Blev du bange?!?

Blev du bange?!?

Helved' og patter! Mange fik nok formiddagskaffen (og eftermiddagskaffen for den sags skyld) galt i halsen idag, da de tunede ind efter dagens rus på heavymetal.dk. Jeg fik ihvertfald en ikke særlig "metal" side (se billedet til højre).

heavymetal.dk er nu blevet flyttet over på nogle andre servere hos udbyderen, som et forsøg på at eliminere en fejlmeddelelse, som har irriteret mange - mig især. Denne flytning gik ikke så smertefrit som håbet, men alt skulle gerne være faldet på plads nu (ellers ville du ikke læse dette).

Skulle du alligevel falde over tekniske fejlmeddelelser, så må du meget gerne skrive en mail til morten@heavymetal.dk og angive URL'en, så jeg kan få det fixet.

Håber alle fik tørret kaffen op igen, uden at efterlade store skader...