DETEKTOREN

Pretty Maids og Artillery

Amager Bio, København S

Et totalt udsolgt Amager Bio lagde de perfekte rammer for en fed fredag aften hvor to af Danmarks, igennem tiderne mest betydningsfulde metal bands, skulle opføre deres respektive debut album – henholdsvis "Red, Hot and Heavy" og "Fear of Tomorrow". Okay, næsten da – for Artillery undlod besynderligt nok 2 numre, nemlig "King Their Name Is Slayer" og selve titelnummeret.

Artillery

Et feststemt publikum stod klar i den gamle biograf, da Artillery åbnede ballet med – den for aftenen meget sigende titel, "Time Has Come". Ja, vi var sgu mange der virkelig havde set frem til denne aften, og det var helt klart et genialt træk at smide arrangementet på en fredag, og i øvrigt super fedt at se det hive fuldt hus. Nuvel, så er mit eget kendskab til Artillery’s musik lettere begrænset, og jeg må derfor blankt erkende at det hovedsageligt drejer sig om deres – i øvrigt stadig yderst holdbare "By Inheritance" album fra 1990. "Fear of Tomorrow" besidder ikke helt de samme kvaliteter som ovennævnte milepæl, selvom den bestemt har sin sporadiske styrke, hvilket også blev understreget denne aften – på både godt og ondt. Apropos ’ond’ så kunne jeg nu alligevel godt savne den lettere skizofrene tone som netop den tidligere sanger, Flemming Rønsdorf, besad i sine velmagtsdage, da især hans stemme var afgørende for Artillery’s specielle lyd. Søren Adamsen er dog en mere end habil afløser, der udover at være en dygtig vokalist, også fik skubbet numrene flot ud i salen, med en energisk og scenevant attitude. Han er helt klart et stærkt kort for bandet, og det var paradoksalt nok meget hans fortjeneste at koncerten faktisk blev så vellykket, idet de resterende medlemmer virkede lidt anonyme ved siden af. Peter Thorslund (bas) gemte sig bag solbriller og hættetrøje, og Carsten Nielsen havde et banner henover trommerne, så man havde svært ved at se hvad han lavede – og det fjernede/ødelagde desværre lidt af energien. Stützer brødrene brændte betydeligt bedre igennem, og så ud til at hygge sig med god kontakt til publikum. Alt i alt var der dog tale om en godkendt koncert, som især løftede sig flot mod slutningen, med de nyere numre fra sidste års kritiker roste comeback skive, "When Death Comes". Her kunne man nemlig rigtig høre, at bandet var blevet bedre sangskrivere, og at Sørens vokal trådte bedre i karakter.

Artillery spillede: Time has Come, The Almighty, Show Your Hate, Out of the Sky, Into the Universe, The Eternal War, Deeds of Darkness, When Death Comes, 10.000 Devils, Rise Above It All.

Pretty Maids

Ingen tvivl om at langt de fleste i salen var kommet på grund af Pretty Maids, for da den velkendte Carl Orff intro skød i gang, var der allerede godt gang i gemakkerne. Drengene sparkede ’Back To Back’ selvsikkert ud over rampen, og så var der ellers næsten bare dømt fuld fart på drengen. Med ’næsten’ mener jeg, at konceptet om at spille et givent album fra start til slut fjerner noget af overraskelses momentet, samt det faktum at ikke ALLE numrene på "RHaH" besidder samme kvalitet – klassiker stemplet til trods. Det var dog for aftenen en mindre petitesse, for bandet var yderst tændte og det smittede selvfølgelig af på det glade publikum, der også udviste stor entusiasme.

Pretty Maids er henover de senere år blevet vitaliseret ganske effektivt med først ny trommeslager (Allan Tschicaja), sidenhen fast keyboardmand (Morten Sandager) og nu ny bassist – nemlig den navnkundige Hal Patino. Sidstnævnte herre er simpelthen så gennemført rock ’n roll, at det halve ku’ være nok – og det er bestemt positivt ment. Jeg vover faktisk at påstå at Pretty Maids aldrig tidligere har stået med en stærkere line-up, end tilfældet er netop nu! Ronnie Atkins er derudover fortsat en af landets bedste rocksangere, og er på scenen en sand indpisker der virkelig formår at få folk med. Ligeledes skal man selvfølgelig ej glemme det ligeså markante omdrejningspunkt – nemlig den joviale og herlige riffmester Ken Hammer. Netop de to personligheder er jo mere eller mindre indbegrebet af Pretty Maids, og har fulgtes flot ad sammen lige siden den spæde start tilbage i 1982. Det imponerende bagkatalog taler sit tydelige sprog, men at bandet stadig har masser af saft, kraft og overskud i sig, bevidnes også på det fantastiske "Pandemonium" album, der udkom tidligere på året. Denne aften fik vi serveret 3 numre derfra – og de sad alle lige i skabet. Der er i øvrigt mere fest i farvandet, når de friske drenge atter indtager Amager Bio 2. december!

Pretty Maids spillede: Intro / Back to back, Red, hot and heavy, Waitin' for the Time, Cold Killer, Battle of Pride, Night Danger, A Place in the Night, Queen of Dreams, Little Darling, Pandemonium, I.N.V.U., Little Drops of Heaven, Please Don't Leave Me, Love Games, Future World.

Tilføj kommentar