Turbo Negro - Scandinavian Leather

Scandinavian Leather

· Udkom

Type:Album
Genrer:Rock, Punk
Spilletid:46:24
Antal numre:13

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: 9/10 baseret på 1 stemme.

Efter en ufrivillig pause på 4 år er denim bøsserne fra Turbonegro igen klar med deres bedste plade til dato. "Scandinavian Leather" tager bandets typiske punk rock og blander den med den mere rå rock a'la AC/DC og Motörhead. Dette resulterer i en plade der med en drivende energi og fede melodier bare tager dig i kronjuvelerne og tæsker dig opad væggen, mens din røv roterer med 75 omdr/min. Numre som "Wipe It Till It Bleeds" og "Ride With Us", fortsætter bandets fede stil med deres ultra sarkatiske tekster der bliver serveret med mere end et glimt i øjet. Absolutte favorit på skiven må være den Kiss inspirerede "Sell Your Body (To The Night)", som opfordrer nutidens unge til at prostituere sig selv. Det er heller ikke kun musikalsk at dette er bandets bedste, skiven er nemlig optaget i Polar studierne (Abba, Saxon, Entombed), hvilket har givet bandet den perfekte lyd til en tidløs Hard Rock plade. På "Scandinavian Leather" bliver der også eksperimenteret en del mere end på forgængerne, der prøves alt lige fra fløjter til arabisk lydende sang indskud, hvilket til ingen tid lyder påsat eller fremprovokeret. Har du brug for en plade til at komme i steming med til næste drukfest, skulle du gi' den en gang skandinavisk læder - det virker hver gang!

Kommentarer (1)

Keitel

Keitel

Tidligere anmelder

Indlæg: 425

den skal lige have nogle

den skal lige have nogle gennemlytinger, så er pladen ren party uartig. Et band med fremtid.

Keitel gav Turbo Negro - Scandinavian Leather 9/10.