No More Tears!
Black Label Society er nok primært kendt for sin frontmand, Zakk Wylde. Zakk har efterhånden været godt rundt omkring og har også været den længst blivende guitarist for den nu afdøde Ozzy Osbourne. I 2026 brager han videre med både BLS, Zakk Sabbath og Pantera. Manden har i hvert fald nok at se til!
Derudover har bandet med konsekvent rotation haft forskellige legender i sit lineup, som for eksempel Metallicas Robert Trujillo. Black Label Society fik til opgave at sparke Helviti i gang på andendagen, men kunne de leve op til den standard, Tom Morello fik sat dagen inden?
Tidlige fadbamser kan altid noget
Allerede kl. 13.30 gik Black Label Society på og startede med “Funeral Bell”, som øjeblikkeligt fangede publikum og skabte en vidunderlig stemning, som kun skulle fortsættes.
Det var meget tydeligt, at BLS var opvarmning for dagen. Lyden var god, men alt for lav. Meget af tiden befandt jeg mig oppe foran, og selv der smed jeg ørepropperne. Dette gjorde sig især gældende på det næste nummer, deres nye “Name in Blood”, hvor man knap nok kunne høre hverken Zakks vokal eller guitar.
Zakk lignede stadig en, der var glad for at være her. Men det var jo også svært ikke at være, når det var 25 grader og solskin på festivalens største scene.
Nu var variationen af musikken måske ikke ligefrem imponerende, og det var bestemt en samling af deres største hits. Der var til gengæld en odd-ball iblandt. Nemlig Ozzys megahit “No More Tears”, som blev spillet fra soloen og frem. Det var en tårefremkaldende hyldest, der blev taget godt imod af publikum.
Helt sikkert et rigtigt godt valg at tage for alle, der elsker Ozzy … hvilket jeg må antage, er de fleste!
Der var ikke meget snak fra Zakk eller co. Det var sang efter sang i et forholdsvis godt flow. Der blev holdt en rød tråd gennem det hele, og nu når kataloget efterhånden er så stærkt, så var der intet at beskylde dem for. Folk var kommet for musikken, og musik fik de! Jeg savnede måske en lille hilsen, men alligevel virkede det ikke bare som koncert på autopilot. Bandet spillede snorlige, og fejl var umulige at finde. Nu var det ikke, fordi musikken nødvendigvis var særligt udfordrende rent teknisk, og det blev primært båret af leadguitaren og sangen fra Zakk. Men at mene at de ikke spillede godt, ville være kriminelt.
Hvor solen skinnede skarpest, var under “Set You Free”, og selvom det er et forholdsvis nyt nummer, blev det til koncertens bedste fællessang. Det var naturligvis heller ikke svært at synge med på med et så fængende omkvæd! Og lige præcis fra det nummer og frem var energien i top, og der blev både kastet badebolde ud til publikum og spillet de største hits. Det fungerede rigtigt godt, da publikum lod til at havde ramt et ret tydeligt reset siden gårsdagens begivenheder.
Mega-right answer!
Det var tydeligt fra start, at Black Label Society var en god begyndelse på dagen, hvilket fik lagt en god bund for en meget begivenhedsrig dag. Hvis jeg skulle sætte en finger på noget, så var det primært bare lyden, der var for lav til, at man virkelig kunne mærke de groove-heavy hardrockriffs, der ellers bar sangenes konstruktion.
Bandet var især godt, når de interagerede med publikum. Der var minimal snak, men alligevel en håndfuld andre måder de fik publikum op at køre. Det er ingen hemmelighed, at showets stjerne var Zakk. Hver gang han løftede hånden i vejret, gik folk amok. Overraskende var det ikke, da han er en legende i metalscenen.
Overordnet set leverede Black Label Society en rigtig god start på dagen og sørgede for, at folk fik de første fadøl. Med torsdagens program var det måske også for alles bedste.
