Legenden er tilbage
Tom Morello er nok primært kendt fra sin tid i Rage Against The Machine, men han har siden da været på et hav af eventyr i forskellige projekter. Han, hans søn Roman og resten af bandet var kommet for at åbne Helviti. Og det kan man roligt sige, at de fik gjort.
Koncerten bestod af antifascistisk politik, benhårde moshpits og måske også et par numre, man har hørt før. Men er det skyggen af fortiden? Eller holder Tom Morello, selvom han hverken spiller med Rage Against The Machine eller Soundgarden?
Stærke sider
Det er altid dejligt, når Helviti faktisk bliver åbnet af musik, der er til at holde ud at høre på. Denne gang fik vi fornøjelsen af Tom Morello. Han havde en sætliste med alt det lækre fra godteposen, dog primært hans eget materiale. Traditionelt er en stor del af Copenhells program i den hårdere ende, så det var et enormt frisk pust af få noget mindre brutalt.
Som man nok kan regne ud, så var koncerten meget forudsigelig for det meste. Sætlisten var stort set som forventet, til gengæld med et par ædelsten gemt i blandt. Koncerten begyndte med ”Soldier in The Army Of Love”, som ganske forventeligt satte gang i et allerede tændt publikum. Efter det nummer væltede det desværre ind med et par halvdøsige numre. Ikke nødvendigvis skidt, men heller kke noget superspændende. Hvor det for alvor stikker af, er på coveret af Ozzy Osbournes megahit ”Mr. Crowley”, hvilket Tom Morellos søn Roman spillede på den nu legendariske ”Back To The Beginning” koncert.
Herfra og frem var der intet at se tilbage på, for vi fik alle de numre, vi kender. Det fungerede især godt tidligt på festivalen, hvor energien stadig var høj, og alle var friske. Vi fik et par snippets af de helt store numre, og det blev både en smuk hyldest til Rage, men også en hyldest til Danmark. Morello gentog, at han var glad for at være tilbage og flashede et klistermærke på hans guitar, hvor der stod 'Hold fingrene fra Grønland'. Stemningen derefter var en blanding af vrede, sammenhold og stolthed for nationen, hvilket gav mange våde øjne blandt publikum. Men det var et gennemtænkt træk fra en kunstner, der kendte sit publikum. Well done!
Lyden var så tæt på perfekt, som det nu engang kan blive. Alt lød krystalklart, og der var ikke meget at sætte finger på. Hvis noget var det måske bare en smule for lavt. Dog var det slet ikke noget, der gjorde meget.
Når man ikke troede, det kunne blive vildere, så fik vi det almægtige nummer ”Killing in The Name Of”, som ikke kun satte ild til publikum, men startede en blanding af højintens cardio-træning og direkte protest. Det var endda vildt nok til, at jeg selv blev smadret ned i jorden og nær mistede min kasket.
Helviti kunne næsten ikke være åbnet bedre
Tom Morello åbnede Helviti næsten perfekt. Trods et par halvdøsige numre og det at lyden måske var en smule for lav, så var der god stemning, god lyd og en stabil koncert oveni. En cocktail, der ofte smager godt! Det var umuligt ikke at perspektivere til hans tidligere arbejde i de bands, han har spillet i, og han gav en blandet pose med alt godt fra kataloget. ”Mr. Crowley” var en uventet, men yderst velsmagende palate cleanser, der fungerede som en rørende og personlig hyldest til den sene Ozzy Osbourne.
Helviti kunne næsten ikke være åbnet bedre, og det ved jeg, mange er enige i. Nu er det bare at se frem mod tre dage mere med masser af koncerter, der forhåbentlig vil kunne gøre det lige så godt. Sådan skal det gøres!
