Interview med Jørn ’Necrobutcher’ Stubberud fra Mayhem
Bransholm Photography
I forbindelse med udgivelsen af det kommende livealbum, 'Daemonic Rites', fik vi os en sludder med selveste Necrobutcher!
Hej Jørn, tak fordi du ville tage dig tid til at lave det her interview. Lige om lidt så udgiver I jo livealbummet Daemonic Rites. Hvor kom ideen til et livealbum fra?
Det var så lidt. Jamen, ideen kom fra vores lydmand, der i løbet af hele Daemon-touren havde optaget os nu og da. Det er også derfor, at sætlisten på albummet består af, bider fra forskellige koncerter. Der er fra Australien, Indien, England og… ja, jeg kan ikke lige huske dem alle, men det kan man læse sig til.
Han spurgte os, om vi synes, det var en god ide at sætte det hele sammen til et album, og det synes jeg egentlig, det var. Jeg synes, det er en god måde at lade folk høre, hvordan bandet lyder nu til dags. Sidst vi lavede et rigtigt livealbum, var i 2001 med European Legions, og det er jo over 20 år siden. Vi lavede selvfølgelig De Mysteriis Dom Sathanas Alive for nogle år siden, men det var jo kun de otte numre og noget særligt, så ja… Derfor synes jeg, Daemonic Rites var en god ide, og at det som sagt var på tide med en ny liveplade. Det giver folk, der ikke lige har set os live for nylig, et rigtigt godt billede af, hvordan vi nu engang lyder nu i 2020’erne. Vi spiller jo både gamle og nye numre, så der er lidt til alle vores fans.
Når man kigger på sætlisten til Daemonic Rites, så bemærker jeg, at der mangler numre fra Ordo ad Chao og Esoteric Warfare. Er det bevidst eller et tilfælde?
Hm, både-og. Vi plejede at spille nogle få numre fra de to album sådan generelt, men ja, så blev de erstattet med andre numre. Det, der også er med de to album, er, at de er meget tekniske. Materialet derpå er ikke specielt livevenligt; det går ikke godt til koncerter, så hellere spille noget mere simpelt, som til gengæld virker.
I har jo 40-årsjubilæum her i 2024, har I nogle særlige planer?
Uha ja, 40 år med Mayhem – eller 39½ er det jo lige nu, haha. Umiddelbart nej, da har vi ingen planer, udover at vi skal spille på Wacken. Vi mangler stadig at runde USA med Daemon. Den del af touren blev jo først aflyst på grund af covid-19 og bagefter på grund af manglede tourbusser – har du hørt om det? Der manglede simpelthen busser i USA til alle de bands og kunstnere, der have fået ny datoer. Det er ret vildt, ikke? Nå, men ja, vi skal til USA om lidt at spille 20 shows, tror jeg, og så er vi vist også færdige med den turne – så må vi se, om der sker noget spændende derefter, og om vi fejrer os selv eller ej.
Men jeg kan da fortælle dig én ting… At når vi er tilbage fra USA og færdige med hele denne her tour, så går vi i gang med at lave det nye album, og hvis alt går godt, så kan I forvente det til efteråret 2024.
Virkelig? Det er jo breaking news, du giver mig her – fedt!
Ja ja, men altså nu må vi se. Vi er jo ikke som alle andre bands, der udgiver album hvert år eller hvert andet år, som de måske er tvunget til på grund af en kontrakt eller noget. Næ, der går tit fem eller syv år imellem vores album. De tager tid og kræver, at man er klar, fokuseret og inspireret. Ja, og så har vi jo også haft en del forskellige folk og sangskrivere indover bandet igennem årene; det spiller selvfølgelig også en rolle med hensyn til at lave ny musik – det er klart.
Inspiration er en sjov ting; man ved aldrig, hvornår den rammer, eller hvad den kommer af. Det kan være en lyd, en sang, en ide, en film eller noget helt andet.
Men ja, hvis alt går godt, så kommer der en ny plade til næste år, og det tror jeg, er godt.
Noget af det, jeg elsker ved Mayhem, er, at ingen af jeres plader lyder ens. Forstå mig ret, det lyder altid som Mayhem, men man ved aldrig helt, hvad man får, når man sætter en ny Mayhem-plade på. Der jo kæmpe forskel på Deathcrush og så Esoteric Warfare.
Ja, Deathcrush var godt nok noget mere punk i det, virkelig aggressiv punk, men stadig punk. Men tak. Jeg tror, det handler om at lave ærlig musik. Lav det, du kan og vil, lad være med at lave noget, du ikke mener. Jeg tror også, det er en af grundene til, at vi er så lang tid om at lave musik. Vi er nødt til at være ærlige over for os selv som mennesker, og jeg tror egentlig, det virker på den lange bane. Vi har vist aldrig været større, end vi er nu, tror jeg.
Generelt har black metal aldrig været så stort som nu, og man kan jo ikke rigtigt sige black metal uden at sige Mayhem.
Næ, det har du vel ret i; vi har vist spillet en rolle der, kan man sige. Det var jo ellers Venom, der fandt på navnet black metal. Da vi begyndte at spille, kaldte vi det for aggressiv-metal, men ja, klart, vi var da inspirerede af Venom. Men det var alle andre – folk, fans og journalister – der kaldte os for ’black metal’. Det generede os overhovedet ikke; vi var jo Venom-fans.
Black metal er i det hele taget sjovt; nu siger folk, vi er en del af… årgh, hvad kalder de den, den anden bevægelse?
Den anden bølge?
Ja, lige præcis. Det tænkte vi aldrig over; vi lavede jo bare den musik, vi ville lave, uanset hvad folk så kaldte det. Men det er da meget sjovt at se, hvad blackmetallen er blevet til igennem årene. Den udvikler sig hele tiden. Tag nu Enslaved, de blev sådan helt folk-vikingeagtige, og Dimmu Borgir skruede helt op for det symfoniske. Kender du Shining, ja, altså ikke det svenske band, men det norske, du ved…
Ja, dem med Blackjazz?
Ja! Blackjazz – fantastisk album, jeg elsker det! Men de tog jo blackmetallen og gjorde den til noget helt andet, noget skørt med saxofon og alt muligt. Det udvikler sig hele tiden, det lever og ånder jo.
Jeg mener, det var Sigurd fra Satyricon, der sagde, at hvis black metal vil forblive relevant, så er den nødt til at udvikle sig hele tiden.
Præcis, ellers så stagnerer det, og så dør det. Ved du, hvad jeg er begyndt at høre en del af? Trap-musik! Ikke rap, men T R A P. Kender du Ghostemane?
Ja, jeg kender ham.
Fedt, vidste du, at han har brugt noget af vores musik? Jeg anede det ikke, før nogle af vores fans sendte det til os, og den var sgu god nok. Der var ting fra nogle demoer og ting fra De Mysteriis Dom Sathanas. Det havde jeg jo aldrig gættet eller opdaget, hvis ikke vores fans havde gjort mig opmærksom på det – det er konstant udvikling.
Og selv nu, hvis man starter et nyt band op, jo, jo, så lyder man måske ikke vildt original på den første eller den anden plade, men som tiden går, så finder man sin egen lyd, sit eget udtryk, og så er der musikalsk udvikling, og det skal til – så får man succes.
Jeg har masser af venner, som ikke spiller i bands længere, men som bare mødes i garagen i weekenden, drikker nogle øl, spiller musik, jammer og bare hygger – det er også vigtigt. Jeg tror, at hvis ikke jeg havde fået succes med mit band, så havde jeg stået sammen med dem i garagen og hygget. Men nu fik jeg succes – fordi jeg ville det. Jeg var aldrig i tvivl. Fra første gang jeg stod sammen med vennerne og spillede, så vidste jeg, at det her… det var ’all or nothing’.
I øvrigt, nu jeg har dig og jer som et dansk magasin… Vi spillede første gang på Roskilde Festival i 2021, og så skulle vi have spillet der i 2020, men det blev jo aflyst på grund af covid-19. Men alle de andre bands blev genbooket undtagen os! Vi vil tilbage på Roskilde!
Jeg elsker Roskilde, det er noget helt, helt særligt – det er jo en legendarisk festival og en af de største.
Det siger jeg videre. Men jeg tænker da ellers, at Copenhell gerne vil have jer igen. Det er vel 6-7 år siden, I spillede der?
Jeg tror faktisk, det er 10 år… Men Copenhell altså… Intet imod Copenhell, det er en fin festival, og den er vokset meget, men det er jo ikke Roskilde! Roskilde er ikke længere bare en rockfestival, det er… ja, jeg ved ikke, hvad det er egentlig. Men helt speciel er den! Hvor stor er den egentlig, er det stadig den største i Europa? I verden måske?
Uh, det ved jeg faktisk ikke. Jeg ved, man siger, at når festivalen er i gang, så bliver Roskilde til Danmarks femtestørste by pga. befolkningstallet.
Ha, det er sgu meget sjovt. Men hvad vil du skyde på – at der er plads til 100.000? 70.000?
Jeg er ikke sikker, men det lyder rigtigt nok, at det er et sted derimellem. De gange, jeg har været der, selvom det var mange år siden, så var der sort af mennesker.
Aha, der kan du selv se, du har jo været der! Selvom det er mange år siden, så har du været der. Det er jo det, jeg mener. Alle, der ved noget om musik eller elsker musik, bør besøge Roskilde bare én gang!
Jeg var der første gang i 1986, hvor jeg så Metallica med Cliff Burton. Det var perfekt. Men jeg så også et andet band, et lille nyt dansk band, der hed DAD.
DAD? Altså som i Disneyland after Dark?
”It’s After Dark” er en genial sang, jeg elsker den! Ja, de stod der helt unge, og forsangeren havde sit lange lyse hår og cowboyjakke og var superenergisk. Jeg kan huske, at jeg stod der og tænkte: ”Han er sgu fucking sej!”. Så husker jeg, at jeg så, at musikken slet ikke matchede hans bevægelser på guitaren, og tænkte: ”Hvad fanden, er det playback?!”. Først senere så jeg, at der sad en anden guitarist i en gyngestol og spillede – så det var bare PA-anlægget, der drillede. Så Roskilde, vi vil virkeligt gerne tilbage!
Kender du for resten bandet Witch Club Satan?
Nej, det siger mig ikke noget.
Okay, de skulle nemlig også have spillet på Roskilde i 2020, men de blev så faktisk genbooket. De spiller også en helt ny slags black metal. Det er meget teatralsk, men også moderne og voldsomt. De kontaktede mig faktisk og spurgte, om jeg ville være deres mentor, og det blev jeg så.
Cool, dem vil jeg helt sikkert give et lyt.
Ja, ja, gør det. Det var WITCH CLUB SATAN, de har et par videoer og sådan.
Jørn, her på falderebet vil jeg høre dig: Hvad er det største og bedste minde fra dine 40 år med Mayhem? Du ved, det minde, du vil tænke på i din sidste stund, og det øjeblik, der var det vigtigste for din karriere?
Hmm, ja, okay… Puha, 40 år er jo lang tid, så jeg skal lige tænke lidt.
Hmm… Jeg tror, at det må være første gang, jeg spillede sammen med Euronymous, altså Øystein Aarseth, tilbage i 1984. Jeg skulle til audition for et band, jeg ikke rigtigt gad være en del af. De spillede glam, og jeg hørte Venom, men jeg var da glad for, at de ville have, jeg kom alligevel. Jeg kan huske, at Øystein hentede mig på stationen, og da vi stod og jammede, fandt jeg ud af, at vi begge kunne lide Venom, og… ja, så kom Mayhem ligesom ud af det.
Men jeg vil også nævne, da vi spillede på Roskilde i 2001, og da vi spillede på Rockefeller Music Hall i Oslo. Det var to steder, hvor de bands, jeg synes, var seje, kom og havde spillet. Og du ved, når man selv er ung og drømmer om at blive en stor stjerne, så forestiller man sig jo spille de steder, hvor ens helte spillede – og det var så Roskilde og Rockefeller.
Så nu bad du om et minde, men fik tre – det håber jeg, er okay?
Det var superfedt, tak for det. Og Jørn, du skal have tusinde tak for, at du tog dig tid, og tak for 40 år med Mayhem!
Åh, det var så lidt, det var hyggeligt!
Hey Jørn, thanks for agreeing to do this interview. You are releasing the live-album Daemonic Rites in just a few weeks. Where did the idea of a live album come from?
No problem. Well, the idea came from our sound engineer, who during the whole Daemon-tour had been recording us now and again. That’s why the setlist of the album consists of bits from different concerts. There is stuff from Australia, India, England and… I don’t remember all of them, but you can read it in the booklet.
He asked us, if we thought it was a good idea, to put the whole thing together into an album, and I thought so. I think it’s a great way to showcase how the band sounds now a days. The last time we did a real live album, was European Legions in 2001, and that’s over 20 years ago. Well, of course we did make De Mysteriis Dom Sathanas Live a couple of years ago, but that was just those eight numbers and something special so yeah… That’s why I thought Daemonic Rites was a good idea, and like I said, it was time for a new live album. It gives people, who haven’t seen us in a while, a good idea of what we sound like in the 2020’s. We play both old and new songs, so there’s a little something for all our fans.
Looking at the setlist for Daemonic Rites, I can’t help but notice the lack of songs from Ordo ad Chao and Esoteric Warfare. Was that a coincidence or a conscious decision?
Hm, yes-and-no. We used to play a few songs from those two albums in general, but yeah, then they were replaced by other songs. The thing is, about those two records, is that they are very technical. The material isn’t very live-friendly, which doesn’t really work at concerts, then we’d rather play something more simple, that actually works.
Your 40th anniversary is coming up here in 2024. Any special plans?
Oh yeah, 40 years of Mayhem – or 39½ as it is right now haha. Right now no, we don’t have any special plans, besides playing Wacken. We still need to tour the US with Daemon. That part of the tour got cancelled, first because of covid-19 and then because of the tourbus shortage – did you hear about that? There simply weren’t enough busses in the US for all the rescheduled bands and artists. That’s pretty crazy right? But yeah, we are going to the US to play 20 shows I think, and once we are done with that tour – then we’ll see if anything exciting happens afterwords and if we’ll celebrate or not.
But I can tell you one thing… That once we are back from the US and done with this tour, we’ll hit the studio and make the next album, and if everything goes according to play, then you can expect it in the fall of 2024.
Virkelig? Det er jo breaking news, du giver mig her – fedt!
Really? That’s breaking news you are giving me right now – awesome!
Yes yes, but we’ll have to see. We are not like every other band, who release albums every year or every second year, who might do so because of a contract or stuff like that. No, it usually takes about five to seven years between our albums. It takes time and demands that you are ready, focused and inspired. Yeah and then we’ve also had a few different members and songwriters in the band throughout the years, so that also plays a role in terms of writing new music – obviously.
Inspiration is a funny thing; you never know when it hits or where it comes from. It can be a noice, a song a movie or something completely else.
But yeah, if everything goes well, then you’ll have a new record next year and I think that’s good.
One of the things I really love about Mayhem is, that none of your records sounds the same. Don’t get me wrong, it always sounds like Mayhem, but you never really know what you’re gonna get when you put on the new Mayhem-record. There’s a huge difference between Deathcrush and Esotereic Warfare for instance.
Yes Deathcrush was more of a punk record, really aggressive punk, but still punk. But thanks. I think it’s a matter of making honest music. Write what you want to, don’t write something you don’t mean. I think that’s also one of the reasons, as to why it takes us so long to write music. We have to be honest to ourselves as humans, and I think it works in the long run too. I don’t think we’ve ever been bigger than we are now as a band.
In general, black metal has never been as popular as it is now, and you can’t really say black metal without saying Mayhem.
No, I guess you are right: we did play a part in that you might say. It was Venom though, who coined the name ‘black metal’. When we started playing, we just called it ‘aggressive metal’, but yeah obviously we were inspired by Venom. But it was everyone else – people, fans and journalists who called us ‘black metal’. It didn’t bother us at all, we were Venom fans.
Black metal is a fun thing, people are now saying we are part of the… Urgh, what do they call it, the second movement?
The second wave?
Yes exactly. We never thought about that stuff, we just made the music we wanted to, no matter what people would call it. But it is fun to see what this black metal thing has become over the years. It’s evolving all the time. Take Enslaved, they did the whole folk-viking thing and Dimmu Borgir really turned up the symphonics. Do you know Shining, now the Swedish band, but the Norwegian one you know…
Ja, dem med Blackjazz?
Yeah the guys with Blackjazz?
Yes! Blackjazz – amazing album, I love it! But they really took the black metal and made it into something else, something crazy with saxofons and stuff. It’s constantly evolving, it’s living and breathing.
Jeg mener, det var Sigurd fra Satyricon, der sagde, at hvis black metal vil forblive relevant, så er den nødt til at udvikle sig hele tiden.
I think it was Sigurd from Satyricon, who said that if black metal wanted to stay relevant, it had to evolve constantly.
Exactly, if not it’ll stagnate and die. Do you know what I’ve begun to listen to? Trap-musik! Not rap, but T R A P. Do you know Ghostemane?
Yeah I know him.
Cool, did you know that he used some of our music? I had no idea until some of our fans send it to us, and yeah it was true. There were things from old demos and stuff from De Mysteriis Dom Sathanas. I never would have guessed or realized that if our fans hadn’t told me – that’s constant change.
And even now, when you start up a band, then yeah, yeah you might not be really original on the first or second album, but as time goes by, you’ll discover your own sound and expression, and that’s musical evolution, and you need to do that to get success.
I have a lot of friends, who don’t play in bands anymore, but just meet up in the garage in the weekend, have a few beers, play some music, jam, and just have a great time – that’s important too. I think, that if I didn’t have success with my band, then I would be in the garage having fun. But I did get success – because I wanted to. There was never any doubt. From the first time I played with my friends, I knew that this was it… It was all or nothing.
By the way, now that I’m talking to a Danish magazine… We played Roskilde Festival in 2001, and we were supposed to play there again in 2020, but that was cancelled because of covid-19. But all the other bands were rebooked except us! We want to play at Roskilde!
I love Roskilde, it’s something really, really special – it’s a legendary festival, and one of the biggest!
I’ll pass that on. But otherwise, I think that Copenhell would love to have you again. It’s been what, six-seven years since you played there?
I think it’s 10 actually… But yeah Copenhell… I have nothing against Copenhell, it’s a cool festival and it’s really grown a lot, but it’s not Roskilde! Roskilde isn’t even just a rockfestival anymore it’s… Yeah I don’t really know what is is. But it’s special! How big is it, is it still the biggest in Europe? The world perhaps?
Ooh, I actually don’t know it’. But I do know that people say, that when the festival is on, Roskilde becomes the fifth largest city in Denmark due to the population increase.
Hah, that’s pretty funny. But what do you think there’s room for, 100.000? 70.000?
I’m not sure it’s a long time since I’ve been there, but it sounds about right. The times I’ve been there it’s been overcrowded with people.
Aha, der kan du selv se, du har jo været der! Selvom det er mange år siden, så har du været der. Det er jo det, jeg mener. Alle, der ved noget om musik eller elsker musik, bør besøge Roskilde bare én gang!
Jeg var der første gang i 1986, hvor jeg så Metallica med Cliff Burton. Det var perfekt. Men jeg så også et andet band, et lille nyt dansk band, der hed DAD.
Aha, there you are, you’ve been there! Even though it’s many years ago, you’ve been there. That’s what I mean! Anyone who knows anything about music, or loves music, should visit Roskilde just once in their life.
I was there for the first time in 1986, where I saw Metallica with Cliff Burton. It was perfect. But I also saw another band, this small, new Danish band called DAD.
DAD? As in Disneyland after Dark?
“It’s After Dark” that’s an amazing song, I love it! Yeah, they stood there, looking all young and the singer had his long, blonde hair and denim jacket and was super energetic. I remember thinking “He is pretty fucking cool!”. But then I remember that the music didn’t match his guitar movements, and I thought “What the fuck is it playback!?”. But then later, I saw the other guitarist sitting in a rocking chair playing – so it was just the PA acting up. So Roskilde, we want to come back!
Do you know the cand Witch Club Satan by the way?
No, that name doesn’t ring any bells.
Okay, they were supposed to play Roskilde 2020 too, but they were actually rebooked. They also play this new kind of black metal. It’s very theatrical, but also modern and powerful. They actually contacted me, and asked if I wanted to be their mentor, and I said yes.
Cool, I’ll be sure to give them a listen.
Yeah, you do that. It’s WITCH CLUB SATAN, they have a few videos and such.
Jørn, her på falderebet vil jeg høre dig: Hvad er det største og bedste minde fra dine 40 år med Mayhem? Du ved, det minde, du vil tænke på i din sidste stund, og det øjeblik, der var det vigtigste for din karriere?
Jørn, just before I let you off the hook, I wanted to ask one last question: What is thé biggest and best memory of your 40 years with Mayhem? You know, the memory that you’ll think of, on your deathbead and the most important memory in your career?
Hmm, yes okay… Oh man, 40 years is a long time, so I’ll need to think a bit.
Hmm… I think it was the first time I played with Euronymous, Øystein Aarseth that is, back in 1984. I was auditioning for a band, I didn’t really want to play with, they played glam and I listened to Venom, but I was proud that they did want to audition, so I went anways. I remember that Øystein picked me up at the station, and that when we were jamming, I found out that we both liked Venom and… Yeah, that became Mayhem.
But I’ll also mention, when we played Roskilde in 2001 and when we played the Rockefeller Music Hall in Oslo. Those were the two places, where the bands I thought were cool, came and played. And you know, when you are young and dreaming of becoming a big star, you envision yourself playing the places where your heroes played – and that was Roskilde and Rockefeller.
So you asked for mone memory, but got three – I hope that’s okay?
Det var superfedt, tak for det. Og Jørn, du skal have tusinde tak for, at du tog dig tid, og tak for 40 år med Mayhem!
It was more than okay, thank you so much for that. And Jørn, thank you so much for your time and thank you, for 40 years of Mayhem!
Oh no problem it was fun!