Mørkemusik i solskin
Det er efterhånden mange år siden, den danske metalscene kunne reduceres til ’fee døø fra Jylland’. Vist laver vi stadig masser af lækker dødsmetal her til lands, men de sidste ti år har været et veritabelt overflødighedshorn af nye bands fra nye subgenrer. En af repræsentanterne for denne stærkt tiltrængte variation er de mystiske mænd fra (0). At smide en genrebetegnelse på dem er vanskeligt, men det må være noget med blackened death/doom/post-metal, og det har de underholdt os med siden debuten fra 2018, som vi var svært begejstrede for her på sitet. Det har vi været med det meste, gruppen har udsat os for lige siden, kulminerende med deres overbevisende koncert på Copenhagen Metal Fest sidste år. Spørgsmålet var så, om det mørke, atmosfæriske (0)-univers kunne overføres til en varm og solbeskinnet eftermiddag på Pandæmonium-scenen?
At brænde bort i solens lue
Efter den obligatoriske præsentation fra Emma Acs, der denne gang var befriende kort, fik vi en poppet sjæler, jeg aldrig har hørt, inden københavnerne gik på scenen. Spøjs start, men endnu sjovere var det endelig at se alle bandmedlemmernes ansigter. For under normale (0)-betingelser er de indhyllet i røg og mørke og ikke mindst klædt i kutter. Den påklædning havde gruppen klogt nok valgt droppe her på hedebølgeramte Copenhell.
Efter den overraskende introsang gik de over i ”(441)”, og (0)’s egentlige kamp mod elementerne startede for alvor. Uanset hvilken slags black eller blackened metal der er tale om, egner det sig bare ikke til solskin, men københavnerne gik til sagen med imponerende overskud. Jeg har før skrevet, at Frederik Bjørn Jensen (FJ) har en af landets bedste vokaler, og denne eftermiddag ændrede intet på det – måske endda tværtimod. Rytmesektionen holdt alting knivskarpt, og alle de fantastiske riffs, der er i et (0)-sæt, blev leveret overbevisende.
'Jeg kan også rigtigt godt li' den der', udbrød FJ lige efter en solidt leveret ”Rød Glorie”. Med sin langsomme start, masser af fræs med blastbeats og støt stigende intensitet samt et tonstungt, man fristes til at kalde det for et breakdown, er det nummer da også et skoleeksempel på alt det, der gør (0) til (0). Resten af sættet blev en forrygende tur gennem gruppens katalog. Man ser ofte, at grupper overtænker festival-sætlister, men på den front var der absolut heller ikke noget at klage over. "Skarntyder" var også forrygende, og så er det bare altid fedt, når bassen som her får lov til at fylde lidt mere i metallens verden. 'Vi har tid til en mere. Tror godt, I ved, det er for en', udbrød FJ, og så fik vi en fuldstændig forrygende afslutning med (1136). Vi var ved at brænde bort i solens lue, og mørket knækkede mod lys, men med (0)’s hjælp overgav vi os aldrig helt til lyset denne eftermiddag.
Sejr i solen
Hvis du ikke er blevet overbevist om (0)’s fortræffelighed af overstående ord, så kan mit møde med to begejstrede englændere lige efter koncerten måske gøre det: ’Best show we’ve seen so far at Copenhell. And what an amazing fucking voice’. Kloge ord, og hvis man tager højde for, at de to glade briter jo nok ikke havde set Mastodon i går, er det svært at være uenig. (0) slog alle odds og sejrede i solen.
Sætliste
(441)
(338)
Sortfulg
Trukket Tid
Rød Glorie
Tyndere end hud
Det sortner
Skarntyder
(1136)