Illdisposed

The Rock, København K

På trods af at jeg, den senere tid var gået hen og blevet lidt koncert mæt, skulle jeg ikke snyde mig selv for endnu en koncert med Illdisposed. De plejer jo at gå godt til stålet, og dette var tilmed det eneste gig, som de skulle spille i Danmark i år.

Jeg kom i lidt god tid, og fik derfor også set opvarmningen fra københavnske Symposion. Dette band havde jeg aldrig hørt om før, og det er til trods for, at de åbenbart har eksisteret siden 1996. Et hurtigt kig på deres myspace profil, røber dog at den seneste demo kan dateres helt tilbage til 1999, hvorfor man næppe kan beskylde dem for at være alt for anmassende i deres pr. apparat. Men jeg kan forstå at de har indspillet nyt materiale i år, så måske de snart gør mere væsen af sig. Selvom jeg ikke kendte deres musik, synes jeg faktisk de gjorde et godt indtryk, og publikum tog da også godt imod deres iørefaldende oldschool death thrash.

Da Illdisposed gik på, var salen som altid (i deres tilfælde) godt fyldt. De sparkede i gang med ’Dark’, og med den som åbner, går man sgu ikke galt i byen – og så alligevel. For hovedvægten af numre var hentet fra de to seneste skiver ("Burn Me Wicked" og "1-800 Vindication"), og både "Four Depressive Seasons" og "Return From Tomorrow" blev total forbigået. Jeg tror vi er mange der stadig holder af de gamle udgivelser – og selvom man selvfølgelig ikke skal dvæle i fortiden, havde jeg da gerne set Bo Summer lufte sin (til tider) John Tardy inspireret vokal, der præger dele af numrene på de første udgivelser.
Well, Illdisposed har vel aldrig haft ry for at afholde de længste koncerter, så med deres diskografi in mente, er det selvfølgelig også svært at nå hele vejen rundt. Denne aften markerede endnu en udskiftning i truppen, idet at Martin Thim sagde farvel, og nu afløses af den tidligere Volbeat spadesvinger Franz Hellboss. Han kom på scenen og spillede med på de to sidste numre. Deraf fik vi serveret et helt sprit nyt nummer, som bar præg af mere tempo, og nul sequencer henover. Umiddelbart lød det dejligt frisk, og jeg kan kun se frem til den næste plade.
Trods det faktum at Illdisposed havde nogle mangler i deres sæt liste denne aften, skal der ikke herske nogen som helst tvivl om at de er pisse dygtige til det de laver, og at de i Bo Summer stadig har en rigtig god frontmand, som både leverer varen i prisværdigt ondt growl og ditto platheder mellem numrene. Noget af en kontrast må man sige. Men som ganske få navne indenfor genren, formår Illdisposed til stadighed at spille på flere heste, og slippe godt af sted med det!

Aftenens setlist

Dark
Case Of The Late Pig
Submit
Throw Your Bolts
Still Sane
Near The Gates
Our Heroin Recess
Purity Of Sadness
I Believe In Me
Now We're History
In Search Of Souls
The Tension
Wake Up Dead