Heavy Days in Doom Town - Festival

Heavy Days in Doom Town - Festival

Endnu en festival er ved at se dagens lys, denne gang med fokus omkring Doom/Sludge og Stoner Rock. Heavymetal.dk har fået en snak med en af personerne bag arrangementet, Nikolaj Jacobsen. Vi bringer hermed Behind The Festival - Heavy Days in Doomtown.

Heavy Days in Doom Town

Behind The Festival Interview

Først og fremmest, tak Nikolaj fordi du valgte at bruge lidt tid i selvskab med Heavymetal.dk Kan du give læserne en introduktion til Heavy Days in Doom Town?

Velbekomme, det glæder mig/os at I har fattet interesse for det projekt vi har søsat

Så længe det er metal, så har vi interessen

>

Ja! Hmm, hvor skal jeg starte. Hele ideen til projektet startede faktisk under noget så banalt som en svømmetur, mig og min gode ven og i øvrigt samarbejdspartner i både HDDT og foreningen, som vi arrangerer festivalen under, kaldet Undergrundsmusikkens fremme. Vi har begge mange år under bæltet i DIY (Do It Yourself) undergrundsmusik i København, primært i punk/hardcore scenen omkring det hedengangne ungdomshus på Jagtvej 69. Daniel har primært taget rollen som koncert arrangør/promoter, og jeg har primært spillet i bands og turneret. Vi har begge en stor passion for tung, beskidt og langsom rock/metal, og da Daniel i de sidste 2 år havde været med til at arrangere Killtown Deathfest, faldt snakken pludselig på, om der mon var grobund i København for at lave en Doom/Sludge/Stoner festival.. Det var der så. Vi inkaldte til et møde i vores netværk og fire seje damer meldte sig under fanerne, Emma, Natalia, Rose, og Karin. så i dag består HDDT "organixer crew" af et hold på seks.

Undergrundsmusikkens fremme? Kan du lige kort uddybe, hvad vi har med at gøre her?

Undergrundsmusikkens Fremme er en forening hvis formål er, at promovere og fremme antikommerciel musik, musikkultur, og musikarrangementer. Dette gør vi blandt andet igennem Killtown Deathfest, og Heavy Days In Doomtown, og tourbooking beauruet "Killtown Bookings" der arrangerer tourneer i europa for undergrunds bands.

Nu siger du, at hele ideen bygger på en fælles passion for Doom metal, skal det forstås sådan at festivallen kun repræsentere Doom metal eller vil det være muligt at opleve andre genre?

Vores fælles passion i gruppen er nok bare tung rock og metal, derfra kommer undertitlen på festivalen: "A DIY celebration of all things slow and heavy". Vi besluttede os tidligt i forløbet, at vi ville i modsætning til KTDF, der kun repræsenterer Dødsmetal, prøve at ramme meget bredere. Både fordi vi alle har en bred smag inden for den tunge rock og metal, men også fordi vi mener at genrer som Doom, Sludge, Stonerrock, 70’ Retro Rock osv. faktisk går rigtigt godt i spænd og har en masse ting til fælles, både udtryksmæssigt, men også at mange af disse genrer har ladet sig inspirere af hinanden igennem årene. Personligt ligger mine musikalske præferencer i Sludge og Funeral Doom, men samarbejdet mellem de mennesker der er i gruppen har resulteret i at HDDT 2012 lineup ser ud som det gør. Vi kan præsentere både Doom, Sludge, Funeral Doom, Classic Doom, 70's Retro Rock, Stonerrock, og et enkelt spacerock act. Dette er den fælles passion for musikken, men en stor del af den fælles passion ligger også i hele organisations formen DIY. En af vores hovedformål med at lave denne festival, udover selvfølgelig at høre og præsentere en masse fede bands, er også at prøve at være en del af at udbrede DIY kultur til nogle genrer og metal fans, der ellers ikke er i berøring med denne

Så lad os tage fat i jeres lineup. Hvad er jeres hovednavne? Jeg tænker, mange festivals trækker jo folk til igennem festivallens hovednavne.

Det er skægt du spørger om netop det. For en af de ting vi prøver igennem vores måde at tilrettelægge festivalen på, er at eliminere "hovednavns fænomenet", i en hvis udstrækning. Vi er udemærket klart over, at nogle af vores bands er væsentligt større og mere kendte end andre, og derfor også et større trækplaster for publikum. Men vi arbejder med den model at ALLE bands på festivalen får den samme behandling. Det gælder både mht. til praktiske ting som overnatning, bespisning osv., men alle bands får samme tid til lydcheck, spilletid og i i øvrigt generelt samme behandling. Vi har ingen VIP areas til vores "hovednavne", og alle deltager i festen på lige vilkår. Når alt dette så er sagt er vi selvfølgelig også klar over, at nogle bands er et større trækplaster, og vi har inddelt programmet efter hvad vi mener vil skabe en bedste atmosfære og stemning på festivalen. Så egentligt er vi bare stolte over vores program som helhed. Nogle af de navne som man kunne betegne som hovednavne er: Jex ThothLord VicarSolsticeNoothgrushCoffins (fra Japan) Noothgrush og Aldebaran spiller deres første europæiske shows nogensinde og det er vi ekstremt stolte af at kunne præsentere. Derudover har vi prioriteret at fremhæve en lang række bands med kvinder i, da vi mener det er en mangelvare i rock og metal scenen. Disse bands er feks: Jess and the ancient onesPursonJex Thoth CauchemarProfetus

Det lyder som en god tilgang og en fair tilgang, men kan dette ikke blive jeres undergang, hårdt sagt? Folk flokkes vel til en festival ud fra det musik som tilbydes. Hvis navnene er forholdsvis ukendte, hvad er det så som skulle få dem til at ønske at deltage? Hvad kan Heavy Days in Doom Town tilbyde?Når jeg taler om at vi arbejder på at eliminere hovednavns fænomenet er det bestemt ikke ud fra musisk kvalitet eller et eventuelt hype omkring et band, for jo, så ville vi grave vores egen grav. Det handler om at vi ikke mener at et band fortjener en bedre og mere luksuriøs behandling fordi de er kendte. Den musiske kvalitet kan være ligeså høj hos et relativt ukendt band fra Finland, som hos det store veleksponerede band fra USA. Vi har taget det valg at når vi booker bands til festivalen, så er alle i samme båd, alle er under samme fane, og alle arbejder under de samme forudsætninger, nemlig kærligheden til musikken. HDDT kan tilbyde en festival hvor fokus ligger et andet sted end penge og prestige, og hvor de folk der arbejder gratis i køkkenet i 3 dage for at fodre et "hovednavn" er ligeså værtsat og har ligeså stor betydning som det japanske eller amerikanske band. Det skaber en atmosfære i øjenhøjde, noget som tit er en mangelvare i musikkens verden generelt.

Jeg er helt enig, men for at træde lidt mere rundt i suppen, vil I så ikke opleve bands som ikke ønsker at deltage, simpelthen fordi de er for, ja snoppede om du vil?

Jo det vil vi helt sikkert. Og det er også helt fair. Vi repræsenter ikke en endegyldig sandhed, og har fuld accept af forståelse for at nogle bands ikke ønsker at deltage. Men måske er det netop dér vi har et reelt alternativ at tilbyde. Langt de fleste bands ønsker og fungerer i musikverdenen i dag ved at kæmpe sig vej til toppen, da det er der den største eksponering, profit og anderkendelse er at hente. Men ved at lave et arrangement hvor vi bryder med den struktur for en kort bemærkning, skaber vi et nyt fokus, nemlig på det alle bands uanset størrelse startede med udgangspunkt i engang. Kærligheden til musikken.

... og det er præcis DET som bør være i fokus. Fortæl lidt om jeres valg af navn til festivallen, hvor kom navnet fra, inspirationen osv.

Puha, snakken om navnet har muligvis været den hårdeste del af processen. Ej, der var en masse overvejelser oppe at vende, da navnet skulle findes og en masse for og imod, men vi endte alligevel med at ville bevare en rød tråd igennem de festivaler der har været i København de sidste 11 år. Fra 2001 til 2006 var der "K-town Festival - A DIY punk & hardcore festival", de næste to år, efter ungdomshuset på jagvej 69 rydning, kom så "Shittown Festiva"l som blev afholdt på Christiania da der intet hus var at holde den i, og derefter så de sidste to års "Killtrown Deathfest". Det fælles træk i disse festivaler er "Town" navnet, og organisations metoden DIY. Og efter en masse "ja, nej, fuck dig" diskussioner kom vi så frem til Heavy Days In Doomtown - A DIY celebration of all things slow and heavy.

Lyder til at det har været en lang rejse. Ved at kalde festivallen Heavy Days in Doom Town, har I så ikke allerede informeret publikum om, at der fokus på Doom og derigennem frasorteret det publikum som finder Doom genren for kedelig og langsom, hvis vi sammenligner med Thrash eller Power metal? Hvad var bagtanken bag navnet?

Jo det har vi nok, og det programmet vil højst sandsynligt også kede den gængse Thrashmetal-only fan. Navnet Doomtown skal mest af alt skabe en stemning af hvad det er for noget musik der spiller. Ikke ment som at alle bands der spiller er Doom bands, men havde vi kaldt festivalen Heavy Days In Stonerrock Town, ville der være lagt op til en stonerrock-only fest. Vi mener at der er en stemning af Doom at finde i alle de genrer vi præsenterer, og med Doom menes noget ondt, mystisk, okkult, langsomt og tungt, og det mener jeg afgjort at alle vores bands kan passes ind under.

Nu er dette jo et nyt project, selvom I er garvede fyre. Hvordan "sælger" i produktet? Hvad er jeres salgstrick, der får folk til at strømme til? Har I noget, som ingen andre festivals har og hvad kan I diske op med, ud over musik?

Som jeg ser det er vores trækplaster/salgstrick, kald det hvad du vil, hele pakken vi leverer. Vi har samlet et super stærkt lineup i et antikommercielt perspektiv hvor der er noget, og ikke mindst rigeligt for enhver smag. Vi har fået nogle super dygtige kunstnere til at designe vores grafiske flade, og vi har allieret os med nogle partnere som har været mere end almindeligt hjælpsomme med at sprede vores flyers og plakater rundt i hele Europa og dele af USA. Udover vores specielle tilgang til det at lave festival, præsenterer vi også København som by ved at holde det på forskellige spillesteder rundt om i byen, hvilket jo nok skaber associationer til både Chaos In Tejas i Texas, og Roadburn. Sideløbende med musikken har vi fået en række kunstnere på vores program til at udstille deres kunst på spillestederne. Nogle af disse kunstnere som f.eks. Glyn Scrawled og David d'Andrea har arbejdet sammen med store navne i metalgenren som Sleep, Cough, Wolves in the throne room etc. Og vi får nogle installations kunstnere der arbejder i træ og jern til at komme og være med til at danne de fysiske rammer på festivalen.

Lyder spændende og alternativt, især med de installations kunstnere. Kan du løfte sløret mere omkring det, eller er det en MUST SEE oplevelse?

Det er jo så nu jeg skal sige at det er en MUST SEE oplevelse.

Klart! Slagstrick! Nu siger du, at I også præsenterer København ved at afholde koncerterne forskellige steder. Fortæl lidt mere om det. Hvor bliver koncerterne afholdt og hvorfor?

Der kan jo skrives tykke bøger om hvor mange nedtur spillesteder, diskoteker, natclubber osv. København indeholder. Men samtidig er der også nogle sande perler der altid har været en base for promovering og base for undergrundsbands fra ind og udland. Dem vi har valgt at samarbejde med i år, er Stengade30, Ungdomshuset Dortheavej 61, og Loppen på Christiania. Nok både fordi vi har et godt samarbejde med dem i forvejen, men også fordi disse steder har en tradition for at afholde de fleste af de koncerter i de genrer vi arbejder med. Og på den måde bidrager vi også til at fremhæve disse steder overfor de tilrejsende der måtte være til vores festival.

Anerledes men interessant måde at afholde festival på. Hvordan med overnatning? Copenhell lejer telte ud til folk, blot for at nævne et eksempel. Hvordan klare i dette?

Vi er desværre i den uheldige situation, at det eneste camping plads i nærheden af vores main venue, først åbner 1. juni, så dette har vi ikke kunne tilbyde. Vi opfordrer derfor tilrejsende at benytte de hostels deres pengepung måtte kunne klare. Der er heldigvis en del at vælge imellem i forskellige prisklasser, og så ligger billetterne til vores festival jo i en prisklasse som ingen andre festivaler kan levere, så der er forhåbentligt plads i budgettet hos folk til at kunne leje sig ind et par dage på et hostel. Priserne ligger til 450,- for en heavy package man kun kan få i forsalg, med screen printet poster, tshirt og 4 dags pass. Almindelig 4 dags pass koster 375, 3 dags enten tors - lørd, eller fre - søn koster 350, ellers ligger fredag og lørdag til 150 pr dag, og tors og søn til 90 pr dag.

Ja det må man da kalde en ganske fornuftig pris. Jamen tusind tak for din tid Nikolaj, det lyder som en ganske fornuftig festival I har stablet på benene og jeg håber det bliver en succes. Er der noget du tænker læserne på heavymetal.dk skal have med her til sidst?

Selv tak Claus, jeg er glad for i har fattet interesse for vores festival. Jeg håber selvfølgelig læserne kommer ud og støtter op når det hele går løs 3-6. maj i Doomtown. I kan følge med på vores hjemmeside: Heavy Days In Doomtown og hvis I vil have del i vores Heavypackage kan billetterne købes her: Billetto.dk Men folk der gerne vil ind torsdag og søndag skal synde sig at købe billetter da de ser ud til at sælge ud snart. Tak for snakken. DIY or Die!

Tilføj kommentar