I lørdags lagde Forbrændingen på Københavns Vestegn for femte gang hus til Night Of The Black Attack (NOTBA). De foregående koncerter i rækken har hver gang budt på en solid blanding af etablerede og nye navne fra den danske black metal-scene, og NOTBA 6.0 var ingen undtagelse. Solbrud med ny forsanger, et yderst sjældent besøg fra Ligfærd og en spændende debut var på programmet denne gang. Derfor sprang Heavymetal.dk’s udsendte selvfølgelig op af lænestolen, fandt jernrøret frem og begav sig forventningsfuldt mod Albertslund en mørk og kold novemberaften
Kold
Hvis man overhovedet kan tale om et scoop i den danske ekstrem-metalundergrund, så må man sige, at det lykkedes Forbrændingen at lave et sådant, da de sammen med Heavymetal.dk annoncerede, at Kold ville spille deres allerførste koncert på NOTBA 6.0. ’Det er smukke stemningsfulde toner sat til en kold, døende verden, og jeg vil have mere’ skrev vores begejstrede anmelder om Kolds debut-EP sidste år. Men kunne gruppen, der i studiet jo egentlig er en duo, leve op til dette i en koncertsammenhæng?
Det korte svar er ja. Gruppen gik på scenen til klaverintroen fra ”Sorgens Bristepunkt”, og tog selv over med det mægtige og bærende riff fra det, der var et af EP’ens klare højdepunkter. Hele sangen blev afleveret så præcist, at det lød fuldstændigt som på Kold. Meget imponerende! Det iskolde og farveløse stroboskoplys, der oplyste gruppen bagfra, passede perfekt til den kulde musikken fremmanede. Udover dette, var der, man fristes til at sige naturligvis, ingen fokus på show eller kontakt med publikum, men udelukkende på musikken. Det er en smagssag, om det er godt nok til koncertformatet, men personligt har jeg intet problem med det, så længe sangene er gode, og de bliver leveret med præcision og indlevelse, som det var tilfældet her. Så lever vi med, at Kold til dette black metalarrangement mest lignede et post- eller prog-metalorkester, men lur mig om det ikke også er den vej, de går i fremtiden. Uanset hvad var vi i Forbrændingen vidner til en absolut godkendt start på gruppens live-karriere.
Ligfærd
Da Ligfærd i foråret var med på Vendetta Fest i Vanløse, var det første gang i fem år, at de optrådte live. Årets anden, og sidste, koncert for deres vedkommende var såmænd denne aften på Forbrændingen. Jo, det gælder om at holde sig til, hvis man vil fange et af landets ondeste orkestre live. Det blev, mener jeg, til et lidt kortere sæt end på Stairway i maj, men til gengæld fremstod det faktisk lidt mere tight end sidste gang. Der var ikke overraskende fuld knald på fra start til slut, og det hele blev drevet frem af Marco Arents stensikre, og vanvittigt høje, tempo bag gryderne.
Det fik vi for eksempel at høre under ”På Den Yderste Dag”, der dog også viste, at Ligfærd mestrer det tunge, og doomede. Disse langsommere passager, som der heldigvis er mange af i gruppens sange, fik det infernalske tempo til at fremstå endnu stærkere. Når Ligfærd er bedst, er det altså, når fræsende tempo, krydret med tunge passager og infernalske riffs går op i en højere enhed. Det gjorde det heldigvis ofte her på Forbrændingen, og folket foran scenen tog imod forbandelserne med stor entusiasme. ’Fuck Kold’ var der sågar en af Ligfærds begejstrede, men også lettere bøvede, fans, der udbrød undervejs. Heldigvis er vi mange, der rummer mere end det ene af de yderpunkter fra det brede spektrum af udtryk, black-scenen tilbyder nu om dage. ”Den Ildrøde Konge” afsluttede et kort, men virkelig solidt leveret sæt. Man kan kun håbe, at Ligfærd skruer op for koncertaktiviteterne igen i 2023. Der burde efterhånden være nogle af landets utallige festivaler, der står klar med en invitation.
Solbrud
Første gang, Solbrud optrådte på NOTBA, var i 2017, hvor de sluttende en legendarisk aften af (blandt andet i selskab med Orm og Slægt). Denne gang var det ikke bare sidste chance for at opleve Solbrud her i 2022, det var også min første mulighed for at se gruppen optræde med deres nye guitarist og forsanger David Hernan. Selv i et fantastisk koncertår som 2022, vil Solbruds afskedskoncert med Ole Luk i Ungdomshuset være en af dem, jeg personligt vil huske længe, så ingen tvivl om, at det er store sko, der skal fyldes ud. Men hvis Hernan følte noget som helst pres, lod han sig absolut ikke mærke af det, for han gled helt ubesværet og aldeles overbevisende ind i rollen. Måske fremstår Solbrud endda endnu mere som et band nu, uden den gamle frontfigur, der jo, givetvis utilsigtet, godt kunne stjæle rampelyset lidt.
Sætlisten havde fokus på de to første LP’er, især Jærtegn, hvilket jeg personligt var ked af, da gruppens indtil videre sidste album, Vemod fra 2017, er deres mest tydelige og rendyrkede i den atmosfæriske Solbrud-stil. Men københavnerne har heldigvis rigeligt med mesterlige skæringer. ”Klippemennesket” var som altid en fan-favorit, men det var nu åbneren ”Øde Lagt” og lukkeren ”Dødemandsbjerget” – begge fra debuten – der stod skarpest. Vi fik alt i alt fem sange bundsolidt leveret på lige knap en times tid. Denne aften efterlod dermed det klare indtryk af, at Solbrud med David Hernan ombord går en lys fremtid i møde. Og mon ikke vi omsider får et nyt album at lytte til i 2023? Jeg tror det, og glæder mig.
Sætliste
Øde Lagt
Sortedøden
Klippemenesket
Afbed
Dødemandsbjerget