Mick Thomson fra Slipknot knivstukket i nakken af sin bror

Mick Thomson Mick Thomson

Iowa Tv stationen KCCI fortæller at Mickeal Gordon Thomson — som de fleste mener er identisk med guitaristen Mick Thomson fra Slipknot — og hans bror har såret hinanden i et knivslagsmål.

Politiet ankom tidelig onsdag morgen til guitaristens adresse, hvor de to brødre bevæbnet med knive var i slagsmål i forhaven. Ifølge politiet var begge berusede, og efter at politiet havde skilt dem ad blev de kørt på hospitalet - i hver sin ambulance. 

Det er uklart hvad der præcist er sket, men flere medier melder, at Mick Thomson har fået et stiksår i nakken. Ingen af brødrene er dog meldt i livsfare.