DETEKTOREN
W.A.S.P. - Dying For The World

Dying For The World

· Udkom

Type:Album
Genre:Heavy Metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

W.A.S.P. behøver vel næppe nogen nærmere presentation. Med klassikere som "WASP/Winged Assassin" (1984), "The Last Command" (1985) og "Headless Children" (1989) samt evergreens som "I Wanna Be Somebody", "Wild Child" og "Mean Man", har Blackie Lawless og Co. forlængst slået deres navn fast på metalscenen med syvtommer søm. Med det nye udspil "Dying For The World" opleves bandet fra deres absolut mørkeste side. Ikke så mærkeligt når konceptet hovedsageligt drejer sig om WTC og den 11. september som vi jo alle husker. Den dystre åbner "Shadow Man" tager så absolut kegler og må vel efterhånden betragtes som et hit. Også numre som "My Wicked Heart" og "Hell For Eternity" kører fedt og man frydes som sædvanlig over Blackie Lawless' fantastiske vokal. Den absolut fedeste inden for genren, hvis man spøger mig. Rent musikalsk ligger "Dying For The World" ikke langt fra deres andre skiver, selv om den virker noget mere dyster. Dvs. en rigtig god omgang heavy rock 'n' roll, der storswinger. Men prøv at lytte til et nummer som "Revengeance (Be Thy Name)" og man vil finde den gode gamle WASP-stil, som man kender og elsker den. Gamle W.A.S.P. fans kan rolig slå til her, og alle andre burde give denne skive en fair chance. Der er dømt top kvali-vare fra en af de helt store, nemlig Blackie Lawless og Co. i W.A.S.P.

Tilføj kommentar