Vinylbanner

Copenhagen Metal Fest - Killing

CMF Killing

Jyske Killing er et fantastisk eksempel på, at god gammeldags thrash lever i bedste velgående. Kvartetten, der har eksisteret siden 2013, spiller som Metallica, Slayer og Testament i deres unge dage – hurtigt, aggressivt og med en bidende vokal i retning af en meget vred James Hetfield.

De spiller thrash, som thrash altid har lydt, men deres uforlignelige energi, som den findes på deres debut fra 2018, ep’en Toxic Asylum, holder lytteren fastspændt og fokuseret fra start til slut. De opfinder ikke den dybe tallerken, ej heller eksperimenterer de med effekter, breakdowns eller skæve taktarter. Men det er thrash, der kommer fra hjertet, og er fyldt med ørehængende hooks, der får lytteren til at synge med, med det samme. Der er lagt op til fed thrash-fest, når Killing indtager scenen.

I forbindelse med denne artikel, har vi stillet bandet nogle spørgsmål vedr. den danske scene og Copenhagen Metal Fest.

Hvordan ser I på nuværende tidspunkt den danske metalscene?
Den trives i bedste velgående. Vi er mange bands i øjeblikket indenfor mange forskellige genrer, så hvad enten man er til dødsmetal, doom, black eller posttraumatisk grind core med aner af funeral black metal og power vokal, burde man kunne få sin lyst styret. Til gengæld kan det store antal af metal bands også gøre det lidt svære for et orkester at komme ud og spille. Udbud og efterspørgsel. Heldigvis er der også mange nye metalrelaterede festivaler og arrangementer, hvilket hjælper lidt på det.

Hvad kan den danske metalscene, som er værdifuldt for den internationale metalscene?
Det er sgu lidt svært at svare på. Umiddelbart mener jeg personligt, vi har mange navne herhjemme som gør det godt. Både i forhold til musikken men også i forhold til at bruge den fornødne tid og kræfter på at køre bandet. Man kan sagtens stå i et øvelokale og skrive fede sange, men hvis ikke man lægger sig i selen og bruger timer på at komme ud, sker der jo ikke så meget mere end det. Derfor handler det jo om, hvad udlandet får ud af de bands, som også gør sig bemærket i internationalt. Som jeg sagde før, er vi mange herhjemme indenfor mange forskellige genrer, så vi appellerer jo også til mange forskellige metal fans derude i verden. F.eks. har vi et band som Denial of God. De er jo et legendarisk dansk black/horror metal band som har høstet stor anerkendelse i udlandet blandt tilhængerne af genren. Udover de gamle helte som f.eks. Mercyful Fate og King Diamond, Artillery, Pretty Maids osv. har vi også en ny generation, som i øjeblikket kæmper for at komme ud og prøve kræfter derude i den store verden. Man kan sige det værdifulde vel ligger i, andre lande også får mulighed for at se hvad der rører sig herhjemme og måske får lyst til at dykke mere ned i, hvad vi ellers kan tilbyde.

Hvordan udvikler den danske metalscene sig i øjeblikket?
Ret massivt vil jeg påstå. Men det er en tendens, man har set vokse siden omkring år 2004-2005. Både nye og gamle bands skyder op rundt omkring. Udover der er nogle navne, som prøver at finde nogle nye græsgange i forhold til hvad der ellers har været udgivet i DK, har vi en masse som holder de gamle dyder i hævd. Dødsmetallen har f.eks. altid været en ret stor genre herhjemme, og lige for tiden vrimler det frem med interessante navne, som ikke er bange for at spille den møgbeskidt som før i tiden. Det samme kan man sige om black metallen. Personligt så jeg gerne flere bands indenfor klassisk heavy, speed og thrash metal dukke op, da jeg personligt er en sucker for den slags.  

Er der en særlig genre, som skiller sig mere ud end de andre?
Hmm…det ved jeg sgu ikke. For nogle år siden var metal core en ret stor ting herhjemme. Lige nu er der mere fokus på black metal blandt mange af de unge, hvilket har gjort nyere bands som f.eks. Solbrud, Slægt og Afsky til nogle populære navne på ganske kort tid.

Der popper flere og flere festivaler op i Danmark, især i metalmiljøet. Hvad synes I om det?
Jamen som jeg nævnte tidligere er det ret lækkert i forhold til at give mindre bands en større mulighed for at komme ud og spille. Omvendt kan man sige, at for mange festivaler og koncerter måske gør at publikum bliver mere kræsne i forhold til, hvor de vil tage hen og hvilke arrangementer, de vil bruge penge og tid på. Hvis man ikke kan hive gæster nok til sit event, vil den jo nok desværre ikke overleve ret lang tid. Men jeg syntes det er fedt med så mange ildsjæle derude, som vil slå et slag for metallen.

Hvad tænkte I, da I blev inviteret til Copenhagen Metal Fest?
Vi blev stolte! Vi har godt nok eksisteret siden 2013, men har først for alvor lagt os i selen de sidste 3 års tid. Så at blive inviteret til et arrangement som det her er en ære for os. Vi glæder os helt vildt til at opleve det og ikke mindst til at åbne hele balladen derovre. Vi fik samme mulighed til Viborg Metal Festival og frygtede lidt der måske ikke ville være ret mange til stede fra starten af, men der stod sgu omkring 200 heavy hoveder klar til at råbe ad os, da vi gik på scenen! Det var sgu vildt. Så vi ser frem til om det også bliver tilfældet i hovedstaden i september. Vi lover i hvert fald, at vi vil spille røven ud af bukserne med fuld energi lige meget hvad.

I er ret nye på den danske metalscene. Hvem er I inspirerede af?
Vi startede bandet her, fordi vi alle fire er gamle fans af thrash metal. Vi voksede op med Metallica, Slayer, Exodus, Testament, Megadeth, Overkill, Sepultura, Kreator og alle de andre helte, så inspirationerne kommer uden tvivl derfra. Vi forsøger dog hverken at kopiere nogle eller opfinde den dybe tallerken. Vi prøver bare at skrive thrash metal sange, som vi selv syntes er fede.

Er der særligt nogle danske bands, som inspirerer jer?
Artillery har uden tvivl haft en indvirkning på nogle af os, da vi har lyttet til dem i mange år. Deres første tre albums er jo legendariske, så selvfølgelig har de været inspirationskilde i et eller andet omfang.

Nogle af de deltagende bands på CMF har været til stede på den danske metalscene i flere årtier. Hvordan ser I op til bands som disse (Artillery, Illdisposed)?
Nogle af disse bands har jo været soundtracket til ens ungdom på teenageværelset og har jo stået som danske metal monumenter for os med udgivelser som bl.a. ”Terror Squad” og ”Submit”. Der er sgu blevet drukket en del humle til deres plader. Derfor er det naturligvis fedt at skulle dele scene med navne som f.eks. Artillery og Illdisposed.

Som forholdsvist nyt band, hvordan har I tænkt jer at erobre Danmark?
Ha ha vi har ikke planer om at erobre Danmark. Vi har lavet en plan om at se, hvor langt vi kan nå med Killing, men det vigtigste for os er, at vi alle fire skal have det sjovt med bandet. Så længe vi syntes det er fedt, så bliver vi ved.

Når I har erobret Danmark, hvad skal der så ske?
Som sagt – ingen planer om en decideret erobring af Danmark. Vi spiller jo ikke viking metal ha ha. Men vi har snakket om, at her efter det sidste års tid med en god håndfuld danske shows, at det kunne være sjovt at komme til udlandet og spille nogle koncerter. Vi var i Sverige og Polen sidste år og næste år er der indtil videre planlagt en enkelt koncert i Tyskland. Men hvis vi kunne finde en god håndfuld shows rundt omkring i Nordeuropa og få det til at hænge sammen som en mini-tour, kunne det sgu være fedt. Indtil videre arbejder vi videre på at få skrevet sangene færdige til vores kommende debutplade, og så ser vi hvad det måske åbner op af muligheder rundt omkring.

Når folk ser jer til Copenhagen Metal Fest, hvad skal de så forvente?
De kan forvente at se fire gutter svede sig et halvt kilo lettere fra start til slut. Vi elsker at spille live og plejer at være ret flade efter et show. Udover det sikkert skyldes vores dårlige form, handler det også om vi giver den, hvad vi kan. Folk skal ikke stå og falde i trance til en thrash metal koncert – folk skal rives med og knække nakken. Og det sker ikke hvis ikke et band giver sig 100%.

Tilføj kommentar