Til Heilung-lyttesession på Nationalmuseet den 26/5/22 

Til Heilung-lyttesession på Nationalmuseet den 26/5/22 

Lige indtil de tre hovedmedlemmer Kai, Christoffer og Maria satte sig i de tre stole, der var placeret foran publikum, vidste vi faktisk slet ikke, hvad vi skulle opleve. Eventet havde været hemmeligt indtil nu, og ingen havde fået noget som helst at vide om, hvad de skulle ind til. Heldigvis var det en spændende, meditativ og berigende oplevelse for første gang at høre Heilungs nye album Drif, inden det overhovedet er udkommet. 

Vi (publikum og jeg) havde som en del af eventet set Nationalmuseets nye store udstilling om vikinger med fokus på Bjørn Jernside, så vi var allesammen kommet godt i stemning. Nationalmuseet var et meget passende sted at holde sådan et arrangement, da der i den grad var historisk musik på programmet – selvom det kan diskuteres om alt, der blev spillet, var musik. På albummet er der nemlig en hel “sang”, der udelukkende er en digtoplæsning på tysk. De oplæste ord er med til at give albummet som helhed et kunstnerisk præg, der rækker ud over musikken.

Albummet starter med nummeret “Asja”, som ifølge bandet selv er en sang om kærlighed, helbredelse og velstand. Det er som mange nok ved generelt et tema i Heilungs musik, men på dette album bliver der i særdeleshed fokuseret på en let og positiv tilgang til den historiske og poetiske skønhed. Cristoffer fortalte også, at de havde valgt at mixe hele albummet et par decibel lavere, end de har gjort på de to tidligere albummer, fordi meningen med deres musik er, at hele folk og ikke smadre deres ører. Det kan man godt høre, hvis man lytter godt efter. For selvom musikken til tider er tung, tranceinducerende og taktisk orkestreret, er den ikke larmende eller forstyrrende på nogen måde. 

Drif er der ikke kun nordiske sange og digte, men også romerske og mellemøstlige elementer til sidst på pladen. Det var en anderledes og frisk overraskelse at få lov at høre Heilung i andre baner end de oldnordiske. Der er for eksempel hånende romerske krigsråb på “Urbani”, og stykker af en 3400 år gammel sang fra Syrien på “Nikkal". 

At lytte til albummet føltes kort trods de lange numre spredt hen over albummet. Det er virkelig en kunst, for det kan med lange sange meget tit hænde, at de bliver trukket i langdrag og bare kommer til at føles som ligegyldig fyld, men det er der næsten intet af på Drif. Der er en mening med længden, og det må man tage hatten af for. 

Da albummet var slut, fik vi lov til at stille de tre Heilung-krigere spørgsmål, og vi fik blandt andet at vide, at den måde, hvorpå de har lavet lyden af stridsvogne, der buldrer, er, at Kai har løbet op og ned ad gaden med en trillebør fyldt med brændetræ. Nogle steder på albummet kan man også lægge mærke til, at Marias vokaler lyder hule og spøgelsesagtige. Den effekt er bragt frem ved, at Maria har sunget ind i et klaver. Alting har en effekt på vokaler, når man synger ind i dem, om så den er lille eller stor, og klaveret gav en helt speciel og uhyggelig klang, forklarer gruppen selv. 

Før og efter koncerten blev der også solgt mjød både i glas og på flaske. Heilung har nemlig i samarbejde med mjødbryggeriet Mjødgård lavet en speciel Heilung-mjød, der med noter af lakrids og modne frugter gør musikken fyldest med sin kvalitet. 

Alt i alt var det en tryllebindende og privilegeret fornøjelse at høre Drif. Det er noget som man godt kan glæde sig til at høre, og igen blive rørt af vores forfædres kald!

 

Billeder af Julia Nikiforova/JN Lightning

Tilføj kommentar