Exmortem

Exmortem

På baggrund af det nye album ”Funeral Phantoms” fra danske Exmortem, fik jeg en god lang snak med guitaristen Martin Thim omkring stilskift, labelskift og fremtiden for Exmortem.

Jeres musik har ændret sig siden det sidste album, kan du prøve at forklare denne forandring og grunden til denne ændring?

Først og fremmest havde vi en idé om, at vi gerne ville noget lidt andet denne gang, det er også derfor det har taget lidt længere tid end det normalt gør. Vi har brugt lidt længere tid på at finde ud af, hvor vi skulle hen med det hele. Så det er måske sådan en naturlig udvikling, når man sådan bruger meget tid på at bearbejde tingene. Men en af de ting vi helt klart var enige om, var at det skulle være råt, mere lige på, ikke så meget polish som på Berzerker Legions, hvor trommerne var meget kliniske i udtrykket. Så var det noget helt andet, mere organisk, vi gik efter denne gang. Så er der det med selve musikken og strukturen i det, hvor vi er gået efter noget meget mere varierede udtryk, hvor der er inkorporerede en hel del langsomme tunge stykker, men i det hele taget gået efter at skabe en atmosfære, end at være optaget af om det skulle være teknisk, hurtigt eller lignende. Så det er nogen af de klare forskelle. Så er der selvfølgelig selve lyden, så er det os selv der har produceret dette album, hvilke har gjort det til en betydelig længere proces, men vi har også lært en del ting af det, plus vi ligesom har haft mere tid til at prøve nogle ting af, der kan man godt være lidt ramt af, at når du står i et studie og har tre uger til at du skal være færdig, så bliver man nødt til nogle gange, bare at tage en beslutning og så videre. Her har vi så ikke gået videre før vi har været helt enige om, at vi har nået det vi skulle, så på den måde har vi også arbejdet sammen.

Det virker netop også som om jeres musik er blevet meget mere varieret.

Det var også et af målene. Det var hvad vi var enige om allerede inden vi begyndte at skrive noget af musikken.

Er det så hvad vi skal forvente fra jer fremover? Eller var det bare en enlig svale?

Nej, det her er helt klart en pejling af hvor vi er på vej hen, det er der slet ikke nogen tvivl om.

På jeres først nummer "Black Opium", har I mange mørke og dystre passager plus en del temposkift, er I på vej over i black metal?

Det har jeg lagt mærke til i nogle anmeldelser i takt med de begynder at kommer ind og vi har måske selv tænkt, at der må være nogle inspirationer fra nogle forskellige bands. Men jeg tror måske det har noget at gøre med at vi er gået efter atmosfæren i musikken og den slags mere end bare teknikken, så det kommer måske deraf, men det har ikke sådan været noget bevidst, at vi ville have det mere black inspireret. Men jeg kan sagtens forstå hvad du mener.

I er blevet sammenlignet af flere anmeldere med bandet Celtic Frost, hvordan har du det med denne sammenligning?

Hehe, det syntes jeg er meget fint, da det også er et af mine favoritbands, så på den måde gør det absolut ikke noget. Jeg tror måske det er fordi der er kommet de der tunge stykker og der kan godt være nogle referencer til den måde de kan skabe nogle udtryk måske sådan lidt hen af det vi også har gjort. Så det syntes jeg er meget fint, jeg vil så samtidig sige at vi godt nok er en meget anderledes udgave af Celtic Frost!

Der har gennem de seneste år være en stigende interesse for dansk heavy metal, både fra ind- og udland. Er det noget I også har mærket til?

Hmm, ja det er det jo, altså nu har vi jo selv været hos Osmose, Hammerheart og Unique Leader og sådan nogle selskaber i udlandet tidligere, så der mærkede man også interessen allerede dengang, men altså jeg ved ikke om vi mærker det så meget lige med Exmortem, men man mærker det jo fordi man er en del af scenen og man kan se alle de ting der sker, men vi er jo måske ikke det mest udfarende band på den måde, at vi ikke har voldsomt travlt med at komme ud og spille 100 koncerter om året. Så på den måde mærker vi det ikke helt så meget som nogen andre bands.

Nu kom du selv lidt ind på jeres pladeselskaber, sidste gange i skiftede til Wicked World, der lignede i et band der endelig havde fundet den rette samarbejdspartner – Hvorfor ser vi et skift igen?

Jeg tror, hmm, ja det ved jeg sku ikke lige, vi har jo sådan set aldrig formået at være på samme selskab to plader af gangen men jeg ved ikke om vi var besværlige at samarbejde med, men jeg tror det har nogen at gøre med hvad kommunikationer man har omkring det, og derfor tror jeg måske at Wicked World/Earache, havde en helt klar forventning om at vi skulle ud og turnere røven ud af bukserne, men det var slet ikke der vi var henne med vore ambitioner. Så på den måde kan man sige at vi gik lidt skævt af hinanden, sådan set allerede fra starten. At vi sådan også var lidt skuffede over hvad de puttede i det ellers produktions- og promotionsmæssigt, det clinchede så lidt med hinanden på den måde. Så blev vi egentlig bare enige om det måske var mere smart at vi ikke blev ved med den kontrakt der. Faktisk havde vi skrevet under på et eller andet horribelt antal plader, 4 eller 5 eller sådan noget sindssygt.

Det må da være utroligt frustrerende for bandet med alle de skift, er det ikke svært at finde fodfæste?

Jo, det er det. Fordi der kommer et ophold i hvordan man er nødt til at lave pladen. Hvor hvis du ved du har et selskab, så kan du begynde at skrive pladen og så er have målet at lave den færdig. Men vi blev ligesom nødt til at stoppe op når vi havde et par numre og så demo noget af materialet, så selskaberne kunne høre det. Så vi skulle hele tiden ud og forhandle. Så det kunne være rimeligt frustrerende, hvor man egentlig bare gerne ville koncentrere sig om det kreative, så skulle man rende rundt og lege sælger. Det var ikke altid lige morsomt.

Nu ser vi jer så tilbage til et dansk selskab, hvorfor blev det dansk?

Jamen, hvorfor blev det dansk? Det var måske fordi at nogle af de forventninger vi havde, da vi tilbage i 2000 eller hvornår fanden det nu var signede med et udenlandsk selskab. At de aldrig rigtig er blevet indfriet. Og så at vi i 2000 havde nogle lidt andre ambitioner. Så tror jeg squ’ at et selskab som Mighty Music passer meget godt til der hvor vi er henne. Og vi kan snakke med dem og blive enige om tingene, og vi har helt klart en anden prioritering hos dem end vi havde hos f.eks. Wicked World. Og det synes vi i virkeligheder er sjovere, så kan man sige at de ikke har helt de samme distributionskanaler rundt i hele verden, men det betyder squ’ ikke helt så meget for os, vi er stadig lidt gammeldags, så vi tror på at hvis musikken er god nok så skal folk nok finde det eller vi skal nok finde frem til dem! Så om vi lige har klassedistribution i Japan, det er måske ikke det der betyder allermest i første omgang. Så for lige at komme tilbage til dit spørgsmål, så er det noget med at få lidt ro på og samarbejde med nogle man kan snakke med og som ikke er helt ved siden af det vi gerne vil.

Så har vi lidt omkring albummet. Så har I jo selv stået for at producere "Funeral phantoms" og indspilningen er foregået tre forskellige steder. Synes I selv at det har påvirket kvaliteten af albummet?

Nej, jeg synes vi har formået at få det vi gerne vil have. Så det har det bestemt ikke. Men nogle gange kan de omstændigheder være med til at gøre, at det bliver det resultat. Men det var ikke helt efter planen at vi skulle flytte rundt tre gange under indspilningen – men sådan blev det. Og det fungerede sådan set fint nok, men det tog bare lidt længere tid.

Det er heller ikke umiddelbart til at høre på albummet...

Selv om det nogle gange kan være svært, så havde vi alle sammen en fælles vision om hvordan det skulle lyde. Når man så arbejder meget bevidst på det, så kan man sgu’ godt opnå det, uanset om lokalet er grønt eller gult, trekantet eller firkantet. Så på den måde betyder locations ikke så voldsomt meget for os.

Du har skabt nogle visuelle skabninger på det nye album, kan du prøve at forklare baggrunden for disse og om de kommer til at præge jeres musik i fremtiden.

Jamen baggrunden, det var min visualisering af at få musik og tekst og hele konceptet til at hænge sammen. Og det har vi sådan set altid arbejdet en del med. Men jeg synes uden tvivl at det denne gang har lykkedes bedre end det har gjort før. Men det er et spørgsmål om at understøtte hele det lyriske univers og musikken, og alt det vi gerne vil prøve at sige med det, som vi har underbygget med disse skabninger og stemningen de er med til at skabe. Og det vil helt sikkert komme med live osv. Og det gør at det er noget vi vil bygge videre på. Vi er desværre ikke et band der har voldsomme økonomiske ressourcer, så derfor kommer der lidt af gangen. Indtil videre for vi lavet nogle bannere og nogle ting og sager, så vi stille og roligt kan lave en Exmortem koncert til lidt mere end bare fem mand på scenen.

Musikken, den har du og Andreas skrevet. Hvordan er processen forgået? Arbejder I sammen om det, eller deler I numrene?

Det fungerer mest på den måde at nogle numre er mere et samarbejde end andre. Men man kommer måske med nogle brudstykker, hvor man har en idé om hvordan det kan komme til at hænge sammen og så får vi det hele til at gå op i en højere enhed i øvelokalet og finder ud af hvilke rytmer der passer til hvad og hvordan trommerne skal lyde osv. Det gør vi meget i fællesskab mig, Andreas og Morten. Men ellers så kommer man med ting hver især, der er et par numre der mere eller mindre er opstået i samarbejde i øvelokalet. En der har stået og "jammet" og så har det ligesom taget form derfra. Vi har også gjort noget helt anderledes denne gang, det er at vi ikke har øvet nogen vokal inden vi gik i studiet, lige bortset fra de to numre vi lavede noget promotion af, for snart 1½ år siden. Men ellers så havde vi ikke lavet nogen tekster, vi vidste faktisk ikke hvilke tekster der skulle på hvilke numre, før vi sådan set havde indspillet dem, og ligesom at kunne sige at det der lyder som den tekst der, og så tilpassede den. Så det var anderledes måde for os at arbejde på.

Teksterne står du selv for at skrive, hvor henter du inspirationen fra?

Det er en længere proces, det er ikke sådan at jeg bare sætter mig ned en dag og skriver en tekst. Det kan være alt muligt; bøger, film og ting og sager hvor man samler nogle brudstykker op af et eller andet. Jeg synes at der er to ting i en tekst, et er at man selvfølgelig skal sige de ting man gerne vil, men det er også vigtigt for mig at det også lyder godt. Så nogle gang kan man høre eller læse et eller andet, hvor man tænker at det lyder fedt. Altså et eller andet lille brudstykke man måske går og gemmer i baghovedet og så en dag begynder tingene at hænge sådan sammen, og så begynder man at skrive det ned på papir. Men det er en længere proces, og nogle gange er jeg sgu’ helt i tvivl om jeg har stjålet noget fra et eller andet sted. Men det betyder ikke så meget, så længe at det er de ting jeg gerne vil udtrykke der kommer ud i sidste ende. Så det er fint nok.

Du brugte tre år til at skrive dette album, betyder det at vi kommer til at vente tre år på det næste?

Nej, det tror jeg ikke. En stor del af de tre år blev brugt på at finde ud af hvad fanden vi egentlig skulle. Vi havde faktisk en decideret pause, så der skete faktisk ikke noget det første år efter vi var færdige med at turnere for den sidste plade. Vores trommeslager var i Frankrig og nogle forskellige ting. Der må jeg indrømme der skete ikke så meget, så tingene stod lidt i standby i den periode. Så det er ikke fordi det har taget tre år at skrive teksterne på den måde, men et spørgsmål om at der har været nogle huller ind i mellem hvor vi skulle blive enige om hvad vi ville. Og det er vi så nu, så mon ikke det kommer til at gå lidt hurtigere næste gang.

Har I planlagt nogen videoer til det nye album?

Nej, men det gad jeg godt eller det gad vi egentlig godt. Jeg kunne godt tænkte mig at prøve at arbejde med det visuelle på den måde, men lige p.t. økonomi osv. så har vi ikke lige mulighed for det. Så det må stå lidt i det uvisse, hvad der kommer til at ske.

Hvordan ser det ud med fremtidige live optræden for Exmortem? Tager I på en Danmarks turne?

De første datoer i det nye år er ved at falde på plads, og vi har selvfølgelig også lige Aalborg Metalfest og Copenhagen Death Fest her i år som er de sidste to koncerter i 2008. Så skulle vi så begynde også at få nogen rundt i hele landet, fra starten af næste år af. Så der kommer vi til at spille en del shows herhjemme, er jeg ret sikker på. Og så bliver der også nogle festivalsting og en lille tour i udlandet.

Når du siger festivals, er vi så i Danmark?

Nej, primært udlandet, men også i Danmark for den sags skyld.

Hvis du nu selv skulle vælge, hvilket et andet band ville du helst have Exmortem til at turnere med?

Jamen, nu er Celtic Frost desværre ikke så aktive længere, men ellers ganske glimrende at de blev gendannet. Jeg vil ellers sige at det er den bedste re-union plade overhovedet nogen sinde, men det er så en anden historie. Men ellers skulle det nok være noget af det gamle, for det er det vi mest er til. Det vil ikke sige mig en døjt, at komme ud og spille med et af de hyper technics - et eller andet – bands. Men vi er nok mere ovre i sådan noget Morbid Angel, Cannibal Corpse eller Carcass.

Så er det sidste spørgsmål. Hvor ser du selv Exmortem om fem år?

Uha… Vi har altid været sådan mere undergrund og ekstreme. Det har altid været en meget indelukket skare. Vi har sgu’ haft meget de samme fans, i hvert fald de sidste otte år. Jeg tror et eller andet sted at det godt kunne ændre sig lidt med den nye plade og det ville jeg ikke have noget imod. Jeg synes helt sikkert at det er sjovere at spille for 300 end for 20. Jeg håber bare at vi fortsætter den samme positive udvikling som vi er inde i. I modsætning til så mange andre bands, så er vi et af de bands der forbedrer os på hver plade, selvom vi kan kategorisere os som et af de gamle. Men hvor nogen måske bliver trætte, så vil jeg sige at vi kun bliver stærkere og stærkere med hver udgivelse. Og så længe vi kan præstere det, så tror jeg bare vi fortsætter. Men den dag vi synes at vi begynder at repetere os selv, og ikke rigtig kan få tingene til at fungere, så er det der vi stopper.

Det er i hvert fald et rigtig spændende skift I har præsteret på det nye album.

Jo tak, men ydmyge som vi er, er vi også selv super tilfredse med det.

Så vil jeg slutte og sige tak for et rigtig godt interview og tillykke med det nye album!

Kommentarer (3)

Beikes

Indlæg: 80

Sproget lader en del tilbage

Sproget lader en del tilbage at ønske.. Enten er det den interviewede der bare er citeret ordret (hvilket aldrig er en god idé), eller også har skribenten knoklet sig igennem renskrivningen i storstiv tilstand, Søndag morgen kl.3 :/

P.s Jeg var nu temmelig glad ved den gamle trommelyd. Musik...organisk? Ikke nødvendigvis

Christian Ljørring

Anmelder

Indlæg: 72

tja kritik er altid nemt at

tja kritik er altid nemt at give....! Men til dit "Spørgsmål" omkring ordlyden i interviewet, så har jeg prøvet at bibeholde så meget af Martins egne ord som muligt, selvfølgelig omskrevet flere steder. Og om jeg var stiv kl. 03 om natten? Nope, der må jeg skuffe dig.

Claus Ljørring

Claus Ljørring

Redaktør

Indlæg: 372

Det var da en uhyggelig ringe

Det var da en uhyggelig ringe kommentar at komme med Beikes!!! Hvad med at være en smule konstruktiv i din kritik i stedet for at skrive sådan en gang latterligt øregejl. Ej det holder sku ikke.

At skrive et interview ordret af, det kaldes blot transkribering og det er også en nedskrivningsmetode og jo det kan også være en god ide.

Næste gang du skal kritiserer et interview eller album eller hvad det nu kan være, så vælg lige dine ord med omhu, det andet holder ikke i længden

Tilføj kommentar