Warbringer spiller koncert på Royal Metal Fest 2017.
Warbringer - IV: Empires Collapse

IV: Empires Collapse

· Udkom

Type:Album
Genrer:Thrash metal, Thrash metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: 8/10 baseret på 1 stemme.

På med battlevesten – nu er der fanme thrash!

Amerikanske thrash-legender Warbringer er tilbage med deres fjerde studiealbum IV: Empires Collapse. En kombination af thrash-metal, rock n’ roll og en helvedes masse attitude har været medvirkende til at Warbringer endnu engang har præsteret et mesterværk af en skive.

Albumgennemgang Vi lægger hele herligheden ud nummeret "Horizon". En melodiøs guitar åbner skiven og fader langsomt ind – og så bryder helvede løs. Det lyder dystert, det lyder ondt og frem for alt går det hurtigt. De to guitarister John Laux og Jeff Potts knokler på livet løs alt imens John Kevill leverer en vokal så skærende som en skalpel og så rådden som bunden af en mose – på den fede måde. Den lyder ved første indskydelse som den klassiske thrashvokal, men har undertoner af en rallen der næsten lyder black-metallet. "Horizon" lukkes af med endnu et melødiøst guitarstykke der fader ud, og leverer alt i alt en fremragende start på en fremragende plade. Hvor det første nummer skriger thrash i alle retninger er dette bestemt ikke tilfældet på resten af skiven. "The Turning of the Gears" har en rock n’ roll følelse over sig hvor det tredje nummer, "One Dimension" lyder inspireret af den gamle 80’er punk. Men der er hele tiden er rød tråd der konstant fortæller hvad man ikke et sekund er i tvivl om – dette her er Warbringer, og Warbringer spiller thrash. De har over de seneste 4 plader skulle kæmpe for at skille sig ud blandt et væld af gamle og nye thrash-bands, og man må sige at de gør det med bravur! "Hunter-Seeker" kaster os direkte tilbage i den thrashede del af skiven, og det er endnu engang kendetegnet ved den dystre og skumle lyd. Der er lagt vægt på de melodiske stykker, og de bærer meget af denne her skive. Det er en af de "mørkeste" thrash-plader jeg har lyttet til, og ved første gennemgang vandrede mine tanker straks over på Ronnie James Dio og hans solo-albums. Det er de samme dystre kompositioner, en unik spillestil og ikke mindst absurd talentfulde musikere, frembringer følelsen af at der bliver talt direkte til dig når John Kevill raller "You are being watched". De bliver på den thrashede sti igennem både "Black Sun Black Moon" og "Scars Remain", hvoraf sidstnævnte virker som om at de har taget amfetamin inden de indspillede nummeret. Det emmer af energi, og der er så hamrende meget smæk på at jeg fik lyst til at starte en circle-pit med min kæreste, nabo eller hvem end der lige var i nærheden. Tre fjerdedele inde i nummeret får man dog lige et kort pusterum fra det heftige tempo, de snerrende guitarer og de sønderrivende trommer, men kun for at slutte nummeret af i noget der mest af alt virker som en blanding af fusionsjazz og dødsmetal. En anelse rodet, men stadig et af de stærkeste numre på skiven i min optik! "Dying Light" sætter tempoet lidt ned, kun for at "Iron City" kan skrue det op igen. Der er ikke lagt fingre imellem, og jeg skal fanme lige love for at Warbringer har fået lavet sig en thrash-skive."Leviathan" går helt over i den modsatte boldgade, og det nummer er så tungt og brutalt at det næsten gør ondt. Små løb på guitarerne og lange melodiske stykker, afbrudt af simple breakdowns der kun medvirker til at trække nummeret endnu længere ned i mørket. Men Warbringer er ikke Warbringer for ingenting, og det holder heller ikke længe. Cirka tre minutter inde i nummeret falder de tilbage i de klassiske bord-stol trommer og flerstemmigede guitar-soloer. Det samme gælder "Off With Their Heads!" inden skiven sluttes af med "Towers Of The Serpent", der lægger op til en storslået og lang outro, men alligevel ender med at thrashe den hele vejen ud! Og der er ingen anden måde jeg hellere ville have det på.

Jeg ville kunne gennemgå hvert enkelt nummer på denne plade, og finde noget fantastisk og unikt ved dem alle sammen. Jeg kunne sidde i evigheder og skamrose de fantastiske musikere, de brillante kompositioner eller det fremragende sammenspil, men i sidste ende ville det kede både mig og jer. Warbringer har gjort det igen. De har frembragt et mesterværk af en plade, og jeg har kun rosende ord at sige om den. IV: Empires Collapse er muligvis året thrash-skive, og jeg tror ikke at der er nogen vej uden om Warbringer efter denne udgivelse.

Trackliste: 01 - Horizon 02 – The Turning of the Gears 03 – One Dimension 04 – Hunter-Seeker 05 – Black Sun Black Moon 06 – Scars Remain 07 – Dying Light 08 – Iron City 09 - Leviathan 10 – Off With Their Heads! 11 – Towers of the Serpent

Hunter-Seeker

Tilføj kommentar