I udgav Men Guðs hond er sterk for nogle uger siden. Vi gav den 8/10 og skrev, at I havde løftet niveauet yderligere. Hvordan har modtagelsen været indtil videre?

Modtagelsen har været over al forventning! Man er altid nervøs før udgivelsen af ens hårde arbejde, og så er det en fantastisk følelse, når det bliver taget godt imod af både publikum såvel som anmeldere.

Hvad ved dette album er I selv særligt stolte over?

I forhold til det store billede er vi stolte af at kunne kaste lys på hændelsen, som skete i 1915, hvor de 14 mænd gik bort. De er alle nævnt ved navn i vores album booklet, og albummet er dedikeret til dem. I forhold til os selv tror jeg, at vi er mest stolte over det musikalske udtryk, der er kommet ud af, at vi har taget en mere fælles tilgang til at skrive disse numre kontra dem på vores forrige album.

Jeres foregående album, Támsins likam, udkom for lidt over seks år siden. Dermed har Men Guðs hond er sterk været længe undervejs. Vil I tage os igennem den proces, det har været at arbejde på et album så længe?

Jeg vil sige, at arbejdet har været i bølger. Sangene er skrevet via en kombination af at sende materiale imellem guitaristerne og trommeslageren (som bor i Danmark) og skrive-sessioner, hvor alle satte dage af til at mødes på Færøerne for at fokusere på sangskrivning. Der er ingen tvivl om, at nogle af sangene allerede er relativt ”gamle” for os. Det gør os dog bare mere spændte over endelig at få lov til at vise dem for folk.

Tematikken i Men Guðs hond er sterk tager,  som I nævnte, sit udgangspunkt i en forfærdelig ulykke, som skete på Færøerne i Sandvík i 1915, hvor 14 mennesker druknede. Hvad fik jer til at vælge dette udgangspunkt?

Det var en hændelse, som skete i vores keyboardspillers (Esmar Joensen) landsby og er noget, som stadig har efterdønninger der. Det blev bragt på bane, internt, relativt tidligt i vores eksistens, men vi ville ikke arbejde med sådan et vigtigt emne, før vi følte, at vi kunne ”do it justice”. Vi håber så, at vi nu er modnet nok som musikere og mennesker til, at det er lykkedes.

Personligt synes jeg, der er meget færøsk arv at spore i jeres musik. Hvordan vil I beskrive, at arven indvirker og former jeres musik?

Det er nok noget, der sker ubevidst langt hen ad vejen. Det er dog bestemt ikke noget, vi prøver at krybe fra. Vi prøver ikke at lyde som et band fra USA, Sverige, Tyskland eller noget andet. For mit eget vedkommende er det svært at beskrive vores lyd, men når vi arbejder på ny musik, vælger vi nogle gange at stoppe et nummer, fordi det bare ikke lyder som os.

På dette album lyder I til tider mere tunge, rå og støjende end nogensinde for eksempel på jeres single ”Hvølja”. Hvad er grunden til, at I har taget denne retning med jeres lyd?

Efter noget tid med et relativt mere tilbageholdende udtryk havde vi lyst til at udforske andre sider af os selv. Det kom blandt andet til udtryk i ”Hvølja”, hvor vi satte os for at lave vores mørkeste nummer hidtil. I ”Fendreygar” er der aner af post-metal, ”Rikin” udforsker variationer af 6/8, og den slags er der masser af på albummet.

Nok snakker jeg ikke færøsk, men jeg har prøvet at forstå lidt af tematikkerne på sangene på albummet. Jeg ved, at mange pårørende rapporterede at have oplevet Hamferð ved ulykken i 1915. Noget, jeg forestiller mig, at ”Í hamferð” også omhandler. Som lytter føles det, som om albummet slutter en cirkel for jer. Hvad har I selv gjort jer af tanker i forhold til dette?

Vi har også omtalt det som en cirkel, der kommer til slut for os. Dels fordi det var et emne, der har ligget og ulmet for os i så lang tid. Som så mange gange i livet føles det dog også som begyndelsen af noget nyt. I forhold til teksterne kan vi fortælle, at vi har lagt de færøske tekster og engelske oversættelser op på vores hjemmeside Hamferð.fo.

I forlængelse af det foregående spørgsmål, har I så gjort jer nogen tanker om, hvad der bliver det næste musiske kapitel for Hamferð?

Vi føler os meget motiverede til at skrive mere musik, hvor vi fortsætter med at udforske, hvad vi vil og ikke vil. Idéen om noget mere musik som ”Hvølja” er også blevet bragt op. Vores nuværende fokus er selvfølgelig Men Guðs hond er sterk, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi gerne vil være hurtigere om at udgive vores næste album.

I spiller i Pumpehuset den 24. april. Hvad kan vi forvente af jeres show der?