Type O Negative - Dead Again

Dead Again

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genre:Doom metal
Spilletid:77:35
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Jeg må nok erkende at jeg har ikke fulgt så meget med i Type O Negative's gøren i de seneste år, og har ikke hørt nogle af deres udspil siden "October Rust". Dengang i tidernes morgen, da "Bloody Kisses" udkom kunne jeg ikke få armene ned, og det var i lang tid et af mine favorit albums overhovedet, men så blev jeg fandens træt af deres guitarlyd, som jo altid har været meget speciel, lidt for speciel efter min smag.

På deres nye skæring "Dead Again" har de da stadig deres "irriterende" lyd på guitaren, men jeg må jo erkende at det bare er deres stil, så det lader vi bare ligge, men det er som om Type O Negative så småt er vendt tilbage til deres hardcore og punk rødder, der er i hvertfald visse sange der virkelig er fart over feltet på, ja man tænker sågar her og der på guddommelige Carnivore dage, men desværre kun lige på en studs, da de punkede numre er der for få af efter min mening, men dem der er er saftsusme geniale, bare lyt til "Tripping A Blind Man" og "Halloween In Heaven" - det er sgu true punk i rigtig Misfits stil, og Mr. Steele himself brøler og skriger kun som han kan.

Ellers er der jo som sædvanligvis alen lange doom numre, som virkelig for mig er et nummer for kedelige, der er dog et potentielt hit på pladen. Det hedder "She Burned Me Down" det har lidt "Black No. 1" over sig. Nytænkning er der som sådan ingenting af, men jeg er helt sikker på alle Type O Negative fans bliver yderst tilfredse med dette nye udspil.

Tracklist

  1. Dead Again (4:15)
  2. Tripping a Blind Man (7:04)
  3. The Profit of Doom (10:47)
  4. September Sun (9:47)
  5. Halloween in Heaven (4:50)
  6. These Three Things (14:21)
  7. She Burned Me Down (7:54)
  8. Some Stupid Tomorrow (4:20)
  9. An Ode to Locksmiths (5:15)
  10. Hail and Farewell to Britain (8:55)