Dark Tranquillity og Poisonblack

Pumpehuset, København V

Jeg havde på forhånd glædet mig til Fear My Thoughts, som jeg tidligere har haft fornøjelsen af at se live en gang tidligere, sammen med bl.a Kataklysm! Desværre var de blevet taget af plakaten og vi måtte "nøjes" med finske Poisonblack, der leverede en ufattelig kedelig omgang melodisk tude-rockmetal. Nu ikke tude som i depressiv, men ganske enkelt forde det var så kedeligt og ligegyldigt at det næsten var til at tude over... Dark Tranquillity ved man jo spiller fedt, men et eller andet var helt galt denne aften. Bortset fra forsanger Mikael Stanne, der i det mindste forsøgte at nå helt ud til publikum, syntes jeg at Dark Tranquillity virkede både utight, trætte og ude af stand til at levere varen 100% - At lyden heller ikke var helt på plads, gjorde bestemt ikke oplevelsen bedre. Selvom jeg er vild med Dark Tranquillity, må jeg desværre indrømme at jeg nok var lidt skuffet over oplevelsen som helhed. Man må kunne forvente mere kvalitet fra et band af Dark Tranquillity's kaliber. Klassikerne blev derimod leveret og selve sættet fejlede bestemt ikke noget, desværre ramte de bare en dårlig dag i Pumpehuset.