When Copenhell Freezes Over 2015

When COPENHELL Freezes Over

Program for When Copenhell Freezes Over 2015 er nu ude, og endnu engang er der alt mulig grund til at glæde sig en aften sammen med en række fremragende danske metalbands.

When Copenhell Freezes Over er en tilbagevendende begivenhed, hvor udvalgte danske bands for fremviser en unik musik-showcase frem for den internationale musikbranche, og som tidligerer løber det af stablen på Vega i København. Denne gang er er det den 24. januar 2015. 

Den unikke vinterfestival blev afholdt første gang i 2013, og det er nu tredje gang, at en håndfuld danske bands får mulighed for at spille deres musik for den internationale metal-branche. En række topprofiler er inviteret til arrangementet, blandt andet musikjournalister fra medierne Kerrang og Metal Hammer UK, agenter fra de største agencys i Europa samt promotere og repræsentanter for udenlandske musikfestivaler.

De fem danske bands, der er udvalgt denne gang er Fossils, Hexis, Deus Otiosus og Nighr Fever. Som altid vil vinderen blive inviteret til at spille på årets Copenhell senere på året. Derudover er der et udvekslingssamarbejde med den hollandske rock/metal-showcase Buma ROCKS!, som medbringer det det hollandske band Paceshifters, mens et dansk band bliver inviteret til at spille i Holland senere på året.

Initiativtager og festivalleder Jeppe Nissen fortæller uddybende:

"Formålet med When Copenhell Freezes Over er at løfte dansk rock og metal ud i verden – så enkelt er det. Copenhell har nogle muskler og forbindelser, ingen andre har, og dem vil vi gerne bruge på at gavne den danske rock- og metalscene. Med denne showcase fokuserer vi på danske talenter og sender dem ud over landegrænserne med et arrangement, hvor de virkelig skal levere varen for højtprofilerede branchefolk fra udlandet. When Copenhell Freezes Over er i international sammenhæng et komplet unikt tiltag i en måned, hvor der traditionelt ikke er mange større musikarrangementer. Det her sker ingen andre steder i verden lige nu, og vi arbejder på at gøre When Copenhell Freezes Over til det oplagte sted for den internationale metal- og rockbranche at mødes, drikke nogle øl og høre noget god musik - god dansk musik"

Bands på When Copenhell Freezes Over 2015:

Fossils
Tordnende hård dogme-instrumentalrock på et fundament af punk og metal. Læs vores anmeldelse her...

Hexis
Blackened hardcore med rå undergangsstemning og flænsende støjmure.
http://www.hexisband.net/

Förtress
Flabet og fandenivoldsk stiv-pik-og-håret-tilbage-rock med stor live-energi.
http://fortress.parlophone.dk/

Deus Otiosus
Klassisk, voldsom dødsmetal med høj headbanger-faktor og stort moshpit-potentiale. Læs vores anmeldelse her...
http://www.deus-otiosus.com/

Night Fever
Intens hardcore-punk fra “Ungeren” i Københavns Nordvest-kvarter.
https://myspace.com/nightfever69

Paceshifters (NL)
Energisk og lovende rock & roll og garagerock fra unge hollandske musikere.
http://www.paceshifters.com/

Fakta om koncerten:
When COPENHELL Freezes Over
Lørdag den 24. januar 2015, kl. 17
Lille VEGA, VEGA Loungen & Ideal Bar, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
100 kr. + gebyr
Forsalget starter torsdag den 11. december via VEGAs hjemmeside og Billenet.

Tilføj kommentar