Metallisk mangfoldighed
Finland, de tusind søers land og hjemsted for flest metalbands per indbygger. Ifølge tal fra Encyclopedia Metallum var der i 2016 hele 630 bands per en million indbyggere. Til sammenligning havde Danmark sølle 154. Det er bestemt heller ikke svært at nævne en god portion finske metalbands. Sandsynligvis vil disse bands tilhøre nogle af de større genrer som død, black eller måske power metal. Men hvad med industrial metal, nu-metallens legitime storebror? Det er en noget sværere opgave, der er da også kun i omegnen af en håndfuld. Mest kendt er nok Turmion Kätilöt, der har leget med de elektroniske toner siden starten af årtusindet, og som netop nu er aktuelle med deres niende plade Global Warning.
Stik mig et knæklys og en Slots Classic!
Industrial metaleventyret starter og slutter for mange med Rammstein og Nine Inch Nails, men dem, der søger noget mere ekstremt, stifter sandsynligvis bekendtskab med Fear Factory eller Samael og slutter måske med The Berzerker. Men spørgsmålet er så, om man begår en fejl ved fuldstændig at forbigå Turmion Kätilöt og resten af den finske scene?
Noget, man i hvert fald skal være klar på, når man sætter Global Warning på, er at Turmion Kätilöt tager den elektroniske del af industrial metal meget seriøst. ”Naitu” lægger ud med et sandt tråd-og-tramp-orgie, der er som trukket ud af de hedengangne Bass Power opsamlings-cd’er. Festen fortsætter på ”Sylkekää Siihen” og kammer helt over til sidst på ”Jumalauta”, ”Revi Minut Auki”. Det er som et stort en gruppekram af denimveste, øl, teknobajere og knæklys. Man mangler kun en atombunker oplyst af et blacklight og en gruppe mystiske typer iført gasmasker og neonfarvet tøj, så er oplevelsen total. Dog skal man ikke glemme den metalliske del, den tager sjældent førersædet og sørger hovedsageligt for at forstærke de pumpende technorytmer, så lytteren til sidst seriøst sidder og overvejer, om det der Angerfist egentlig var så slemt igen.
Dog kommer der et tidspunkt, når kokainstøvet har lagt sig, tømmermændene rammer, og man undrer sig over, om man ikke havde overset et eller andet, så bliver billedet af Global Warning ændret en anelse. Jo, de hårdt pumpende numre er perfekte til enhver fest, men er i bund og grund bare tomme kalorier, der på ingen måde har godt af adskillige gennemlytninger. Det bliver meget hurtigt ensformigt med den samme basrytme gentaget over en håndfuld numre, og når pladens riffs lægger sig så meget op ad rytmen, at de nærmest forsvinder, er der heller ikke meget spændende at komme efter der. Turmion Kätilöt prøver at smide et par mere langsommere numre ind med ”Viha Ja Rakkaus” og ”Sano Kun Riittää”, men i forhold til resten af pladen fremstår de mere kedelige end et foredrag om fluefiskning i det senmoderne samfund.
Ukendte af en grund
Mangler man en plade til en fest, hvor der kommer både metalfans og technotrampere, så er Global Warning helt perfekt. Det er højenergisk og med rig mulighed for at få pumpet sin basarm, så den syrer fuldstændig til. Men ud over dette er der ikke den store grund til at lytte til pladen. Det bliver hurtigt en meget ensformig, indholdsløs og repetitiv omgang tramp og tråd. Dog må man give Turmion Kätilöt, at de ikke gør noget halvt. De går all in på denne lyd og gør det ganske overbevisende. Og for at besvare spørgsmålet om man begår en fejl ved at forbigå den finske industrial metalscene, så er svaret nej, ikke hvis resten følger i Turmion Kätilöts fodspor.