En vanskelig opgave
Lørdagens første koncert i Amager Bio lagde op til et CMF-gensyn med Vejles bedste thrashkvartet, Lipid. De gav tilbage i 2022 et helt forrygende show på BETA, og udgav året efter såmænd et mindst lige så forrygende album, The Perfect Killing Machine. Nu er der jo stor forskel på at fyre op under et lille lokale som BETA2300, der har for vane at lægge scene til CMFs bedste koncerter, og så at skulle fylde hele Amager Bios rum ud. Vel består Lipid af nogle temmelig rutinerede herrer, forsanger Søren Pedersen dannede bandet sammen med sin bror helt tilbage i forrige årtusinde, men inden koncerten var det svært ikke at frygte at det her kunne blive en vanskelig opgave for veteranerne.
Tunghed, tempo og melodi gør det ikke alene
Det blev ikke mindre udfordrende da konferencieren lige inden Lipid skulle på scenen, annoncerede at forsanger Søren havde vrøvl med halsen. Man kunne selvfølgelig indvende at det jo er normaltilstanden for alle thrash-forsangere nogensinde, men bandet mente tydeligvis at det var nødvendigt at gøre opmærksom på inden vi gik i gang. Om det havde givet ekstra nerver ved jeg selvsagt ikke, men jyderne virkede fra starten lidt tynget af begivenheden. Det var nu ikke fordi Amager Bios store sal ligefrem var proppet, men dem der var på plads, blev hængende, og der stødte heldigvis flere til undervejs.
Selvom der var lidt rust eller nerver der skulle bankes henholdsvis rystes af, - der var blandt andet nogle soloer der ikke sad lige i skabet - så fik vi fra starten masser af tunghed og momenter med lækre thrashede harmonier fx på ”Dead for the Rest of Your Life” og dét er bare lyden af Lipid. Samtidig var det svært at høre at der skulle være problemer med Søren Pedersens stemmebånd, for han brølede løs på bedste vis, præcis som vi kender ham. Effektive brøl fik vi også på "Dressed In Fear", der i øvrigt også var en cocktail af alt det vejlenserne gør godt: Tunghed, tempo og melodi. Til gengæld fik vi aldrig smag af samme stemning som på Beta for tre år siden. Bandet evnede aldrig at løfte publikum ud af den på enhver festival så frygtede eftermiddagssløvsind.
En lidt for stor mundfuld
Lipid er et dygtigt og rutineret band med en pæn samling fede sange, men denne gang kom det bare aldrig helt ud over scenekanten. Det skyldes muligvis at det kun var gruppens anden koncert i år. Bedre sammenspil ville givetvis have styrket gruppens udtryk, og dermed helt automatisk løftet stemningen, i den halvtomme og heldøde sal. Lipid er trods alt for dygtige, og deres sange for gode, til at det kunne gå helt galt, men det var et pænt stykke fra at blive en af de CMF-koncerter man vil huske.
