces med begge bands, når de så har spillet på Rocken. Speedslut har allerede spillet på Rocken tre gange, og Crown the Beast kommer og spiller igen for anden gang i september. Det gør de i selskab med Endarken og Helge på deres Dødsmarch over Dannevang Tour.

Har du også fokus på bands og artister fra andre dele af Danmark, eller er din primære interesse i at støtte lokale talenter?

Vi tager bands ind fra alle dele af Danmark, og vi har også til tider udenlandske bands inde. Vi har ikke helvedes mange penge at tilbyde, da vi er mere natklub end koncertvenue, så det handler om at finde en løsning, der gør det attraktiv for bandene, mens det stadig er rentabelt for os. Nogle gange betyder det, at forhandlingerne fejler, fordi vi ikke har råd til at booke bandene, andre gange finder vi ud af det. Vi anbefaler altid til bands, at de kan prøve at kontakte de andre lokale venues, hvis vi ikke er interesserede, eller hvis vi ikke har råd. For nylig var der en booking, jeg bare virkelig gerne vil have blev til noget, fordi jeg vidste, den vil have superstor appeal både for mig selv og for vores gæster, men det var bare en stor risiko at løbe at skulle betale 3-4 gange så meget, som vi er vant til for en booking, så det endte desværre med, at vi ikke kunne nå til enighed ved den booking. Jeg forstår godt, at bands kræver et højere beløb, i takt med at de vokser. Det har jeg supermeget respekt for. Det vigtigste for os er bare altid, at vi når vores omsætningsmål for en aften, og det kan vi ikke gøre, hvis det bliver for dyrt at afholde koncerten. Vi bliver nødt til at have lave billetpriser, så det tiltrækker så mange som muligt til koncerten, så vi kan omsætte i baren. Vi tjener ikke noget økonomisk på at afholde koncerter. Vi får ingen funding til koncerter. Vi tjener udelukkende på vores barsalg, og der skal sælges ret meget, for at en aften går i nul. Så hvis en koncert ender med at koste mere, end vi har solgt i billetsalg, så ender vi med stor sandsynlighed med et minus for den aften, og det er ikke rentabelt i længden. Vi har jo trods alt husleje, lønninger, lagerbeholdning og diverse andre udgifter, der skal betales.

Udover koncerter med live musik, hvilke andre arrangementer og aktiviteter arrangerer I på Rocken for at styrke rock- og metalmiljøet i Aalborg?

Vi afholder på hver åbningsaften altid et specifikt event eller et bestemt musiktema. Vores begivenheder er udformet med henblik på at skabe en varieret vifte af interessante tilbud for vores primære målgruppe, som er folk indenfor rock og metal og det alternative musikmiljø.

Vi laver alle mulige events for vores gæster, både spil-events som Guitar Hero Night og Tetrisaften, tvekampsdyst med skumsværd, når vi afholder God of War. Vi har afholdt Hr. Giger-aften til ære for kunstneren selv og Alien-franchisen. Vi afholder også livemusik-aftener, hvor vi har soloartist på scenen – der har vi det sidste år brugte to faste, Anders Friis og Dr. Leo. Vi har jo altid DJ på, og vores DJ’s spiller rock og metal, hver aften vi har åben, og musik indenfor bestemte genrer når vi kører aftener med et bestemt musiktema. Vi har kørt alt fra 50’er- og 60’er-rockfester til Five Finger Death Punch-temafester, og enkelte gange musiktemaer, der slet ikke passer til en rockklub, for eksempel technofest og rapfest for at tage lidt pis på vores stamgæster og for at sætte dem sammen med et helt andet publikum, så man kan lære lidt nye mennesker at kende.

Vi har også regelmæssigt udklædningsfester, hvor temaet passer til miljøet. Der er for eksempel mange rollespillere, comics- og gaming-interessede, samt folk der går op i vikingerelaterede events. Derfor afholder vi også events, hvor disse ting er i centrum, for eksempel vores årlige superhelte vs. superskurke fest eller den årlige piratfest. Vi holder også horrorfester, hver gang det er fredag d. 13., og vi holder fast stor halloweenfest. Til alle disse begivenheder tvister vi det, så rocken og metallen er afstemt med temaet, så musikken ikke bare er den samme hver aften.

Hvordan håndterer du gatekeeping inden for rock- og metalmusikken på Rocken? Og hvordan håndterer du emner som inklusion?

Jeg nævnte jo lige technofest og rapfest. Vi afholder den slags arrangementer cirka to gange om året. En ud af mange grunde til at vi afholder den slags arrangementer på Rocken, er blandt andet at bekæmpe gatekeeping. Vi havde til tider problemer på Rock Caféen, med at nogle mente, de var bedre end andre, fordi de klædte sig på en bestemt måde eller lyttede til ”bedre musik”. Det kæmpede vi meget med at få slået ihjel på Rock Caféen, så det blev et vigtigt område for os, fra vi startede Rocken, at den slags gider vi bare ikke på det nye sted. Der skal være plads til alle, så længe de ikke er voldelige eller dumme over for vores andre gæster.

Udover de utallige arbejdsfunktioner jeg varetager på Rocken, er jeg også DJ en gang eller to om måneden. Jeg går meget op i, at der også en gang i mellem bliver sat et mainstream popnummer på, mange gange efter et alt for ondt dødsmetalnummer, bare lige for at nedbryde den der selvhøjtidelige stemning, vi nogle gange kan få, om at vi er meget bedre med vores smag indenfor rock- og metalmiljøet. Det sjove er, at når man blander to genrer, der er så fjerne fra hinanden, synes folk ofte bare det er sjovt, og det giver ofte et frisk pust og får en masse metalhoveder ud på dansegulvet for at synge ”Barbie Girl” med Aqua eller ”Take on Me” med a-ha. Men det har også den dobbelteffekt, at vi ikke bliver alt for lukkede overfor resten af verden.

Et af de mest anti-gatekeeping-arrangementer vi har, som praktisk talt altid skaber fuldt hus, er, når vi den sidste fredag hver måned afholder karaoke. Det er en tradition, vi har taget med fra Rock Caféen. Her synger folk Disneynumre, disco, pop, rap, rock, metal … hvad end de egentlig har lyst til. Det er et sært mix, når en af vores gæster lige har sunget det ondeste nummer med Lamb of God, og den næste gæst så synger ”Spændt op til lir” med den Gale Pose eller et eller andet Lady Gaga-nummer. Det gør også, at den aften er der altid fyldt med en masse mennesker, der ellers ikke normalt kommer på Rocken, fordi de kan få lov til synge lige præcis, hvad de har lyst til oppe på scenen, og det gør, at vores stamgæster får mixet med folk indenfor andre miljøer. Det har helt klart en gavnlig virkning i forhold til inklusion af folk, der ikke normalt er i miljøet, og for nogle er det vores karaokeaftener, der er gatewaydrugget, der får dem til at begynde også at komme på Rocken til vores andre events, og måske på sigt det, der får dem til at begynde at lytte til rock og metal, selvom vores ønske aldrig har været om ”omvende folk” – det lader vi dem i hvert fald tro … ej, spøg til side.

Der er også bands, der er med til at nedbryde den slags barrierer. For eksempel er et stort hit både på Rocken og i resten af landet Electric Callboy, fordi de tager pop, disco eller tramp og blander med death- eller metalcoregenren. Bands som Alestorm og Koorpiklaani samt adskillige folkemetal-, glam- og powermetalbands har en lignende effekt på vores gæster, fordi flere af de bands er så langt fra selvhøjtidelighed, som man kan komme.

Sidst, men ikke mindst ansætter vi også bartendere, som ikke er en del af rock- og metalmiljøet, for at skabe et godt mix af personlighedstyper og for at trække folk til, der ikke normalt hænger ud i det miljø, så de kan blive en del af familien.

Vi prøver at skabe et inklusivt miljø. Selvom vi forsøger at se onde ud, så er vi jo bare en stor, glad, kærlig familie.

Samarbejder du med andre festivaler, og i så fald hvordan?

Ja, vi har de sidste år afholdt efterfest for Aalborg Metal Festival, og vi har også afholdt Aalborg Rock & Metals festival på Rocken, fordi det ikke kunne lade sig gøre på den venue, det skulle have foregået på i 2022. Sidste år var vi efterfesten for Lasherfest. Vi hjælper, hvor vi kan, og vi afholder gerne efterfester for så mange rock- og metalkoncerter som muligt i Aalborg. Hvis venues og festivaler vil samarbejde med os, så er vi altid friske. Det handler naturligvis om at finde et samarbejde, hvor det vurderes at være godt for begge parter, ellers kan vi naturligvis ikke indgå et samarbejde. Vi tilbyder også altid at sprede flyers og reklamemateriale for diverse koncerter og festivaler rundt omkring i vores bar og lave reklame via SoMe, hvis festivaler eller venues udtrykker, at de værdsætter det. Vi laver også ofte reklame for festivaler og koncerter, uden at vi er blevet bedt om det, bare for at gøre vores gæster opmærksomme på at der faktisk er nogle fede koncerter i byen eller udenfor byen.

1000Fryd er en stærk samarbejdspartner, når det gælder at arrangere festival. De hjalp os med en del af det lydgear, vi brugte til Devil Cook-Festivalen, og er der altid til at hjælpe os, hvis det brænder. Det prøver vi at gengælde, ved at de kan afvikle deres koncerter hos os, hvis noget lige pludselig går galt i forhold til den venue, de skulle have afviklet deres koncerter på.

Jeg tror muligvis også, der kan komme noget samarbejde i det små med Viborg Metal Festival. Jeg tror, der så småt er et eller andet i støbeskeen, selvom jeg ikke helt har fået tankerne på plads om, hvordan det skal foregå, og jeg heller ikke har fået den vendt med Viborg Metal Festival. Vi får se.

Hvilke tiltag ser du ske i fremtiden for ”Rocken”? Hvad er der i støbeskeen for jer?

Jeg har en million tiltag i støbeskeen. Glæd jer.

Alle forslag til events, arrangementer og koncerter er altid velkomne på Rocken. Man kan altid bare skrive til Rockens mail eller Rockens Messenger. Jeg sidder på den anden side og tager imod alle forslag og vurderer, om det er noget, der giver mening for Rocken og vores gæster.

Jeg er ikke altid den hurtigste til at svare, og enkelte gange glemmer jeg det også, fordi vi har så mange henvendelser, at beskeder ofte ryger langt ned i inboxen. Jeg arbejder typisk 50-100 timer om ugen, og oftere 100 timer end 50. Jeg er lektor på UCN, hvor jeg underviser i grafisk design, og derudover står jeg for SoME, markedsføring, bookinger, afvikling og alt muligt andet på Rocken. Helt lavpraktisk er jeg også både bartender, afrydder, DJ, fotograf og videograf på Rocken, og til tider står jeg for rengøring, og som regel er det mig, der skruer ting sammen, når de går i stykker på Rocken … så alle disse ting sammenlagt gør, at jeg ikke altid får svaret på tingene superhurtigt, da jeg altid har 700 andre ting at se til.

Mit problem har aldrig været mangel på idéer, mit problem har altid været, at der ikke er nok timer i døgnet.

En sidste ting, der er relevant at pointere, er, at vi skal have gang i endnu flere samarbejder. Lige nu har vi samarbejder med andre venues, barer og foreninger både i Aalborg og i København. Sammen håber jeg, vi kan løse en masse problemstillinger og skabe en masse fede arrangementer, som er med til skabe vækst i rock- og metalmiljøet, så vi kan vokse som en familie.

Fra min private profil har jeg også oprettet en privat gruppe, der hedder Venner af Rocken. Der arrangerer vi udflugter og arrangementer, som foregår uafhængigt af Rocken, hvor folk i rock- og metalmiljøet får mulighed for at mødes med hinanden til aktiviteter, der kan knytte venskaber og bekendtskaber tættere sammen, uden at det skal være på en bar eller en natklub, man mødes.

Det sidste arrangement, vi lavede med Venner af Rocken-gruppen, var at arrangere, at nogle af Rockens ansatte og Rockens gæster tog til København og invaderede Luke’s Bar. Det var pissesjovt, både for os fra dobbelt-A og for vores venner på Luke’s Bar.

I har lige afholdt Devil Cook Festival 2024. Kan du fortælle lidt om tankerne bag, visionen for fremtiden og hvad der er i støbeskeen til næste år?

Ja, altså nu er jeg lige blevet færdig med at afvikle Devil Cook Festival 2024. Det var en hård omgang. Jeg har stået med al planlægning, kontakt, grafik, reklame og markedsføring, afvikling og at filme alle bandene. Det har været en hård lang uge, men det er superfedt at se det hele finde sted, når man så når til dagen, og hele eventet forløber, som det skal. Tidsplanen skred lidt om lørdagen, men ellers kørte alt bare smurt. Så føles det godt, når man har lagt så meget arbejde i det. Jeg er virkelig taknemmelig for at have så dejlige ansatte og dygtige lydmænd, så bands og gæster bare kunne få en superfed oplevelse. Jeg bliver helt varm indeni, og det gør, at det hele føles værd at investere tid og energi i.

Et kvarter før Ferocity gik af scenen om lørdagen, frigav jeg eventet for Devil Cook Festival 2025 på Facebook. Man kan allerede købe billetter nu med vores ”sindssygt tidlige Early Bird-tilbud”. Det lyder pissedyrt. 999 kr. Men i tilbuddet får man ikke blot partoutbillet til næste års festival. Der følger også en ”one of a kind Devil Cook Festival”-hættetrøje med samt en vinyl med 10 af de 11 bands, der spillede på festivalen i år, og en lille gave fra Rocken.

Næste års Devil Cook bliver større og vildere. Daniel og jeg overvejer, om det skal udvides til at foregå over tre dage, så vi kører lidt brainstorming om det. Vi er begge enige om, at vi tager to store bands ind i år, en håndfuld mellemstore bands og så en masse små og nye bands ind. Næste års festival kommer til at koste lidt mere, så vi kan betale for at få nogle større bands ind, end vi er vant til på Rocken. Vi holder det stadig til en pris, alle kan overskue. Det bliver et sted mellem 400 og 450 kr. Det tænker jeg er billigt for at kunne komme til koncert med op mod 12-18 bands. Vi skal nok også have lavet et nyt festivaldesign til næste års festival. Jeg tænker, det bliver med Dennis Seide aka Haervaerk, der får lov til at stå for designet igen. Han og jeg går langt tilbage, og han har designet forskellige ting for mig gennem tiden, inklusive hele mit venstre arm-sleeve og min ryg. Jeg glæder mig til at gå i gang med koordineringen af næste års festival og lave nogle aftaler med bands, men lige p.t. vil jeg bare gerne lige slappe lidt af og få brugt noget mere tid med venner, familie og min kæreste Nete.