Blast from the Past

Norske Tsjuder er indbegrebet af trve norsk black metal. Selvom vi skriver 2023, agerer de d’herrer Nag og Drauglin stadig, som om vi skrev 1992. På intet tidspunkt igennem bandets snart 30 år lange karriere er de to gået på kompromis eller veget fra den mørke sti. Her er absolut ingen dikkedarer, svinkeærinder eller postmoderne og fancy elementer – her er kun lige dele mørke, kulde, Satan og bøllebank. Bandet selv beskriver Helvegr som ”uncompromising black metal”, men er kompromisløsheden vejen frem, eller bør man – før eller siden – forsøge sig på at forny sig bare en my for at forblive relevant? Tsjuder siger ”Jævla nei!”.

To trve or not to trve?

Samme dag, som Tsjuder udgav Helvegr, udgav de også EP’en Scandinavian Black Metal Attack – Tsjuder Tribute to Bathory. En hurtig lille sag, med fem udvalgte Bathory numre – naturligvis alle fra før vikingedagene, det er klart! Dette understreger virkeligt, hvor vigtigt det er for Tsjuder at holde tenderende krampagtigt fast i den helt gamle forståelse af black metal. Det skal være ondt, det skal være noget med Satan, og det skal være hurtigt: Det skal være trve.

Er man bekendt med Tsjuders andre værker, vil der være nul overraskelser at komme efter her – måske bortset lige fra produktionen, der er noget mere ren og pæn end tidligere. Selv de mest old school blackbands kan åbenbart blive træt af necro-sound. Helvegr er et forholdsvist riff-drevet værk, hvilket numre som ”Prestehammeren” understreger med sin ”Slayer-møder-Venom”-influerede outtro. Der er dog også enkelte numre, hvor bandet skruer ned for hastigheden, som ”Surtr” eller titelnummeret, der nærmest lyder som et plagiat af Mayhems ”Freezing Moon”, hvilket fremstår decideret plat. De mere langsomme sange havde de nu ikke behøvet at inkorporere, for Tsjuder besidder ikke helt evnerne til at fremmane den uhyggelige atmosfære. De er absolut bedst, når de bare smadrer derud af uden sans for hvem eller hvad, der skulle stå i vejen for dem.

Helvegr er samlet set en løjerlig størrelse. For trods sin vision om at være så Satans trve, så bliver det aldrig rigtigt fuldstændigt overbevisende. Nok er der masser af sort Satanisk smadder, men der er også uheldige forsøg på at være atmosfærisk kombineret med en alt for moderne produktion samt en ligegyldig instrumental outtro. Ergo fristes man til at sætte et stort, fedt spørgsmålstegn ved bandets erklærede kompromisløshed, for hele albummet her stinker af, at der er blevet klippet mange tæer og ligeså kappet mange hæle.

Intet nyt under den sorte sol

Tsjuders sjette album er ikke just noget mesterværk, ej heller vil det være et album, som ret mange – udover de mest hardcore Tsjuder fans – vil have på sin årsliste. Bandet bidrager med intet. Det er ikke innovativt eller spændende, ej heller er det så retro og trve, som de selv påstår. Så ikke engang dem, der hungrer efter black metal anno 1992 vil få sine lyster stillet her. Bevares, numre som ”Prestehammer” er da ganske udmærket, men samlet set er den Bathory-tribut EP de udgav samme dag langt mere spændende end Helvegr nogensinde bliver.