Einar Selvik, Gimlegården 13/8-16

Einar "Kvitrafn" Selvik Einar "Kvitrafn" Selvik

Den norrøne Mozart tryllebandt alle med sin komplicerede skjaldesang

Jeg fattes ord

På en gammel gård et sted på Fyn hændte der noget ganske særligt i weekenden. For blot 40 fremmødte gæster gav Einar Selvik fra Wardruna sin første koncert på dansk grund. At kalde dem for publikum er dog ikke helt korrekt, ligesom at kalde det en koncert faktisk ikke fyldestgørende beskriver det musikalske foredrag, det i virkeligheden var. For begge betegnelser indikerer, at der er tale om envejskommunikation fra den optrædende musiker og en passiv flok i den modtagende ende. Det forholdt sig langt fra sådan.

Men før jeg kommer for godt i gang med at anmelde noget, der i den grad falder udenfor de rammer, der er mig udstukket i forbindelse med en refleksion over en liveoptræden og en efterfølgende dom, skal vi lige have en ting på det rene: Hvordan kan man, som et mere eller mindre seriøst metalmagasin, anmelde noget, der ikke, i den traditionelle forstand, har meget med metal at gøre? Er det overhovedet mædl at stille sig op og synge om runer og ragnarok, mens man spiller på kraviklyre for en flok mennesker, der sidder på skind på gulvet, alt sammen i skæret fra et utal af levende lys? Jeg vil mene, svaret på det er et rungende ”JA!”. Det er et udspring af den kultur, der omgærder nordisk metal, og de traditioner vi har for at inkorporere den fælles kulturarv, der i høj grad gennemsyrer de genrer, vi beskæftiger os med heroppe nordpå, både med og uden kampen mod kristendommen.

Hverken prætentiøst eller påtaget

Einar ”Kvitrafn” Selvik er et etableret navn på den norske black metal-scene. Han var trommeslager i Gorgoroth i begyndelsen af det nye årtusinde, han er, sammen med Gaahl, medstifter af Wardruna (der i øvrigt vandt Metal Hammers Golden Gods-pris tilbage i 2014), han nåede at udgive et album i sit eget black metal-projekt, Jotunspor, og har tillige samarbejdet med Ivar Bjørnsson fra Enslaved om at skrive et værk i forbindelse med den norske grundlovs 200-års-jubilæum. Det kom der musikstykket Skuggsjá ud af, og det kan bedst betegnes som værende en kritisk lektion i den kristne del af norsk historie, alt sammen i ytringsfrihedens velkomponerede navn. Det blev blandt andet fremhævet i fortællingen om tilblivelsen af, og den efterfølgende fremførelse af, nummeret ”Skaldens sang til Tore Hund”, der beskriver under hvilke omstændigheder, Norge blev gjort kristent, og de efterfølgende konsekvenser, det fik for landet, både politisk og samfundsmæssigt. Og netop fortællingerne tilknyttet hvert stykke musik den aften var med til at understrege, at dette ikke var en traditionel koncert, men som allerede postuleret: et foredrag med et musikalsk islæt.

Det, at der var så meget fokus på ikke blot indholdet af musikken, men også hvor strenge regler, der er for norrøn digtekunst – noget, vi blev indført i undervejs – var med til at give de uindviede en dybere forståelse af de traditioner, der bærer fortællekunsten, og ad den vej åbne vores øjne for, hvor kompliceret det er at lave moderne fortolkninger af en ældgammel kunstform. Det er nærmest umuligt at oversætte ordlyden i de gamle sange, da stemningen i fortællingerne mere eller mindre er båret af måden, hvorpå ordene bliver udtalt. Man kunne derfor nemt forledes til at tro, at hele konceptet bag Wardruna er et påtaget forsøg på at genoplive en tabt tid, dengang det hele var lidt bedre. Og der vil jeg gerne sætte en i-moderne-sko-klædt fod hårdt ned på det stampede lergulv, for med Einars egne ord er det her ikke ”reenactment”.
Og det var det gennemgående tema denne aften. Vores fælles historie kom frem i lyset, da han kastede sig ud i fortællingen om den danske sagnkonge Ragnar Lodbrok; og netop fællesskabet var med til at gøre aftenen fuldendt. For det var ikke blot musikken, eller baggrundshistorierne, eller hans i øvrigt glimrende sangstemme, der hævede niveauet. Alle, der havde sikret sig billet, sad som tryllebundne undervejs, og vi var nået halvvejs igennem aftenen, før den første klapsalve faldt. Faktisk var manglen på netop samme medvirkende til, det forekom mindre som en koncert og mere som en fortælling. Det ville have forstyrret flowet og muligvis have forskrækket ham, da han var så opslugt af musikken, at vi enten forsvandt fra hans bevidsthed eller blev en del af den, når han musicerede. For mig ville det have svaret. Til. At. Sætte. Et. Punktum. Efter. Hvert. Ord. I. En. Sætning. Nej, vel?

Jafnan Skáney

Jeg sidder tilbage med en følelse af at have deltaget i noget, der er de færreste forundt: en oplevelse, der transcenderer begrebet koncert. Det var intimt, det var ægte, det var smukt og rørende, og jeg kan stadig ikke sætte fingeren på, hvad det var, der gjorde, at det her ikke kan udløse en klassisk karaktergivning. Det var ikke kun den indre ro, han udstrålede, da han spillede ”Lokkelåt” på bukkehorn, eller ”Voluspá”, som han komponerede til serien Vikings, eller da han på alles insisterende opfordringer kastede sig ud i hele to ekstranumre, hvor begge sange rørte både undertegnede og dennes ledsager til tårer. Muligvis kan det være hele stemningen, der aldrig gik hen og blev for højtidelig – takket være en overordentlig elendig lydprøve, der fik Einar til at bryde ud i et grin og et ”tak for i aften”, og en håndfuld mennesker, der bidrog til den ladede atmosfære i stearinlysets skær. Vi kvitterede med et stående bifald, før vi begav os ud i måneskinnet med hovedet fuldt af runer, mødet mellem fortid og fremtid og måske en lille smule skandinavisk stolthed…

Setliste

  1. Rotlaust tre fell
  2. Sowelu
  3. Dikt fra Ormegården (working title)
  4. Fehu
  5. Lokkelåt på Bukkehorn
  6. Vindavla (working title)
  7. Skaldens song til Tore Hund
  8. Voluspá
  9. Jara
  10. Helvegen

Kommentarer (2)

Michael Twisttmann Abildtrup

Nej, hvor ville jeg dog gerne....

Øv, jeg er så ærgelig over at han har været på Fyn og jeg ikke har vidst det! Han spiller med Wardruna 1. Dec på Sjælland, men der kommer jeg nok ikke over.... Og så har han lige været her!?! Hvor kunne jeg have set at han skulle have været her i weekenden. Jeg ser dette, da Einar har skrevet det på Facebook.... Kommer han mere til Fyn? Piv piv

Cecilie Roos

Cecilie Roos

Redaktør

Indlæg: 19

Surt show

Det var et forholdvis privat arrangement, jeg vidste det heller ikke før jeg blev inviteret med. Jeg kan kun på det kraftigste opfordre dig til at forsøge at deltage, for .. jeg behøver vist ikke uddybe :)

Tilføj kommentar