Cannibal Corpse
Cannibal Corpse

Cannibal Corpse

Lille Vega, København V

No Return

No Return

’Allo Copenhagen

Mit forudgående kendskab til de franske åbnere er minimalt. Faktisk anede jeg ikke, de hverken eksisterede eller skulle spille den aften, før Spotify gjorde mig opmærksom på deres deltagelse. Jeg er dog rigtig glad for, jeg ikke snød mig selv for at opleve et band for første gang denne aften, for der blev ikke lagt fingre imellem denne råkolde lørdag aften i København.

Med ti studiealbums i rygsækken var det ikke en flok amatører, der blev sat til at blødgøre vores gearkasser, men til gengæld udstrålede de en spilleglæde, der i retrospektiv overrasker, når man indser, at de har eksisteret siden 1989. De virkede oprigtigt glade for at være der – en fornemmelse, som, for mit vedkommende, opvejede de enkelte skønhedsfejl, der uundgåeligt er en del af et liveshow.

Jeg nåede sådan set knap nok at lægge ansigtet i de rette skeptiske folder, før jeg måtte notere mig, at de sgu i grunden taget spiller noget musik, der ikke er helt rædderlig. Der var mange små sekvenser, hvor jeg, lyden til trods, fornemmede en masse små nørklede detaljer i deres selvproklamerede thrash/død-hybrid. Indimellem opfangede jeg et fælles ophav med tidligere Black Dahlia Murder-udgivelser, og selvom det meste af publikum forholdt sig passive under de lidt mere generiske passager, blev der alligevel delt highfives ud fra scenen til dem, der kunne nås. Ser man bort fra, at vokalisten bør holde sig til at growle, og at det her og der virkede, som om de ikke kunne spille så hurtigt, som de skulle, kom de lige akkurat i mål på charmen og en veloplagt trommespiller.

Sætliste:
The Crimson Rider
Submission Falls
Stronger Than Ever
News Item
Rising
Despise Your Heroes
 

6/10

The Black Dahlia Murder

The Black Dahlia Murder

What kind of rat bastard psychotic would play that song – right now, at this moment?

Jeg har efterhånden fået et ambivalent forhold til The Black Dahlia Murder. At høre deres musik derhjemme vs. at se dem live, forestiller jeg mig er lidt som at tage på Tinder-date. På min lille skærm er det næsten for godt, til at være sandt, og når man så står ansigt til ansigt, finder man ud af, at ja, det var det.

Vi har, på redaktionen, givet de fire sidste albums karakterer i den høje ende af skalaen, og de har alle været ganske berettigede. Men desværre lykkedes det dem heller ikke denne gang at formidle deres ellers formidable dødsmetal. Og netop mit argument for, at jeg synes, de ikke slap heldigt fra det, klinger hult, når jeg ser gennem fingre med det, når det gælder hovednavnet. Det blev simpelthen for ensformigt – noget, jeg bebrejder deres sæt. Det lød kedeligt, og de kan ikke vinde på brutalitet alene, for deres musik byder på meget mere. Jeg siger ikke, at numrene i sig selv er kedelige, for det er ikke tilfældet; det er stadig god musik – det, der filtrerede igennem støjen, det var velspillet, og kudos til publikum for at lade sig rive med af eksplosionen fra scenen.

For hvad jeg manglede i det lydmæssige billede, står i stærk kontrast til den optræden, et udsolgt Vega blev vidne til. Frontmand Trevor, som ikke er en lille mand i forvejen, fyldte salen med et kropssprog, der ledte tankerne hen på Fear and Loathing in Las Vegas, og selvom musikken efterhånden blev til baggrundsstøj, var der ingen rastløshed at spore på gulvet mellem scenen og baren. Man ser ikke crowdsurfs til en kedelig koncert, så selvom bandet heller ikke denne gang formåede at nå mig, hersker der ingen tvivl om, at denne koncert var en succes.

Sæstliste:
Widowmaker
Contagion  
When the Last Grave Has Emptied
Jars
Kings of the Nightworld
What a Horrible Night to Have a Curse
Nightbringers
Matriarch
On Stirring Seas of Salted Blood
Catacomb Hecatomb
Everything Went Black
Warborn

7/10

Cannibal Corpse

George

Rytmisk afstraffelse

Der er intet band, der, rent personligt, er mere paradoksalt end Cannibal Corpse. For mig er de indbegrebet af dødsmetal, og så er de efterhånden et fænomen i sig selv. De spiller udsolgte koncerter for de trofaste skarer og den nye generation. Det, jeg holder så meget af ved bandet, er, at de på 30. år stiller sig op og smadrer løs, så tænderne rasler, og jeg bliver svimmel af Georges karakteristiske hårsvingeri. Bevares, tempoet er faldet lidt med årene – han er trods alt kun et menneske, som de mange videoer, der findes af en stor styg satan, der i virkeligheden er en glad lille dreng, bevidner.

For at skære ind til benet (høhø), så lykkedes det Cannibal Corpse, hvad det forrige band ej formåede. Jeg var underholdt. At kalde deres musik for primitiv, er misvisende, men udtrykket er det i allerhøjeste grad. Der er ikke så meget pis med deres budskab, hverken sonisk eller tekstmæssigt. Nej, Hanne, vi kan ikke forstå, hvad han siger, men det behøver vi heller ikke. Alt, vi behøver at vide, blev formidlet klart og tydeligt gennem den aggressive buldren, der rullede ud over den pakkede sal. Alle, gamle som unge, havde fokus på scenen, og selvom jeg kun kunne se toppen af Georges hår for den skov af hoveder mellem mig og scenen, havde jeg frit udsyn til de mange horn, der blev kastet mod de hårdtarbejdende herrer, der led under den umenneskeligt høje temperatur i lokalet.

For selvom de nærmer sig de 50, er der ingenlunde slækket på engagementet. Selv de lidt længerevarende sporadiske pauser, hvor Corpsegrinder tog sig tid til at tale med publikum og joke lidt med arbejdsrelaterede hjerneskader, ødelagde hverken stemningen eller kontinuiteten i showet. De er professionelle showmænd, men man fornemmer, de elsker deres job, og glæden smitter af hver gang – jeg har aldrig oplevet en Cannibal Corpse-koncert, der ikke var en fest. Denne gang var heller ingen undtagelse, og afslutningsvis skal jeg vove at påstå, det har noget at gøre med, de ikke gik efter at spille højt, men tungt.

Flere billeder fra koncerten kan ses her.
 

Sætliste:
Code of the Slashers
Only One Will Die
Red Before Black
Scourge of Iron
Evisceration Plague
Scavenger Consuming Death
Wretched Spawn
Pounded Into Dust
Kill or Become
Gutted
Corpus Delicti
Devoured By Vermin
A Skull Full of Maggots
I Cum Blood
Make Them Suffer
Stripped, Raped and Strangled
Hammer Smashed Face
 

9/10